© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uui Hinrik vnde Nicolaus brodere van godes gnaden greuen to Holtsten vnde to Stormen. Gherard van der seluen gnaden iunchere van Holtsten. Ingheburgh hertoghinne to Sampsø van Sweden vnde to Hallant. Heyne Bructorpe vnde Hund. allen di dessen bref lesen horen oder sen enbede wi heil in gode. vnde don bekant dat alle twidrachticheit vnde alle schelinge de in disseme orløghe ghewesen heft twischen dem edelen vorsten van der gnaden godes Woldemer koning to Denemarke vnde der Wende vnde hertoghe to Estlande vnde al sinen* hulperen vnde deme edelen vorsten Woldemare hertoghen to Sleswik vnde al sinen mannen/ vnde dem edelen manne greuen Iohanne to Holtsten vnde to Stormen vnde al sinen mannen. vnde den steden. Lubeke. Wismare. Rostok. Gripeswold. Sund. vnde al eren hulperen. vnde vortmer allen steden vnde allen luden de in dissem orloghe sint vordacht se sin gheislik eder werldlik van der enen siden. vnde al vnsen hulperen. alse Adrian Breyde. Hinrik van Gherden Machorius Brusehauere. vnde wi si ghenant sint ander anderen siden ghedeghedinghet hebben ene ganze sone alse hir na ghescreuen steit. dat wi vnde* vnse hulpere vire nemen ynde kesen scholen van vnser weghene. vnde de hogheborne vorste koning Waldemer to Denemarke vnde al sine hulpere vire kesen scholen an der anderen siden. ♦ Di achte scholen to Roskilde komen virteinacht vor sante Michels daghe vnde scholen vulle macht hebben aller twidrachticheit vnde schelinge de gheschen is twischen vns vnde al vnsen hulperen vnde twischen dem edelen herren koning Woldemar vnde sinen hulperen in dissem orloghe/ to endene mit vruntschap eder mit rechte. ♦ Were ouch dat di achte endrechtich worden vnder sik seluen/ wil man den achten des nicht vordraghen noch vorlaten so scolen se mit erem ede vnde mit erem rechte behalden dat se rechters nicht enweten noch vinden konden. vnde nemen vnde gheuen willen. ♦ Were auer dat di achte in disser vorbenomden thit to Roskilde nicht endrechtich enworden/ so scholen si achte daghe vor sante Michels daghe to Helsingør ieghen hern Peter den ertzebiscop van Lunden komen alle schelinghe to endene/ an der seluen thit. ♦ Were auer dat di achte dar ouer en nicht werden kunnen. welkereme de vorbenomde ertzebiscop dat recht to spricht dar schal it bi bliuen an aller leye arghe list stede vnde vnghebroken. ♦ Vort mer schol wi Heyne Bructorpe vnde Henneke van Wedele twene eder vire des koninges dener vnder vnsem gheleyde velich voren to Fune vnde her weder to greuen Hinrik vnde iuncheren Claus van Holtsten. vnde to iuncheren Gherde. vmme disse twidrachticheit de twischen vns vnde vnsen hulperen af ene sid. vnde twischen deme koninghe van Denemarke vnde sinen hulperen af ander sid/ also dat wi Hinrik. Claus. greuen to Holtsten. vnde iunchere Gherd. vire vnser ratgheuen kesen scholen. vnde de koning van Denemarke vire siner ratgheuen kesen scholen. ♦ De scholen ganze vnde vulle macht hebben alle schelinghe to endene de twischen vns Hinrik vnde Claus greuen to Holtsten. vnde iuncheren Gherde vnde al vnsen hulperen. vnde twischen dem vorbenomden koninge Waldemer to Denemarke vnde al sinen hulperen in dissem orløghe schen is. ♦ Kunden di achte nicht endrechtich werden so schal dat vppe den koning van Sweden/ vnde vppe hertoghen Alberte van Sassen eder vp erer en bestan bisunder ouerman dar to wesende wo di achte dar vmme