Hellembert, af Guds og det apostoliske sædes nåde Slesvigkirkens biskop, til sin højhellige fader i Kristus og herre herr Clemens, ved Guds nådige styrelse den hellige og ukrænkelige romerske og almindelige kirkes pave, i ydmyg og hengiven bøn, fromme kys på hans helligheds fod.

Idet jeg forklarede Eders Helligheds nåde min og min kirkes tilstand, oplyste jeg for nylig i mit åbne brev, der på min befaling var beseglet med mit vedhængende segl, at jeg i den grad alvorligt var ramt af den uhelbredelige sygdom hjerneblødning, at jeg ikke selv er i stand til at udøve og ikke formår at bestride hyrdeembedet og min kirkes andre byrder. Jeg skrev også, hvorledes borge og andet gods, der hører til mit biskoppelige bord, ikke alene åbenlyst tages i besiddelse af verdslige tyranner, men også hemmeligt spredes af min kirkes kanniker på grund af det urimelige had, med hvilket nævnte kanniker på det skarpeste forfølger mig og denne kirke på grund af mig — fordi det apostoliske sæde aldrig nogensinde har givet andre end mig som den første bispedømmet Slesvig ved provision — til skræk og advarsel for andre, så at ingen i fremtiden skulde befatte sig med denne kirke i henhold til apostolisk provision, idet de ved et sådant fjendskab stræber efter at indskrænke den apostoliske magtfuldkommenhed. Af disse grunde og også af andre bad jeg derfor om, at den hæderværdige mand magister Henrik af Warendorp, kannik ved kirken i Lübeck, af Eders Hellighed måtte gives mig som koadjutor og fremtidig efterfølger. Men da jeg nu ønsker, at der rådes bod på min kirkes tab og ødelæggelser med et hurtigere og sundere lægemiddel, bønfalder jeg ved dette brev ydmygt Eders Hellighed om nådigt at værdiges at give mig tilladelse til at give afkald på mit bispedømme og min kirke i Slesvig, og endvidere udnævner og indsætter jeg med dette brev de hæderværdige mænd herr Frederik Odilie, kannik i Bücken i Bremen stift, og Gerhard, kaldet Starkow, min klerk fra Roskilde stift, og enhver af dem in solidum, som mine befuldmægtigede og særlige sendemænd — således at der ikke er bedre vilkår for den, der kommer først, men hvad en af dem begynder på, kan den anden fortsætte og afslutte. De skal anmode om en sådan tilladelse til at give afkald og til — når De har opnået tilladelsen til at give afkald — at oplade og fuldt og frit give afkald på min kirke og mit fornævnte Slesvig bispedømme i Eders Helligheds eller hans eller deres hænder, hvem Eders Hellighed måtte betro dette, og efter at opladelsen eller afkaldet har fundet sted, bønfalde Eders Hellighed om, at I med Eders Helligheds og det apostoliske sædes sædvanlige velvilje vil værdiges at forbeholde og overgive mig visse indtægter i og fra nævnte Slesvig bispedømme til mit underhold, for at jeg ikke til skam for bispeembedet eller -standen og til ødelæggelse for mit alvorligt syge legeme behøver at lide mangel på det timelige, samt foretage alt, hvad der er nødvendigt eller ligeledes tjenligt med hensyn til ovenstående eller noget af det, selv om det kræver særlig befaling, idet jeg lover, at jeg til evige tider som urokkeligt vil anerkende og godkende alt, hvad mine nævnte befuldmægtigede eller den ene af dem foretager i denne sag og i ethvert punkt af det fornævnte. Alt dette har jeg ladet oplyse for Eders Hellighed under mit segl, der på min befaling er hængt ved dette brev, og til sikkert bevis i denne sag har jeg gjort dette i nærværelse af en offentlig notar og nedenfor anførte vidner, der var særligt tilkaldt i denne sag, og bedt denne notar om tillige med anførelsen af disse vidner at affatte og opsætte alt det fornævnte i form af et offentligt dokument, idet det er min vilje, at dette offentlige dokument, hvis dette segl måtte brydes, brækkes eller utydeliggøres eller drages i tvivl, lige så vel kan opnå fuld bestyrkende befæstelse under nedenforanførte notars mærke alene. Forhandlet og givet i staden Lübeck i det hus, som jeg for øjeblikket bebor i det Herrens år 1342, i den ellevte indiktion, den 21. november, omkring tredie timeN, i Eders Helligheds første pontifikatsår, i nærværelse af de hæderværdige og gode mænd magister Ditmar Schulop, skatmester ved kirken i Schwerin, Herman Morneweg, rådmand, og Henrik Mor, borger i nævnte stad Lübeck, særligt tilkaldte og udbedte som vidner i denne sag.

(Notarmærke) Og jeg Reimar, kaldet v. Langhede, gejstlig i Hildesheim stift, ved kejserlig myndighed offentlig notar, har personligt overværet indsættelsen af de befuldmægtigede, løftet og befalingen om at hænge seglet under dette brev og alt det andet fornævnte sammen med ovenanførte vidner og efter befaling af nævnte herr biskop af Slesvig har jeg affattet og offentliggjort det og opsat det i denne offentlige form og undertegnet det med mit sædvanlige mærke til yderligere bevis i denne sag ovennævnte år, indiktion, måned, dag, time, pontifikatsår og sted.