Benedikt, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn den velbyrdige mand (Konrad), Danmarks riges og hertugdømmet Revals høvedsmand, hilsen med apostolisk velsignelse.

Hvis Du omhyggeligt gav agt på, hvor meget den almægtige krænkes ved overgreb mod kirker og kirkelige personer, særlig mod dem, der tjener ham, undergivne et klosters regler, og hvor meget det er til skade for sjælenes frelse, vilde Du bestræbe Dig for at forsvare gejstlige personer og fromme stiftelser i deres friheder og rettigheder og på ingen måde besvære dem. Det er for nylig kommet til vort apostoliske sædes kundskabN ved en meddelelse fra vore elskede sønner, abbederne .., .., .. og de menige konventer i Valkena, Padis og Gudvalla klostre af cistercienserordenen i Dorpat, Reval og Linköping stifter, at Du under påskud af Din embedsmyndighed som Danmarks riges og hertugdømmet Revals høvedsmand, i hvilket hertugdømme et af disse klostre ligger, mens de to andre vides at have størstedelen af deres gods i det, ubetænksomt — uden at agte på, at der ikke er tildelt lægmænd nogen som helst magt over gejstlige og kirkelige personer, og at nævnte ordens bekendere, der fremfor de øvrige klostergivne lever under nøje overholdelse af en streng klosterregel, ofrer sig for gudstjenestlige handlinger, med iver lægger sig efter kærligheds gerninger og stræber efter at udvise gæstfrihed — har dristet Dig til at pålægge hvert af disse klostre 400 mark sølv rigensisk i skat under grov krænkelse af Guds majestæt og under indskrænkning af den kirkelige frihed, hvilke mark Du forsøgte at inddrive og afpresse dem ved fængsling og beslaglæggelse af nævnte klostres personer og gods, hvis ikke vore elskede sønner, (Burchard), ordensmester, og brødrene i den tyske orden i Livland, der, efter hvad nævnte abbeder og menige konventer forsikrer, nærer særlig hengivenhed for dem og af ærbødighed for os har vist dem mange gunstbevisninger og megen beskyttelse, havde udvirket stilstand eller udsættelse hos Dig for en given tid, indenfor hvilken abbederne og de menige konventer i denne sag kunde søge deres tilflugt til det apostoliske sædes forsorg og anmode os om hensigtsmæssig hjælp angående dette. Eftersom vi omfatter nævnte orden, dens personer og stiftelser med faderlig kærlighed og ønsker, at fornævnte abbeder, menige konventer og klostre af Dig ikke blot fritages for ovennævnte overgreb, men også i fremtiden må opretholdes, beskyttes og forsvares i deres friheder, goder og rettigheder, beder, formaner og opfordrer vi indstændigt Dig, velbårne mand, og pålægger Dig til Dine synders forladelse, at Du af ærbødighed for Gud, os og det apostoliske sæde beflitter Dig på ganske at tilbagekalde dette skattepålæg, der således af Dig de facto er blevet forsøgt stridende mod de kanoniske bestemmelser, og ikke i denne anledning på nogen måde besværer abbederne og de menige konventer og deres klostre, men at Du tværtimod, idet Du ganske for fremtiden afstår og afholder Dig fra sådant og ikke påfører fornævnte klostre tab, vold, retskrænkelser, forulempelser, overgreb og andre krænkelser af enhver art, hverken på liv eller gods, yder dem hensigtsmæssig beskyttelse og gunst, så ofte det er dem tjenligt, til bevarelse af deres gods, friheder og rettigheder, så at Du derved i højere grad gør Dig fortjent til foruden den evige gengældelses løn, som Du derefter vil høste hos Gud, at få abbederne og de menige konventer som Dine fortalere hos Gud og opnå vor velsignelse og nåde. Givet i Avignon den 20. april i vort pontifikats 7. år.