© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
A-teksten efter Lüb. UB.:
Wi Iohan, Henrich, Clawes vnde Gherhard van Godes gnade greuen tů Holzsten vnde tů Stormern. bekennen vnde betughen opembare in dessem breue, dat alle de sake, de dar van dessem orloghe werrende is deme akbaren vůrsten koningh Woldemare van Denemarken vnde sinen helperen, vnde bi namen den steden/ Lubeke, Hamborgh, Wismer, Rozstoch, Sund, Gripeswold, tů vs vnde tů vsen helperen, vnde wat vs vnde vsen helperen werrende is tů deme vorbenomeden koninghe vnde sinen helperen, vnde bi namen tů den vůrbenømeden steden vnde eren helperen, vnde sunderlike tů Langen Beyenvlete vnde tů den sinen, vnde tů Ludeken Scharpemberghe vnde den sinen, des sint wi ghegan mit willen an beyder siith vppe des keysers rat vses herren vnde des marchgreuen van Brandeborgh rat, de nv sint tů Lubeke. ♦ Mochte men auer se alle denne nicht hebben, so scholde bi namen der ouer wesen greue Gunther van Swartzeburgh, her Heynrich van Rischsach vnde her Iohan van Buch, de scholen vs berichten bi eren eden mit minne eder mit rechte. ♦ Dit scal men vnthrichten vppe de syluen stunde vnde stede, alse men der koninghe van Sweden vnde des van Denemarken sake entscheden scal. ♦ Vortmer de herren, riddere, knapen, de stede Lubeke, Hamborgh, Wismer, Rozstoch, Sund, Gripeswold, husman vnde houeman, de scholen bliuen bi aller schede, vryheyt, breuen vnde rechticheyt, de se vore hadden, dat si mit bewisinghe eder an besittinghe, de man mit rechte bewisen mach. ♦ Vnde desse deghedinghe vnde breue en scholen nene deghedinghe vnde breue, de vore ghegheuen sint, breken, mer se scholen en tů helpe komen. ♦ Vnde alle de deghedinghe vnde breue, de vore ghegheuen sint, de scolen bliuen by erer macht, dar se vp ghegheuen sint. ♦ Desse deghedinghe des koninghes van Sweden vnde vse vnde vser helpere de scholen tů samende vort gan, des køninghes vore vnde vse vnde vser helpere mede. ♦ Vortmer schole wi vse klaghe, wat vs werrende is tů deme koninghe van Denemarken, den steden vnde eren helperen vorbenomet, bringen an de vorbescreuenen vse entschedes lude vppe synte Nicolaus dach nv neghest tokomende in de stat tů Rozstoch, vnde scholen en dat anthworden beschreuen vnder vsen ingheseghelen. ♦ Vnde wes wi dar beschreuen nicht en anthworden van dessem orloghe, dat scal mer dot bliuen vnde ane klaghe. ♦ Vnde wi scolen vser enthschedinghe warden dar na an deme daghe, de gheheten is Epiphania Domini, an der syluen stat tů Rozstoch mit vůller macht/. ♦ Dat alle desse vorbescreuenen stukke stede vnde vast bliuen vnde vntobroken ane ienegherhande arghe lyst, so hebbe wi louet mit hande vnde mit munde bi vsen truwen vsen vorbescreuenen entschedes luden vnde den na bescreuenen ratmannen van den vorbenomeden steden, alse Sifrido van der Brugghe, Hinrico Papen, Hinrico van Bocholte, Constantino, Nicolao Schoneken vnde Thidemanno van Gustrowe, borghermestern vnde ratmannen van Lubeke, Helemberno vnde Iohanni Miles van Hamborgh, Hermanno Lysen van Rozstoch, Arnoldo van Goldenstede van deme Sunde, Georrio Wittenbeke van der Wismer, vnde Iohanni van Dersecowe van deme Gripeswolde, tů der syluen stede hant, alse wi tů ener opembaren betughinghe vse ingheseghele hebbet laten ghehenghet tů dessem breue. ♦ Vnde wi Albrecht hertoghe van Sassen, Adolf greue van Schowemborgh, Clawes hern Iohannes sone vnde Bernt herren van Wenden, Iohan van Godendorpe, Iohan van Sygghem, Clawes van Rantzowe, Henrich van Gortze, Iohan Stake, Marquard Brochdorp, Otto van Sletze, Henrich Splyt, Hartuich Metzeke, Marquard Glusingh, Emeke Wunsvleth, Marquard Breyde, Marquard van der Wisch riddere; Dose van Godendorpe, Wulf Pogghewisch, Ludeke Schinkel, Henrich Glusingh, Vollert Solder, Wulf van Godowe, Marquard Schele knapen; Andreas vnde Peter brodere de heten Stugghe, Truwels vnde Iones brodere heten Peter sone, Thimme Thimme sone, Tuke Wintz sone, Iacob Iones sone riddere; Iones Peter sone, Iwen Paul sone vnde Nicles Iones sone knapen louet bi vsen truwen mit den vorbenomeden greuen van Holtzsten, dat alle de vorbescreuenen stucke stede vnde vast scholen bliuen ane arghe list, alse wi tů ener opembaren betughinghe vse ingheseghele hebbet laten mit der vorbenømeden greuen van Holzsten ingheseghelen ghehenghet tu dessem breue. ♦ Ghedeghedinghet vnde ghegheuen tůLubeke, na godes bort dusent drehundert in deme twe vnde vierteghesten iare, des sundaghes vor synte Gallen daghe.
