Nos Woldemarus dei gracia Danorum Slauorumque rex/ Estonie Lalandieque dux/ necnon eadem gracia earundem terrarum regina et ducissa nostra conthoralis legittima/ Heilwigis proprio nomine nominata/ ad uniuersorum tam presentium quam futurorum noticiam cupimus peruenire/ quod nos manu communicata/ pari consensu/ et unanimi uoluntate/ nulla fraude inducti/ seu aliquo dolo circumuenti/ pure et libere de maturo fidelium nostrorum consilio et consensu. diligenti et bona deliberacione prehabita/ uendidimus iusto uendicionis titulo/ dedimus et tradidimus/ pro nobis et nostris successoribus et posteris uniuersis/ religiosis uiris in Christo fratri Theoderico burggrauio de Aldenburg/ magistro generali ordinis fratrum hospitalis beate Marie domus Theutonicorum Ierusalimitani/ ipsisque fratribus/ pro se/ suisque posteris iusto empcionis titulo ementibus et recipientibus terras nostras Estoniam uidelicet Haringhen/ Wyroniam/ et Altaken/ castrum uidelicet et ciuitatem Reualiensem/ castrum et opidum Wesenberge/ castrum et opidum Narwe in dictis terris constitutas/ omnesque municiones que in terris predictis sunt/ quocumque nomine censeantur cum omnibus et singulis que ad dictas terras ab antiquo tam in mari salso quam in aliis fluminibus/ riuis/ ripis/ et riuulis pertinuerunt/ et nunc pertinent/ necnon cum omnibus appendiciis/ iuribus/ et pertinenciis/ cum accessibus et <re>gressibus suis uidelicet ciuitatibus/ castris/ uillis/ allodiis/ campis/ agris cultis et incultis/ pratis/ ortis/ montibus/ uallibus/ planis/ siluis/ rubetis/ desertis/ uiis/ inuiis/ stagnis/ aquis/ aquarum decursibus/ molendinis in aquis/ uel ad uentum expositis/ iurisdictionibus/ monetis/ theoloneis/ feodis/ uasallatibus/ militibus/ clientibus/ censitis/ agricolis/ seruitoribus/ homagio quocumque urbanorum/ dextrariorum/ rusticorum/ et curruum/ que de consuetudine et iure inibi. extiterunt existunt et existere poterunt in futurum/ seu alio quouis titulo/ censibus/ redditibus/ prouentibus/ fructibus/ et generaliter cum omnibus et singulis utilitatibus/ que supra infra et subtus terris habentur predictis/ uidelicet in mineris/ et metallis/ auri et argenti/ cupri/ stanni plumbi/ ferri/ uel alterius cuiuscumque/ <e>t lapidibus/ sale/ uel aliis obuencionibus quibuscumque/ cum omni iure/ et accione/ usu/ seu requisicione/ siue ex eis uel pro eis rebus/ aut ipsis rebus/ seu ex qualibet earum rerum modo aliquo pertinente/ ad habendas/ tenendas/ et possidendas/ regendas/ utifruendas/ per eosdem magistrum/ et fratres/ successoresque eorum ac ordinem totum iure proprietatis et dominii/ perpetuo libere et quiete/ et quidquid eis aut successoribus eorum deinceps placuerit/ in dictis terris perpetue faciendum pro summa. xiii milium marcarum puri argenti/ quam pecuniam profitemur presentibus nos ab ipsis/ magistro et fratribus habuisse ac recepisse/ ac nobis integre datam/ solutam numeratam et traditam fuisse/ necnon in utilitatem nostram et regni nostri specialiterque in dotem/ propter nupcias inclite domine Margarethe sororis nostre dilecte/ quam magnifico principi domino Ludowico marchioni Brandenburgensi nuptui tradidimus et cum dicta dote matrimonium consumauimus conuersam/ ♦ Et licet cum uniuersitate rerum ius transeat patronatus ne tamen in posterum aliquis successorum nostrorum occasionem uendicandi quidquam possit habere in terris predictis/ ex quo totum dominium predictarum terrarum uendidimus magistro et fratribus predictis/ omne ius patronatus/ omnes collaciones/ ecclesiarum/ prebendarum/ ecclesiasticorum iurium quorumcumque/ uolumus prout iuris est ad eosdem magistrum et fratres/ successoresque eorum/ deinceps perpetuo pertinere/ et cum uniuersitate bonorum et dominii transire excepcioni nobis seu nomine nostri predicto domino marchioni et eciam nomine sororis nostre predicte/ non numerati/ non soluti/ non traditi precii omnino renunciantes/ ♦ Donamus insuper ipsis/ magistro et fratribus liberaliter/ eorumque successoribus ex certa sciencia irreuocabiliter inter uiuos/ quod res nunc ualet plus precii aut in futurum ualebit/ ♦ Ceterum promittimus bona fide/ pro nobis heredibus et successoribus nostris/ hanc uendicionem sic prouide et rationabiliter/ ac iusto uendicionis titulo mature et solempniter celebratam/ necnon omnia et singula suprascripta/ antedictis magistro et fratribus/ suisque successoribus stipulantibus/ perpetuo/ firma/ rata et grata/ tenere/ et obseruare/ nec unquam contrafacere/ uel uenire/ per nos/ uel per alios/ aliqua occasione/ uel causa/ aut ingenio/ de