© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi rathman vnde menen borghere der stad thu Lubeke claghen vmme menigherhande drofnisse, de vs gheschen is an welde, an vnrechticheyd, an roue, an dodslaghe vnde an manichuolten schaden in menighen iaren, de vore gan sin thu lande vnde thu watere, van greuen Gherde van Holtzsten bi sime leuende, vnde na van sinen sonen, alse van greuen Hinrike vnde greuen Claus, vnde eren mannen, beyde in Dennemarken vnde in deme lande thu Holtzsten, in guder velicheit vnde in vrede thu allen thiden.
Thu dem ersten male so claghe wi, dat greue Gherd nam vseme borghere Gherede van Minden in der hauene thu Alborch enen koggen vnde Iohanne Houemanne, vseme borghere, enen holk aldar thu der seluen thid, dar he dat land thu Fune mede bedwang. ♦ De scepe de en gaf he en nicht weder vnde en gold ok en ni penning dar van: vnde erer iewelik hedde nicht ghenomen vor sin scip CCCC lubesche mark, sunder al den schaden, den se sind des ghehad hebbet. ♦ Vortmer uordarf en kogge vp dem Schaghen, de vtghesegheld was van Gotlande, vnde wat des ghudes gheberghet ward, dat nemen her Tymme van Godendorpe vnde Dose sin broder. ♦ Mang deme gude hadde her Marquard van Cusuelde ene tunnen mit seuen dusend schones werkes, vnde her Gotscalk van Vellyn also veles gudes als id werdich was LXXX lodighe mark, vnde her Constantin, vses rades cumpane, in Hinrikes koggen van der Borch, de aldar ok brak thu der seluen thid, also vele gudes als id werdich was LXXXX mark lubesche penninge. ♦ Vortmer reden greuen Gherdes man van Segheberghe vnde roueden waghene bi Crumesse, dar se nemen borgheren vnde ghesten vifhunderd march werd gudes lubesche penninge, dar vele daghe vmme holden worden mit greuen Gherde vnde greuen Hinrike, vnde vredelos gheleghed worden, de men vorvraghen cunde de dar mede wesen hadden, de dat gud loueden thu gheldene, vnde nicht ghegulden is van deme gude denne bi LXX lubesche marken. ♦ Vortmer vmme Heynen Brucdorpe vnde Hunde vnde ere vnrechte vullenst claghe wi manigher hande rof/. Thu deme ersten male, dat se anuerdigheden Pinnowen koggen van der Wysmere, de vth der Trauene seghelde, dar se dod inne slughen ses man. ♦ Dar weren twe brodere mede, de heten van Trauenemünde, vses borghers sone. ♦ Den koggen behelden se mit alleme gude. Dar hadde Marquard Schele, vse borghere, lakene inne, with vnde grawe, also gud als en vnde vertich mark lubesche. ♦ Vortmer anuerdigheden se en schip vnder Mone, dat van Lubeke was, dat wart ghereddeth van hulpe anderer scepe, mer se schoten dar inne dod vsen borghere, enen vromen man, de heth Iohan van Stoue. ♦ Vortmer roueden se in den Femersunde twe scepe, en van Sleswik vnde dat andere van Eckeruorde. ♦ In den scepen roueden se van Radeken Hoppenere, vseme borghere, LXXII lubesche mark an redem ghelde. ♦ Vortmer vt der hauene thu dem Elenboghen roueden se en scip mit alleme gude, als it niges dar in seghelnde quam van Lubeke. ♦ Dat loueden se mang vele deghedingen thu gheldene vsen borgheren CCXXVI mark lubesche penninge vnde gheuen des opene breue. ♦ Dar hebbet se van ghegulden L lubesche mark. ♦ Vortmer quam en scip in de hauene thu Ghetsore van stormes weghene, dar vth nemen se vsen borgheren al, dat se dar inne hadden. ♦ Thu dem ersten male van Iohanne van Bremen, Willekens ome van Bremen, also gud alse LV mark lubesche; van Gherede Hardenacken XIIII tunnen heringes; van Ludere Karlesoye also gud alse V pund grot; van Langen Lambrechts cumpane also gud alse LV lubesche mark; van Lambrechte Hold V last heringes. ♦ Dat hebbet se in den hilghen ghesworen vor deme rade, dat dit gud also gud was. ♦ Vortmer Thideman Witte van Gotlande seghelde vth der Trauene mit eneme koggen, den beroueden se koggen vnde alles gudes, dat dar inne was, vnde sloghen dar inne dod dre man. ♦ Vortmer claghe wi ouer den van dem Crummendike