B-teksten efter Lüb. UB.:
(Enslydende med A indtil slutningen) mit munde bi vsen trwen vnde mith vns heft ghelouet de edele vørste Magnus køning tho Sweden, Albrecht hertoghe tho Sassen, Clawes hern Iohannes søne vnde Bernt heren tho Wenden; vnde de erliken lůde her Iohan uan Ghodendorpe, Ioham van Sigghem, Clawes uan Ransowe, Hinrich uan Ghørtze, Iohan Stake, Marquard Bruchdorpe, Otto van Sclesen, Hinrich Splith, Hartwich Meseke, Marquard Glůsing, Emeke Wnsfleth, Marquard Breyde, Marquard uan der Wisch riddere; Doso uan Ghodendorpe, Wlf Pogghewisch, Lůdeke Schinkel, Hinrich Glůsing, Volrad Solder, Wlf van Ghodowe, Marquard Schele knapen, deme vorghenømden køning Woldemare vnde sinen medeløueren, de vns ghelouet hebben an sinen breue, vnde vnsen entscheydes lůden greue Ghůnter van Swartzeburch, heren Heynriche van Richschach vnde hern Iohanne uan Boch. ♦ Tho eyner betůginc alle desser uorghescreuenen ding so hebbe wi ghenømden Holsten heren vnde alle vnse ghenømden medeløuere vnse ingheseghele mith willen ghehanghen tho dessem breue, de ghegheuen vnde ghescreuen is tho Lubeke, na ghodes boorth dusent iaar drehundert iaar an deme twe vnde virtighesten iare, des svndaghes vor sinte Gallen daghe.
1. A-teksten efter Lüb. UB.:
Vi Johan, Henrik, Klaus og Gerhard, af Guds nåde grever i Holsten og Stormarn, erkender og bevidner åbenbart med dette brev, at vi med frivillig tilslutning fra begge sider har overladt vor herre kejserens og markgreven af Brandenburgs råder, som nu er i Lübeck, at afgøre alle de sager, som på grund af denne krig giver den agtværdige fyrste kong Valdemar af Danmark og hans hjælpere, samt stæderne Lübeck, Hamborg, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald anledning til klagemål mod os og vore hjælpere, og som giver os og vore hjælpere anledning til klagemål mod fornævnte konge og hans hjælpere, samt fornævnte stæder og deres hjælpere, især Lange Beienfleth og hans mænd og Lydeke Skarpenberg og hans mænd. Men kan man ikke få dem alle dertil, så skal i hvert fald grev Günther v. Schwarzburg, herr Henrik v. Rischach og herr Johan v. Buch være opmænd herom; de skal ved edsaflæggelse bilægge striden mellem os med det gode eller ved retskendelse. Dette skal man bringe til forlig på samme tid og sted, hvor sagen mellem kongerne af Sverige og Danmark skal afgøres. Fremdeles skal fyrsterne, ridderne, væbnerne, stæderne Lübeck, Hamborg, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, slotshøvedsmænd og hofmænd have hævd på alle trufne afgørelser og beholde de friheder, breve og rettigheder, som de havde forud, det være sig ved bevislighed eller (også) ved besiddelse, som retmæssigt kan bevises. Og disse aftaler og breve skal ikke omstøde nogen aftaler og breve, som er givet tidligere, men de skal støtte dem. Og alle de aftaler og breve, som er givet tidligere, skal forblive ved deres magt med hensyn til det, de angår. Disse kongen af Sveriges og vore og vor hjælperes forhandlinger skal føres samtidig, kongens i første række og vore og vore hjælperes i forbindelse dermed. Fremdeles skal vi forebringe vor klage over, hvad vi har at besvære os over mod kongen