iure/ uel de facto/ publice/ uel occulte/ in toto aliqualiter/ uel in parte/ que omnia et singula uolumus esse circumscripta/ renunciantes eciam/ pro nobis sponte/ heredibus/ et successoribus nostris/ titulo seu nomine terrarum predictarum/ uidelicet ducatus Estonie/ quia sicuti re ita et nomine eisdem terris renunciamus omnique auxilio iuris canonici seu ciuilis per quod nobis heredibus et successoribus nostris suffragium/ dictisque magistro et fratribus et eorum successoribus preiudicium aliquod posset quomodolibet generari ♦ In cuius rei testimonium et munimen presentes litteras nostro sigillo et in nostra presencia presentibus consiliariis nostris/ et testibus infrascriptis iussimus sigillari/ ♦ Testes uero sunt/ uenerabilis Sweno A<r>usiensis ecclesie episcopus princeps noster carissimus\ frater Gheuehardus de Borcuelde cancellarius Petrus Wendelbo/ Offo Nikels/ Heyno de Scharpenberge/ Iohannes de Plesse/ Benedictus de Aluelde/ Fridericus de Lochem marschalcus milites/ Hasso de Wedele dapifer/ Gherekinus Wolff iudex curie illustris Ludowici marchionis Brandenburgensis famuli/ capitanei/ consiliarii/ et officiales nostri dilecti/ ♦ Actum et datum Roskildis/ anno domini millesimo trecentesimo/ quadragesimo primo feria secunda post festum ascensionis domini/
12 (re)gressibus] aggressibus Aa.
13 ortis = hortis.
22 (e)t] ut Aa.
4 uendicandi] med e rettet over linien fra i Aa.
31 A(r)usiensis] Aurisiensis Aa.
Vi Valdemar af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Estland og Lolland, og vor lovlige hustru, som kaldes ved navnet Helvig, af samme nåde samme landes dronning og hertuginde, ønsker, at det skal komme til alles — nulevendes som fremtidiges — kundskab, at vi efter at have givet hånd derpå med begges samtykke og enstemmige vilje, ikke tilskyndet af nogen svig eller ført bag lyset med list, klart og frit og med vore tro mænds modne råd og samtykke efter forudgående omhyggelig og god overvejelse på vore og vore efterfølgere og alle efterkommeres vegne ved lovligt salg har solgt, givet og overgivet Estland til de regelbundne mænd i Kristus broder Didrik, borggreve af Aldenburg, højmester for den tyske Marieordens brødre og nævnte brødre, der på deres og deres efterfølgeres vegne ved lovligt køb køber og modtager samme Estland, det vil sige vore lande Harrien, Wierland og Allentaken, og fremdeles borgen og staden Reval, borgen og byen Wesenberg, borgen og byen Narva i nævnte lande og alle befæstninger, som findes i fornævnte lande, med hvilket navn de end kan betegnes, tillige med alt, som fra arilds tid har hørt og stadig hører til nævnte lande såvel i det salte hav som i floder, åer, på flodbredder, og i bække, og desuden med alt tilbehør, alle rettigheder og tilliggender, med adgang til og udgang fra dem, nemlig med stæder, borge, landsbyer, allodier, marker, agre, dyrkede og udyrkede, enge, haver, bjerge, dale, sletter, skove, krat, ødemarker, veje og ufarbare steder, søer, vande, vandløb, møller, det være sig vandmøller eller vindmøller, domsmyndighed, mønt, told, len, vasalliteter, riddere, klienter, skatskyldige, landmænd, tjenere, med den rette pligt af byboer og landboer, med rostjeneste og ægt, som efter sædvane eller efter retten eller med anden adkomst har bestået, består og i fremtiden kan bestå sammesteds, med skatter, indtægter, indkomster, frugter, og i almindelighed med al nytte af det, som findes over, i og under fornævnte lande, nemlig i metalminerne med guld og sølv, kobber, tin, bly, jern eller andet, og i sten- og saltminer, og med alle andre indtægter og med enhver ret, ethvert krav, enhver brugsret eller enhver fordring, enten i medfør af, til fordel for eller på disse ting, eller i medfør af en forudsætning for dem, således at samme højmester og brødre og deres efterfølgere og hele ordenen frit og roligt kan sidde inde med, beholde og besidde, styre og nyde fornævnte lande med evindelig ejendoms- og højhedsret og for evigt kan gøre alt med disse lande, hvad der derefter behager dem eller deres efterfølgere, for en sum af 13.000 mark lødigt sølv, hvilke penge vi med dette brev tilstår at have oppebåret og modtaget af denne højmester og disse brødre og fuldt ud at have fået overgivet, betalt, optalt og overdraget samt anvist til gavn for os og vort rige og særligt som medgift på grund af den navnkundige fru Margretes, vor elskede søsters bryllup, hvem vi har bortgiftet til den stormægtige fyrste herr Ludvig, markgreve af Brandenburg, således at vi med nævnte medgift har fuldbyrdet ægteskabet.