vnde Henneken Hummersbutlen den iungeren, de twischen Lubeke vnde Hamborch vp der menen strate roueden vse borghere vnde gheste. ♦ Vm welken rof deghedinge worden gheholden mit en, dar vses rades cumpane thu ghesand worden, alse her Hinrik Pape vnde her Nicolaus Sconeke, in ieghenwardicheid greuen Iohannes vnde greuen Claus van Holtzsten. ♦ In den suluen deghedingen wart dat gheendet, dat se dat selue rouede gud scolden wedder gheuen. ♦ Des gheuen se den borgheren dat ere, den ghesten gheuen se nicht, vnde der gheste gud, dat se behelden, dat was also gud alse CXVIII mark lubesche, vnde horde thu Engelbrechte van deme Herte, Brune vam Ouere vnde Iohanne Rughen, borgheren van Colne. ♦ Dar na in korter thid ere knapen, der van dem Crummendike, alse Thi- deke Heest, Hartwich Heest, Patriarchen sone van Hasendorpe, Hannes Bulen sone, Gudowen sone mit dem scheuen munde vnde Vole sin knecht, Buck de krogher van Campen vnde Rasehorn de molner van Holenbeke, de roueden vse borghere bi Blankenese vnde sloghen dar enen vromen iungen man dod, de het Marquard Stormere. ♦ Dar na roueden se echter, de van dem Crummendike, borghere vnde gheste, beyde papen vnde leyen, alse Aluine van deme Stene, deme se nemen also gud alse XXX mark min achte schillinge lubesche penninge; Henneken van Parchem also gud alse LXXV mark, vnde sloghen em dod enen vromen knecht. Hern Vromolde van den Vifhusen, eme canonike van der Ryghe, vnde sime sculre nemen se twe perde, de se coft hadden thu Lubeke vor XVII mark penninge, vnde nemen en ere breue, de se loseden vor X mark lubesche. ♦ Ok nemen ze deme seluen canonike XXXI klene guldine vnde twe guldine schilde, de he scolde bracht hebben eneme vses borgheres sone tu Auion, vnde nemen em X schillinge groth vnde also vele in allerhande gude vnde clenode, alse id werd was XLV mark lubesch, ane de guldene, de he scolde bracht hebben vses borghers sone thu Auion. ♦ Ok nemen se hern Hermen Morneweghes knechte en perd, also gud alse XI mark lubesch. Se nemen ok thu der seluen thid eme godes riddere, bruder Williken van Haren, cumeldure van Bremen, an sidenen stucken, an buntwerke, an reden penningen, an clederen vnde an vele clenodes, als id costede XLVIII mark lubesch. ♦ Dessen rof deden se binnen der greuen leyde, dar ere leydes man ieghenwardich was. ♦ Ok nemen se hern Euerd Russenberghes knechte en perd, also gud alse XII mark lubesch. ♦ Vortmer ere knechte, deue, alse Thideke Heest, Thideke Wend vnde en, de het Vur, de stelen in nachtthiden van vsem borghere Brun Holde achteyn perde, de also guth weren alse LX lubesche mark, alse des Ywan van dem Crummendike bekande vor hern Hinrike Papen vnde hern Bertramme Vorrade, dat de vorbenomeden deue sine knechte weren. ♦ Vnde Leueselle Blockesberch vnde Iohan Crummendik, de heth Vorgheten Sone, bekanden des, dat se mit den vorbenomeden deuen de perde butet hadden, vnde de selue Iohan bekande des, dat he der seluen stolenen perde noch dre hedde in sime houe thu Olendorpe, vnde des vorbenomeden Brun Holdes hunde, de den perden volgheden, do se stolen worden.
Vortmer Luder vnde Ywan van deme Crummendike, Thideke Heest vnde Wlf van Hadelen de storteden Gherdes Witten gud, vses borghers, van dem waghene; do se nicht en vunden, dat em euene quam, to toghen se sine knechte de cledere vth vnde nemen eme also gud alse verdehalue mark lubesch. ♦ Dar na in korter thid rouede Ywan van dem Crummendike mit siner cumpanie van Arnd Ghiselers knechte enen waghen mit stale vnde mit drade, also gud alse XXV lubesche mark, vnde roueden bi Rumplinge borghere vnde gheste, vnde sloghen erer dre dod, der weren twe borghere, vnde en gast. ♦ Alle desse stucke de sint gheschen binnen velicheit vnde binnen ener ghedeghedingeden sone van den van deme Crummendike, dar mit den rove(ren) stund mit ener sameden hand Henneke Hummersbutle de iunge.