ouer en werden vul to endene alle sone vnde deghedinghe binnen den achte daghen vor sante Michels dage. ♦ Worde dat denne nicht vul toghen des god nicht en wille so schal dat van sante Michels daghe de nu neist kumt vierteinacht stan vort in velichen daghen. ♦ Were auer dat di twidrachticheit twischen vns greue Hinrik vnde Claus vnde iunchere Gherd vnde vnsen hulperen vorghenomnt. vnde twischen dem vorbenomden koninge van Denemarke vnde sinen hulperen nicht ghesonet worde dat god af kere/ so schal io doch alle sone vnde deghedinghe twischen vns Ingheburgh hertoginne van Sweden van Sampsø vnde van Hallant vnde vnsen hulperen vnde deme koninghe van Denemarke vnde sinen hulperen. vnde ouch Heinen Bructorpe vnde sinen hulperen/ binnen den vorbenomden achte daghen vor sante Michels daghe vul toghen vnde gheendet werden. ♦ Worde dat nicht gheendet des nicht en sche. so schal it vort virteinacht na sante Michels daghe stan in velighen daghen/ ouch scholen alle olde deghedinghe vnde breue de ghedeghedinghet vnde ghegheuen sin to Lubeke vnde to Helsingborg/ twischen vns greue Hinrik vnde iunncher Claus van Holtsten vnde dem edelen koning Woldemer van Denemarke mit dissen deghedinghen vnghebroken bliuen. ♦ Dat wi alle disse vorbescreuenen deghedinge ganz stede vnde vnghebroken holden willen dat loue wi in dissem ieghenwardichen breue vnde mit vns Heine Broctorpe. Henneke van Wedele. her Hinrik Ankerman. her Hinrik Wend. Helrik Beyenulet. Sten Thursson. Adrian Breide. Machorius Brusehauere. Hund Broctorp. Hildelef Kreie. Herman Blome. Wasmot Schacke. Eggert Molteke. Henneke Molteke. Tomas Stokelet. vnde Bertram Rode. vn truwen vnde henghen vnse inghesegele to ener bekantnisse disser dinghe to disseme ieghenwardichen breue/ de ghegheuen is in der stat to Kalundborgh na godes bort dusent iar vnde drehundert iar in deme envndeuertighesten iare des sonauendes na sante Iohannes baptisten daghe als em dat houet af gheslaghen wart.
31 sinen] gentaget ved linieskifte.
32 Sleswik] Slsewik A.
7 vnde] gentaget A.
9 daghe] tilf. o.l.
Vi brødrene Henrik og Klaus, af Guds nåde grever af Holsten og af Stormarn, Gerhard, af samme nåde junker af Holsten, Ingeborg, hertuginde af Samsø, af Sverige og af Halland, Heine og Hund Brockdorf, hilser alle dem, som ser dette brev eller hører det læse, med Gud, og gør bekendt, at (vi angående) al den tvedragt og al den tvist, der i denne krig er forekommet mellem på den ene side den ædle fyrste af Guds nåde Valdemar, konge af Danmark og Venden og hertug af Estland og alle hans hjælpere, og den ædle fyrste Valdemar, hertug af Slesvig og alle hans mænd, og den ædle mand, grev Johan af Holsten og af Stormarn og alle hans mænd, og stæderne Lübeck, Wismar, Rostock, Greifswald, Stralsund og alle deres hjælpere, og fremdeles alle byer og alle, enten gejstlige eller verdslige, som har været genstand for beskyldninger under krigen, og på den anden side alle vore hjælpere, som Adrian Breyde, Henrik v. Gherde, Machorius Brüsehaver og hvad de nu (alle) hedder, har aftalt en fuldstændig sone, således som der står skrevet herefter: At vi og vore hjælpere skal tage og vælge fire mænd på vore vegne, og den højbårne fyrste, kong Valdemar af Danmark og alle hans hjælpere skal vælge fire fra den anden part. Disse otte skal komme til Roskilde fjorten dage før St. Mikkelsdag og skal have fuld myndighed til i venskab eller ved retsafgørelse at