Tekst efter A, udfyldt efter Aa1:
Waldemarus dei gr[acia] D[anorum] Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus. salutem in domino sempiternam. ♦ Regie nos decet gracie ianuas illis aperire quos [intime deuo]cionis zelum. ad reges. nostros progenitores constat habuisse/ ipsisque et nobis obsequia intentis semper affectibus exhibuisse. tam grata quam parata. ♦ [Hinc est] quod [nos] dilectos nobis uiros uenerabiles. dominum priorem ac fratres sancti Iohannis de Andwortskough [ipsorum] exigentibus meritis/ benigno fauore prosequi u[olent]es et graciis honorare specialibus. ipsos cum omnibus bonis eorum. uillicis colonis et inquilinis ubicumque locorum per regnum nostrum constitutis [sub] nostra pace et protectione recepimus specialiter defendendos. dimittentes ipsis omnia bona [eorum] tam tempore progenitorum nostrorum [quam nostro] siue [per empci]onem siue per donacionem siue per commutacionem quocumque uidelicet iusto titulo acquisita ab omni <ex>pedicionis grau[amine impeticione exactor]ea innæ stud ceterisque oneribus et ser[uiciis] iuri [nostro] attinentibus liber[a pariter et exempta] hanc nichilominus supradictis priori et fr[atribus gra]ciam addendo specialem quod eorum. familia super suis forefactis siue quadraginta marcharum siue inferiorum ad ius nostrum spectantibus seu infra limina placitorum seu extra siue excessus excu[biarum cir]ca littora marina que dicuntur straand[w]ord seu sepium uel aliorum excessuum quorumcumque nulli debeat respondere nisi predicto domino priori uel ipsius fratribus memoratis siue in rure. siue uillis forensibus. residente ipsorum familia supradicta. ♦ Quocirca per graciam nostram districte prohibemus ne quis aduocatorum nostrorum. uel eorum officialium. seu quisquam sepedictos. dominum priorem ac fratres super huiusmodi emunitatis gracia audeat aliquatenus molestare sicut regiam effugere uoluerit ulcionem. ♦ In cuius rei testimonium et in cautelam firmiorem sigillum nostrum presentibus duximus apponendums\ ♦ Datum Roskildis anno domini millesimo ccco. quadragesimo primo die b[eati] Martini episcopi.
9-10 <ex>pedicionis] impedicionis A og Aa1.
28: cf. Dipl.Dan. 2.rk. III nr. 281.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Det er rimeligt, at vi åbner den kongelige nådes porte for dem, som vitterligt har vist inderlig hengivenhed og iver over for vore kongelige forfædre og altid med velvillig iver har ydet dem og os såvel kærkomne som redebonne tjenester. Idet vi ønsker at vise vore elskede venner, de ærværdige mænd herr prioren og brødrene i St. Hans kloster velvilje og gunst, som deres fortjenester kræver, og at hædre dem med særlig nåde, har vi derfor taget dem og alt deres gods, bryder, landboer og gårdsæder overalt i vort rige under vor fred og beskyttelse for særligt at forsvare dem, idet vi erklærer alt deres gods, erhvervet såvel i vore forfædres som i vor regerings tid ved køb eller ved gave eller ved mageskifte, altså alt, der er erhvervet med enhver retmæssig adkomst, for frit og undtaget at være for al ledingstynge, fogedkrav, inne, stud og de øvrige tynger og tjenesteydelser, der er vor ret. Vi tilstår desuden ovennævnte prior og brødre den særlige nåde, at deres undergivne ikke skal svare nogen anden end fornævnte herr prior eller hans omtalte brødre for deres forseelser, som hører under vor jurisdiktion, hvad enten det drejer sig om fyrremarkssager eller mindre sager, hvad enten disse er fremkommet inden tingsstokke eller udenfor, eller om det er forseelse med hensyn til strandvagt, som kaldes »strandvord«, med hensyn til gærder eller er af anden art, hvad enten deres ovennævnte undergivne bor på landet eller i købinger. Derfor forbyder vi strengt under trusel om vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller nogen anden vover på nogen måde at besvære oftomtalte herr prior og brødrene med hensyn til denne friheds nåde, såfremt han vil undfly vor kongelige hævn. Til vidnesbyrd herom og til forvaring har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Roskilde i det Herrens år 1341 Mortensdag.