Vm aldus dane nod, rof, welde, mord, vnrechticheyt vnde menichuolden schaden, de vns teynuold mer gheschen is, den hir vore beschreuen steyd, so worde wi thu rade mit den steden bi der see, vnde makeden vt vse coggen mit den eren mit werafteghen volke, weder thu stande den vorbenomeden roueren vnde eren helperen, de vs dessen manichuolden schaden ghedan hadden. ♦ Des quam greue Hinrik van Holtzsten mit sinen mannen vnde hulperen binnen velicheid vnde vrede vnde vnvntsecht, vnde begunde thu beschermende de vorbenomeden rouere, do wi vse vnrecht vnde schaden wol mochten ghewroken hebben ouer se, vnde anuerdighede des koninges schepe mit den schepen. ♦ Do he se wunnen hadde vnde mannet, wan he do vsen coggen, vnde slugh vser borghere dar vppe en del dod vnde veng erer en del, vnde de vangenen leth he vmmedriuen vnde mit staken sere slan vnde leth se buten alse vee, vnde der snoden, losen, vntuchtliken worde, de den vangenen ghesproken worden, der en was nen ende, vnde dar thu worden der vangenen en del dod gheslaghen na der thid, dat se sik ghegheuen hadden.
In dessen stucken leeth sik greue Hinrik vorbenomet ghenughen, vnde seghelde mit deme seluen koggen in de see vnde allerweghene in de hauene, dar he vse borghere wyste, de sik ok nenes arges van eme edder van den sinen vormuden, vnde rouede se mit siner eghenen hand, vnde bad vnde bod den sinen, dat se vse borghere rouen scolden thu lande vnde thu watere. ♦ Vnde roueden thu dem ersten male van Henneken Moneke twe vnde twintich tunnen boteren, vnde an wathmale, huden vnde anderer copenscap also gud alse XV mark lodich. van Hintzeken Houemanne roueden se XVII tunnen boteren, vnde an huden, wathmale vnde in anderer copenscap, dat de summa also gud was alse drittich lodighe mark mit den XVII tunnen boteren. ♦ Ok nemen se eme enen openen bref, de eme Syward Ribbingh hadde ghegheuen vppe XVII lodighe mark. ♦ Vortmer nemen se van Iohanne van Lubeke, de in der Brunstrate woneth, ene halue last boteren, twelfhundert wathmales, XXX deker lamfel, dre deker ossenhude vnde ene kysten mit cramerie, vnde teyn schillinge groth, vnde also vele, dat de summa dar af is LXXXVIII lubesche mark. ♦ Ok nemen se in der Brodere kerken thu Horsnes vif tunnen boteren, de horden hern Constantine thu, vses rades cumpane, vnde al darselues thu Horsnes, in der stad vnde in der hauene, nemen se dit vorbenomede gud. ♦ Vortmer vppe Vyne dar nam her Iohan Bland, en ridder, van Vicken Hurleyes knechte, vses borgheres, XIIII ossen, also gud alse XXVVIII lubesche mark. ♦ Ok nam he van Ekhorste, vsen borghere, XXX ossen, also gud alse XXX lodighe mark. ♦ Vnde her Otto Splith de nam van deme seluen Ekhorste XL ossen, also gud alse LXXX lubesche mark/. ♦ Vortmer Timme van Ranzowe mit sinen hulperen namen Ludeken Bowerstorpe, vsem borghere, binnen der stad thu Odenzee an wande, an irschen lakenen, an cramerie vnde an molte also vele gudes, als id werd was CL lubesche mark. ♦ Ok nam he al dar Hermanne Knipere, vsem borghere, also gud alse XVIII lubesche mark. ♦ Vortmer claghe wi vm en stucke, dat vs wol thu claghende steyt, alse vp der Elue tuischen Hamborch vnde der see, wen sik vse borghere dar setten mit eren scepen an de grund ierghene van ebbe edder van ienigherhande wanhude, dad der greuen man van Holtzsten vnde ere voghede, de dar neghest wonen, vse borghere driuen vnde slan van erme gude vnde van eren scepen, vnde dun en hoen, drepliken schaden weder God vnde weder de rechticheyd, des se nicht shuldich sin thu dunde, al worden ok vse borghere schipbrokech ierghen an eren landen, dat wi wol bewisen moghen mit eren vnde mit erer vorelderen hantuestingen vnde breuen. ♦ Vortmer claghe wi, dat vse borghere dicke berouet sint in der greuen leyde van Holtzsten grotes drepliken reden gudes, dar ere leydes lude bi reden. ♦ Dit sint de, de thu twen tiden in erme leyde ere guth vorloren: Hinrik Mur, Sassendorp vnde Iohann