Valdemar, af Guds nåde konge af Danmark, til vor elskede kansler .. og vore vicekanslere, som bevarer vore segl, (deriblandt) det store lovsekretN, vor nåde med hilsen.

Gejstlig og verdslig retspleje er adskilte, og enhver af dem har sin egen domstol, således at den gejstlige ikke lovligt kan stævne lægmanden for gejstlig domstol og lægmanden ikke den gejstlige for verdslig domstol. Vi har imidlertid bragt i erfaring, at I ved vore reskripter fører de fromme mænd, brødrene af St. Johannes af Jerusalems hospitalN, som hører under kirkens domstol, for den verdslige domstol. Eftersom det er upassende og ubilligt, forbyder vi Eder strengt, at I for fremtiden drister Eder til at udstede sådanne reskripter til fordel for nogen, såfremt I ønsker at se vor kongemagt ukrænket. Det er nemlig ikke vor agt selv, og endnu mindre ved Eder, at indføre nogen som helst nye skikke i vort rige, og vi kasserer med dette brev og erklærer for ugyldige og magtesløse sådanne reskripter, som nu er givne, eller fremtidig måtte blive givet af Eder, hvad vi af agtelse for Eder ikke vil tro. Givet i Roskilde i det Herrens år 1341 på St. Hieronymus præsts dag under vort sekret.