Og omendskønt patronatsretten skal overgå sammen med al ejendom, vil vi dog, for at ikke nogen af vore efterfølgere i fremtiden skal kunne få påskud til at gøre krav på noget i fornævnte lande, eftersom vi har solgt hele fornævnte landes herlighed til fornævnte højmester og brødre, erklære som vor vilje, hvad der også er ret, at al patronatsret, alle overdragelser af kirker, præbender og alle kirkelige rettigheder derefter evindeligt skal tilhøre samme højmester og brødre og deres efterfølgere og overgå sammen med alt gods og al herlighed, idet vi overhovedet for os eller i vort navn for fornævnte herr markgreve og ligeledes i vor fornævnte søsters navn giver afkald på indsigelse om ikke optalt, ikke betalt og ikke overgivet betaling.
Ydermere skænker vi gavmildt denne højmester og disse brødre og deres efterfølgere med fuld viden og uigenkaldeligt mellem de levende, hvad salgsgenstanden nu er og i fremtiden vil være mere værd. Endvidere lover vi på tro og love på vore, vore arvingers og efterfølgeres vegne evindeligt at anse dette salg, der således på forstandig og gyldig vis og ved et salgs lovlige adkomst modent og højtideligt er forrettet, og alt det ovenfor anførte for urokkeligt, gyldigt og godt over for fornævnte højmester og brødre og deres efterfølgere, der modtog løfte herom, og at overholde og ikke nogensinde på nogen måde med hensyn til det hele eller en del deraf selv eller ved andre gøre eller handle derimod ved nogen foranledning med nogen begrunddelse eller under noget påskud, med rette eller faktisk, offentligt eller i det skjulte, idet det er vor vilje at alt sådant skal være bedrageri og idet vi ligeledes frivilligt på vore, vore arvingers og efterfølgeres vegne giver afkald på fornævnte landes titel eller navn, nemlig hertugdømmet Estland, eftersom vi både reelt og nominelt giver afkald på samme lande og på enhver hjælp fra kanonisk eller romersk ret, hvorved der på nogen måde kunde frem komme støtte for os, vore arvinger og efterfølgere og opstå nogen skade for nævnte højmester og brødre og deres efterfølgere. Til vidnesbyrd herom og stadfæstelse heraf har vi i nærværelse af vore råder og nedenfor anførte vidner befalet at lade dette brev besegle med vort segl og i vor nærværelse. Vidnerne er den ærværdige Svend, Århuskirkens biskop, vor kære førstemand, broder Gebhard v. Bortfeld, kansler, Peder Vendelbo, Uffe Nielsen, Heine Skarpenberg, Johan v. Plessen, Benedikt v. Ahlefeld, Frederik v. Lochen, marsk, riddere, Hasse v. Wedel, drost, Gerike Wolf, den berømmelige markgrev Ludvig af Brandenburgs hofkansler, væbnere, høvedsmænd, råder og vore elskede officialer. For handlet og givet i Roskilde i det Herrens år 1341 mandagen efter Kristi himmelfartsdag.
Da Estland vitterligt først 1346 solgtes til den tyske orden for 19000 mark sølv, er det utvivlsomt med rette, at Suhm XIII 29 og Bunge, Das Herzogth. Estland 67, opfatter dokumentet som et udkast; udkastet er sikkert affattet fra tysk side, dels fremgår det af dets overlevering, cf. indledningen ovf., dels af det forhold, at kongens titulatur, »hertug af Estland og Lolland« ligesom en væsentlig del af dets øvrige indhold, er overtaget fra junker Ottos brev af 1333 6. oktober, Dipl.Dan. 2. rk. XI nr. 70. Da Ottos brev i 1341 må have ligget i et brandenburgsk arkiv, må udkastet betragtes som et brandenburgsk forsøg på at få realiseret de krav, markgrev Ludvig havde på Estland, cf. de brandenburgske vidner, der anføres i udkastet.