Til vor elskede søn Harald Ulfsen, kannik i Lund, hilsen.

Din retskaffenheds fortjenester, som støtter Dig, og for hvilke Du anbefales os på mangfoldig vis ved troværdige mænds vidnesbyrd, kræver, at vi yder Din person den apostoliske gavmildheds nåde. I sin tid reserverede vor forgænger, pave Benedikt 12., salig ihukommelse, sig i begyndelsen af sit apostolat at overdrage og råde over alle kanonikater og præbender og de øvrige kirkelige beneficier, der da på hvilken som helst måde var ledige ved det apostoliske sæde og i fremtiden vilde blive ledige, så længe Guds milde barmhjertighed tillod ham at forestå styret af hele kirken, idet han erklærede det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sagN. Men da vor nævnte forgænger, således som det behagede Gud, blev draget bort fra denne verden, lod vi, der ved Guds miskundighed blev ophøjet til det øverste apostolats tinde, endnu inden en måned da var forløbet siden denne vor forfremmelses begyndelse, alle disse kanonikater og præbender og øvrige kirkelige beneficier reservere specielt for vor overdragelse og rådighed ved en lignende afgørelse. Da nu det kanonikat og den præbende, som vor ærværdige broder Peder, ærkebiskop af Lund, fordum kannik ved fornævnte kirke, besad i denne kirke på det tidspunkt, da han blev forfremmet af vor nævnte forgænger fra dette til samme kirke i Lund, der da var ledig, ved denne hans forfremmelse og ved den indvielsens nådegave, der ved denne vor forgængers befaling, og mens han levede, blev meddelt ham ved nævnte sæde, er ledige og vides at være ledige i den, og ingen uden vi denne gang — eftersom ovennævnte reservationer og afgørelser hindrer det — har kunnet og heller ikke kan råde over nævnte kanonikat og præbende, om hvilke samme forgænger, da de således blev ledige, ikke tog bestemmelse, mens han levede, er det vor vilje under hensyntagen til Dine fornævnte fortjenester at vise Dig en særlig nåde, hvorfor vi af egen drift, ikke efter Din eller en andens henstilling på Dine vegne i en ansøgning rettet til os, men af vor rene gavmildhed, med apostolisk myndighed overdrager Dig fornævnte således ledige kanonikat og præbende med fuld kanonisk ret og alle dens rettigheder og tilliggender, og vi giver dig den også ved provision, idet vi, således som det faktisk er, erklærer det for ugyldigt (- - -)N gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelse af nævnte præbende skal foretrækkes for alle disse, men at der ikke derved må gøres (---) gælder endvidere, uanset om samme til enhver tid værende ærkebiskop og vore elskede sønner kapitlet i Lund (- - -) vort overdragelses-, provisions- og bestemmelsesbrev (---) vrede. Givet i Avignon den 7. november i vort (pontifikats) første år.