forrige næste

Benedictus episcopus seruus seruorum dei dilecto filio nobili uiro .. capitaneo regni Dacie ac ducatus Reualiensis salutem et apostolicam benedictionem. ♦ Si diligenter aduerteres quantum altissimus in oppressionibus ecclesiarum et personarum ecclesiasticarum presertim sub regulari obseruantia sibi famulantium offend[atur]/ quantumque id redundet in salutis dispendium animarum/ studeres personas et religiosa loca in libertatibus et iuribus suis defendere/ illaque nullatenus [aggrauare]s. ♦ Sane dilectorum filiorum .. de Walkana et .. de Pades ac .. de Guthualia/ monasteriorum abbatum et conuentuum Cisterciensis ordinis/ Tarbatensis/ Reualiensis[ et Li]ncopensis diocesis/ insinuatio nostro nuper apostolatui patefecit/ quod tu pretextu officii tui/ capitaneatus regni Dacie ac ducatus Reualiensis/ in quo unum ex mon[asteriis] ipsis consistit/ et reliqua duo maiorem partem bonorum suorum in illo habere noscuntur/ non attendens quod laicis in clericos et personas ecclesiasticas/ nul[la est] attributa potestas/ et quod dicti ordinis professores/ inter religiosos ceteros sub arte obseruantie districtione uiuentes/ diuinis uacant officiis/ operibus caritatis ins[eru]iunt/ et hospitalitatem sectantur/ cuilibet monasteriorum ipsorum/ quadringentas marchas argenti Rigenses/ pro tallia imponere temere presumpsisti/ in grauem diuine maiestatis offensam/ et derogationem ecclesiastice libertatis/ quas marchas tu per captionem personarum et bonorum dictorum monasteriorum/ exigere et extorquere nitebaris ab eis/ nisi dilecti filii .. magister et fratres hospitalis beate Marie Theotonicorum Ierosolimitani in Liuonia/ quos dicti abbates et conuentus ad ordinem ipsum asserunt specialem affectionem habere ac eos ipsis pro nostra reuerentia multos fauores et presidia impendisse/ treugam uel sufferentiam tecum procurassent ad certum tempus/ infra quod ipsi abbates et conuentus possent super hiis ad prouidentiam apostolice sedis recurrere/ ac nostrum super hiis oportunum subsidium implorare. ♦ Quia igitur dictum ordinem personas et loca ipsius/ brachiis paterne caritatis amplectimur/ et desideramus ut abbates/ conuentus et monasteria prelibata/ per te non solum liberari a predictis oppressionibus/ sed etiam imposterum in eorum libertatibus/ bonis et iuribus manuteneri protegi et defendi/ nobilitatem tuam rogamus/ monemus et hortamur attente/ tibi nichilominus in remissionem peccaminum iniungentes/ quatinus pro diuina/ nostra et apostolice sedis reuerentia/ impositionem huiusmodi tallie/ sic per te de facto contra sanctiones canonicas attemptatam/ studeas penitus reuocare/ ipsosque abbates et conuentus et eorum monasteria/ occasione huiusmodi/ aliquatenus non grauare/ quinimmo a similibus necnon dampnis/ uiolentiis/ iniuriis/ molestiis/ oppressionibus et aliis grauaminibus quibuscunque/ prefatis monasteriis in personis et bonis eorum decetero inferendis/ prorsus abstinens et desistens/ eis in conseruatione suorum bonorum/ libertatum et iurium/ impendas quotiens erit expediens/ oportunum presidium et fauorem. ita quod preter retributionis eterne premium exinde a domino prouenturum/ ipsos abbates et conuentus intercessores apud deum habere/ ac nostram benedictionem et gratiam assequi propterea uberius merearis. ♦ Datum Auinione xii kalendas maii pontificatus nostri anno septimo\

20: cf. nr. 143.

23 apud deum habere] ændret fra habere apud deum i A.

Benedikt, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn den velbyrdige mand (Konrad), Danmarks riges og hertugdømmet Revals høvedsmand, hilsen med apostolisk velsignelse.

Hvis Du omhyggeligt gav agt på, hvor meget den almægtige krænkes ved overgreb mod kirker og kirkelige personer, særlig mod dem, der tjener ham, undergivne et klosters regler, og hvor meget det er til skade for sjælenes frelse, vilde Du bestræbe Dig for at forsvare gejstlige personer og fromme stiftelser i deres friheder og rettigheder og på ingen måde besvære dem. Det er for nylig kommet til vort apostoliske sædes kundskab ved en meddelelse fra vore elskede sønner, abbederne .., .., .. og de menige konventer i Valkena, Padis og Gudvalla klostre af cistercienserordenen i Dorpat, Reval og Linköping stifter, at Du under påskud af Din embedsmyndighed som Danmarks riges og hertugdømmet Revals høvedsmand, i hvilket hertugdømme et af disse klostre ligger, mens de to andre vides at have størstedelen af deres gods i det, ubetænksomt — uden at agte på, at der ikke er tildelt lægmænd nogen som helst magt over gejstlige og kirkelige personer, og at nævnte ordens bekendere, der fremfor de øvrige klostergivne lever under nøje overholdelse af en streng klosterregel, ofrer sig for gudstjenestlige handlinger, med iver lægger sig efter kærligheds gerninger og stræber efter at udvise gæstfrihed — har dristet Dig til at pålægge hvert af disse klostre 400 mark sølv rigensisk i skat under grov krænkelse af Guds majestæt og under indskrænkning af den kirkelige frihed, hvilke mark Du forsøgte at inddrive og afpresse dem ved fængsling og beslaglæggelse af nævnte klostres personer og gods, hvis ikke vore elskede sønner, (Burchard), ordensmester, og brødrene i den tyske orden i Livland, der, efter hvad nævnte abbeder og menige konventer forsikrer, nærer særlig hengivenhed for dem og af ærbødighed for os har vist dem mange gunstbevisninger og megen beskyttelse, havde udvirket stilstand eller udsættelse hos Dig for en given tid, indenfor hvilken abbederne og de menige konventer i denne sag kunde søge deres tilflugt til det apostoliske sædes forsorg og anmode os om hensigtsmæssig hjælp angående dette. Eftersom vi omfatter nævnte orden, dens personer og stiftelser med faderlig kærlighed og ønsker, at fornævnte abbeder, menige konventer og klostre af Dig ikke blot fritages for ovennævnte overgreb, men også i fremtiden må opretholdes, beskyttes og forsvares i deres friheder, goder og rettigheder, beder, formaner og opfordrer vi indstændigt Dig, velbårne mand, og pålægger Dig til Dine synders forladelse, at Du af ærbødighed for Gud, os og det apostoliske sæde beflitter Dig på ganske at tilbagekalde dette skattepålæg, der således af Dig de facto er blevet forsøgt stridende mod de kanoniske bestemmelser, og ikke i denne anledning på nogen måde besværer abbederne og de menige konventer og deres klostre, men at Du tværtimod, idet Du ganske for fremtiden afstår og afholder Dig fra sådant og ikke påfører fornævnte klostre tab, vold, retskrænkelser, forulempelser, overgreb og andre krænkelser af enhver art, hverken på liv eller gods, yder dem hensigtsmæssig beskyttelse og gunst, så ofte det er dem tjenligt, til bevarelse af deres gods, friheder og rettigheder, så at Du derved i højere grad gør Dig fortjent til foruden den evige gengældelses løn, som Du derefter vil høste hos Gud, at få abbederne og de menige konventer som Dine fortalere hos Gud og opnå vor velsignelse og nåde. Givet i Avignon den 20. april i vort pontifikats 7. år.