af Danmark, stæderne og deres fornævnte hjælpere, til vore forskrevne opmænd, til førstkommende St. Nicolausdag i staden Rostock og skal overgive det til dem i skriftlig form under vort segl. Og hvad vi ikke i skriftlig form overrækker dem angående denne krig, det skal fremtidig være dødt og uden kæremål. Og vi skal derefter under vor fuldmagt afvente vor afgørelse på den dag, som hedder Epiphania Domini, i samme stad Rostock. At alle disse foranskrevne punkter skal stå ved magt fast og ubrydeligt uden nogen slags svig, har vi med hånd og mund ved vor tro lovet vore forskrevne opmænd og de efterskrevne rådmænd fra de fornævnte stæder, nemlig Sigfred v. d. Brügge, Henrik Pape, Henrik Bokholt, Konstantin, Nicolaus Schoneken, og Tideman v. Güstrow, borgmestre og rådmænd af Lübeck, Hellembern og Johan Ritter af Hamborg, Herman Lise af Rostock, Arnold v. Goldenstede af Stralsund, Georg Wittenbeke af Wismar og Johan v. Dersekow af Greifswald, til de samme stæders hånd, hvorfor vi til et åbenbart vidnesbyrd har ladet hænge vort segl under dette brev. Og vi Albrecht, hertug af Sachsen, Adolf, greve af Schauenburg, Nicolaus herr Johans søn og Bernhard, herrer af Werle, Johan v. Godendorp, Johan v. Siggen, Klaus v. Rantzau, Henrik v. Gortze, Johan Stake, Markvard Brockdorf, Otto v. Sletzen, Henrik Spliet, Hartvig Metzeke, Markvard Glusing, Emeke v. Wonsfleth, Markvard Breyde, Markvard v. d. Wisch, riddere; Dose v. Godendorp, Wulf Pogwisch, Lydeke Skinkel, Henrik Glusing, Volrad Solder, Wulf v. Godow, Markvard Scheel, væbnere; brødrene Anders og Peder, som kaldes Stygge, brødrene Troels og Jens kaldet Pedersen, Timme Timmesen, Tyge Vindsen, Jakob Jonsen, riddere; Jens Pedersen, Ivan Povlsen og Niels Jonsen, væbnere, lover ved vor tro med de fornævnte grever af Holsten, at alle foranskrevne punkter stedse skal forblive (overholdt) ubrydelige uden svig, hvorfor vi til et åbenbart vidnesbyrd har ladet hænge vort segl under dette brev sammen med de fornævnte grever af Holstens segl. Aftalt og givet i Lübeck år 1342 efter Guds byrd, søndagen før St. Gallus' dag.
2. B-teksten efter Lüb. UB.:
(enslydende med A indtil slutningen) ..... mundtligt og ved vor tro lovet og med os den ædle fyrste Magnus, konge af Sverige, Albrecht, hertug af Saksen, Nicolaus herr Johans søn og Bernhard, herrer af Werle, og de ærlige mænd herr Johan v. Godendorp, Johan v. Siggen, Klaus v. Rantzau, Henrik v. Gortze, Johan Stake, Markvard Brockdorf, Otto v. Slezen, Henrik Spliet, Hartvig Meseke, Markvard Glusing, Emeke v. Wonsfleth, Markvard Breyde, Markvard v. d. Wisch, riddere; Dose v. Godendorp, Wulf Pogwisch, Lydeke Skinkel, Henrik Glusing, Volrad Solder, Wulf af Godowe, Markvard Scheel, væbnere, overfor fornævnte kong Valdemar og hans medlovere, som har lovet os i hans brev, og overfor vore opmænd grev Günther af Schwarzburg, herr Henrik v. Rischach og herr Johan v. Buch. Til vidnesbyrd om alle disse foranskrevne ting har vi fornævnte holstenske herrer og alle vore nævnte medlovere af fri vilje hængt vore segl under dette brev, som er givet og skrevet i Lübeck i året 1342 efter Guds byrd, søndagen før St. Gallus' dag.