© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Valdemar den 4. af guds naade/ Danmarckis oc Sclavis konning/ hertug udi Estland/ evindelig helsen i herren. ♦ Wi giøre alle vitterligt/ at vi af synderlig gunst oc naade hafver annammet nærværendis brefviser os elskelige værdige fader i Christo/ her Jakob af guds naade biskop i Ribe/ med sine slect/ eller folck oc tienere/ oc alt sit gods/ gejstligt oc verdsligt/ saa vel i Ribe som udenfor/ ihuor det ligger i vort rige/ under vor fred oc beskærmelse/ til at forsvare/ giffvendis hannem formedelst dette breff/ alt sit gods/ med sine tienere qvit oc fri/ for all kongelige tynge oc skat/ som er/ inne/ stuth oc leding/ oc all anden besværing oc tieniste/ som kongen rættighed tilhører. ♦ Wi effterlader hannem oc alle sager/ saavel 40. marck sager/ som ringere/ af vor rettighed/ offver fornæffnde gods oc tienere/ som hannem skal tilhør/; der med at skicke oc handle til sin egen nytte/ bekrefftendis fornæffnde herre oc værdige fader alle friheder oc privilegier/ huilcke hand/ eller hans formænd oc kircke haffver hafft oc bekommet aff vore forfædre konger i Danmarck/ saa fri/ som hand oc hans dennem hafft oc brugt haffver. ♦ Wi ville oc/ at fornæfnde biskop med sit gods oc sine tienere/ som før er affsagt/ skal være qvit oc fri fra all hielp oc vdgierd til krigsfard/ bædehielp/ eller at lane kongen noget/ som skal betalis igien/ vndertagen det/ som for rigens igienløsning almindelig oc aff huer mand skal udgiffvis/ ♦ Besynderlig for den sags skyld/ at vi haffve i pantvijs forplictet høyborne første hertug Valdemar i Sønderjylland/ oc der udi aldelis undtaget fornæffnde biskop/ med sit gods oc sine tienere udi fornæffnde forplictelse/ oc klarlig vedkiend/ at vi aff synderlig gunst hannem ville forsvare. ♦ Huorfor vi strengelige befaler under vor hyldist oc naade/ at ingen iblant vore advocater, fogeder eller deris embetzmænd/ eller nogen/ aff huad vilkaar eller stat hand være kand/ fordrister sig til/ at giøre fornæffnde biskop nogen mødsommelighed/ eller nogen af hans/ imod de privilegier oc friheder/ som vi naadigst hannem undt oc giffvet haffver/ eller forhindre hannem der udi/ i nogen maade/ saa fremt hand vil undfly vor heffn oc vrede. ♦ Giffvet i vor leyer for Kallundborg/ aar 1341. den næste dag effter Bartholomei. ♦ Til hues ydermeere vidnesbyrd/ vi haffve ladet vor secret henge her neden under.
11 den 4.] sikkert Hvitfelds tilføjelse. Derimod udelader Hv. inskriptionen.
15 med sine slect/eller folck oc tienere = cum tota familia sua?
30 Besynderlig] knytter sig i Hvitfelds oversættelse til det foregående, men har i originalen ifølge meningen rimeligvis knyttet sig til et defendendos, cf. brevets begyndelse og slutning.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug i Estland (til alle, som ser dette brev), hilsen evindelig med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at vi af særlig gunst og nåde har taget nærværende brevviser, vor elskede fader i Kristus, den ærværdige herr Jakob, af Guds nåde biskop i Ribe, med hans slægt eller folk og tjenere og alt hans gods, gejstligt og verdsligt, såvel i Ribe som overalt udenfor Ribe i vort rige, under vor fred og beskærmelse for at forsvare ham, idet vi med dette brev tilstår ham at være kvit og fri med hensyn til sit gods og sine tjenere for al kongelig tynge og skat, som er inne, stud og leding, og for al anden besværing og ydelse, som hører til kongens rettighed. Vi overlader ham også alle vore sager — såvel fyrremarkssager som mindre sager af fornævnte gods og tjenere — som (for fremtiden) skal tilhøre ham, at disponere over til sin egen nytte. Vi bekræfter alle friheder og privilegier for fornævnte herre og værdige fader, som han eller hans forgængere og kirken har haft og fået af vore forfædre, kongerne i Danmark, og så fri, som han og hans (forgængere) har haft og nydt dem. Det er ligeledes vor vilje, at fornævnte biskop med sit gods og sine tjenere som sagt skal være kvit og fri for al hjælp og ledingsudbud, bede, og for at låne kongen noget, som skal tilbagebetales, med undtagelse af det, som for rigets indløsning almindeligt og af hver mand skal erlægges. Særligt (tager vi ham i vort forsvar), fordi vi har pantsat (Nørrejylland) til den højbårne fyrste, hertug Valdemar af Sønderjylland og i denne pantsættelse udtrykkeligt undtaget fornævnte biskop med sit gods og sine tjenere og klart vedkendt os, at vi af særlig gunst vilde forsvare ham. Derfor forbyder vi strengt under trusel om tabet af vor gunst og nåde, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller hvemsomhelst anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, drister sig til at fortrædige eller på nogen måde lægge hindringer i vejen for fornævnte biskop eller nogle af hans undergivne imod de privilegier og friheder, som vi nådigst har tilstået og givet ham, såfremt han vil undgå vor hævn og vrede. Givet i vor lejr for Kalundborg år 1341 dagen efter Bartholomeusdag. Til yderligere vidnesbyrd herom har vi ladet vort sekret hænge under dette brev.