afslutte al tvedragt og tvist, som i denne krig er forefaldet mellem os med alle vore hjælpere og den ædle herre kong Valdemar med hans hjælpere. Og skulde det ske, at de otte blev enige indbyrdes, så skal de — hvis man ikke vil fritage og dispensere dem for det — med deres ed på retmæssig måde fastslå, at de ikke ved eller kan udfinde noget, som er mere rigtigt, og at de ejheller vilde godtage eller afsige noget mere rigtigt. Men hvis de otte på dette fornævnte tidspunkt i Roskilde ikke bliver enige, så skal de otte dage før St. Mikkelsdag i Helsingør møde for herr Peder, ærkebiskop af Lund, for på det tidspunkt at ende al uoverensstemmelse. Men hvis de otte ikke kan blive enige derom, da skal den, hvem fornævnte ærkebiskop tilkender retten, (have den, og) det skal man stedse og ubrydeligt overholde uden nogen slags svig. Fremdeles skal vi Heine Brockdorf og Henneke v. Wedel med henblik på den tvedragt, som hersker mellem os og vore hjælpere på den ene side og kongen af Danmark og hans hjælpere på den anden side, sikkert føre to eller fire af kongens tjenere under vort lejde til Fyn til grev Henrik og junker Klaus af Holsten og til junker Gerhard — og tilbage hertil — således at vi Henrik og Klaus, grever af Holsten, og junker Gerhard skal vælge fire af vore rådgivere, og kongen af Danmark skal vælge fire af sine rådgivere. De skal have fuldmagt til at gøre en ende på alle de uoverensstemmelser, som i denne krig er opstået mellem os Henrik og Klaus, grever af Holsten, og junker Gerhard og alle vore hjælpere (på den ene side) og den fornævnte kong Valdemar af Danmark og alle hans hjælpere (på den anden side). Kan de otte ikke blive enige, skal det påhvile kongen af Sverige og hertug Albrecht af Sachsen, eller een af dem, at være speciel opmand der, hvor de otte bliver enige om at afslutte alle overenskomster og aftaler inden otte dage før St. Mikkelsdag. Bliver disse da ikke ført til ende, hvad Gud forhindre, så skal der fra førstkommende St. Mikkelsdag råde våbenstilstand i fjorten dage. Men skulde det ske, at tvedragten mellem os, fornævnte grev Henrik og Klaus og junker Gerhard og vore hjælpere, og den fornævnte konge af Danmark og hans hjælpere ikke blev bilagt, hvad Gud forbyde, så skal alligevel al sone og aftale mellem os Ingeborg, hertuginde af Sverige og Samsø og Halland, og vore hjælpere, og kongen af Danmark og hans hjælpere, og også Heine Brockdorf og hans hjælpere fuldbyrdes og afsluttes i løbet af de fornævnte otte dage før St. Mikkelsdag. Bliver det ikke afsluttet — det ske ikke — så skal der råde våbenhvile i fjorten dage efter St. Mikkelsdag; fremdeles skal alle gamle aftaler og breve, som er aftalt og givet i Lübeck og i Helsingborg mellem os, grev Henrik og junker Klaus af Holsten, og den ædle kong Valdemar af Danmark forblive ubrudt ved denne aftale. Med dette brev lover vi på vor tro, at vi fast og ubrydeligt vil overholde alle disse fornævnte aftaler, og sammen med os lover Heine Brockdorf, Henneke v. Wedel, herr Henrik Ankerman, herr Henrik Wend, Helrik Beienfleth, Sten Turesen, Adrian Breyde, Machorius Brüsehaver, Hund Brockdorf, Hildelef Kreie, Herman Blome, Wasmot Schack, Eggert Moltke, Henneke Moltke, Thomas Stokfleth og Bertram Rode, og vi hænger vore segl til vidnesbyrd om disse ting under nærværende brev, som er givet i byen Kalundborg år 1341 efter Guds byrd lørdagen efter Johannes Døbers halshuggelsesdag.