Abbethrode, alse ok andere vse borghere vnde gheste dicke vele gudes verloren hebben in deme leyde. ♦ Vortmer na der thid, dat de sune ghedeghedinget ward tuischen den Holtzste(s)chen heren vnde der stad thu Lubeke bi des keysers vnde des markgreuen van Brandenborch rathgeuen, so hebbet de Holtzsten de sune ghebroken ieghen vs. ♦ Thu dem ersten male, dad de van Dozenrode hebbet ghenomen vsen borgheren Claus van der Wisch, Luchowen vnde eren cumpanen LXIII vette swin, neghen rindere, vnde van Henneken Boytine vnde sime cumpane, vsen borgheren, twe perde. ♦ Vortmer so claghe wi, dat vse borghere beswaret werden in der vorbenomeden greuen Hinrikes vnde greuen Claus lande mit vnrechteme tolne, alse an vee vnde an korne, dar se nen recht thu ne hebben, dat wi bewissen moghen mit erer vorelderen breuen vnde hantfestingen. ♦ Bouen alle dingh so claghe wi, als vs allermest wol thu claghende steyd, dat wi vm alle desse vorbescreuenen stucke dicke, menighe vnde vele deghedinge gheholden hebben mit dessen vorbenomeden heren vnde eren vorelderen vnde ere mannen, vnde wad vns vnde vsen borgheren vm vsen menichuolden schaden, de vs jo in velicheid vnde in vrede gheschen is, wederlegginge inghelouet ward, des is vs vnmate clene gheholden, vnde de heren ok ni erer manne also mechtich wesen wolden, dat se se vs thu rechte setten wolden, vnde dat vs van en lik gheschen mochte, dar van alle twidracht vnde orlige mest vpghestan is bet in dessen dach. ♦ Hir vmme so bidde wi, of eyn stede sune tuischen den Holtzsteschen heren vnde eren mannen vnde vs bliuen scole, dat gi id also voghen, dat se ere man, de vs voruan weder dat recht, it si thu lande eder the watere, vs thu rechte setten, vnde helpen vs vullenkomeliken van en minne eder rechtes sunder ienegherhande arghelysth. ♦ Weret ok dat vs des nicht beieghenen en mochte, vnde dede wi dar wad vmme, des wil wi vns ieghen de heren bewareth hebben.
Ghegheuen vnder vseme hemeliken ingheseghele, dat an dessen bref ghehanget is, na Godes bord dusend drehunderd in deme twe vnde vertighesten iare, in deme auende der hilghen iuncvrowen sunte Barbaren.
Vi rådmænd og almindelige borgere i staden Lübeck klager over mange slags beklagelige hændelser, som er overgået os ved vold, uretmæssighed, røveri, drab og over mangfoldig skade i adskillige år, som er påført os til lands og til vands, af grev Gerhard af Holsten i hans levetid, og siden af hans sønner, nemlig grev Henrik og grev Klaus, og deres mænd, både i Danmark og i landet Holsten, under landefred og god sikkerhed til enhver tid. For det første klager vi over, at grev Gerhard fratog vor borger Gerhard v. Minden en kogge i havnen i Ålborg og vor borger Johan Hofmann en holk samme sted på samme tidspunkt, da han med dette underkastede sig landet Fyn. De skibe gav han dem ikke tilbage og han betalte dem ikke en penning for dem, skønt ingen af dem vilde have afgivet sit skib for 400 lybske mark, foruden al den skade, som de har lidt siden da. Fremdeles forliste en kogge på Skagen, som var sejlet fra Gotland, og hvad der blev bjerget af godset, det tog herr Timme v. Godendorp og Dose, hans broder. Mellem dette gods havde herr Markvard v. Koesfeld en tønde med 7000 stk. fint pelsværk og herr Godskalk v. Vellyn gods til en værdi af 80 lødige mark, og herr Konstantin, medlem af vort råd, havde i Henrik v. d. Borch's kogge, som også forliste der på samme tid, gods til en værdi af 90 mark lybske penge. Fremdeles red grev Gerhards mænd fra Segeberg og plyndrede vogne ved Krummesse, hvor de fratog borgerne og gæsterne gods til en værdi af 500 mark lybske penge, hvorom der er ført mange forhandlinger med grev Gerhard og grev Henrik, og de deltagere, som man kunde få opspurgt, blev erklæret for fredløse, og de lovede at erstatte det gods, men der er kun blevet erstattet henved 70 lybske mark af det gods. Fremdeles mod Heine Brockdorf og Hund og deres slette hjælpere rejser vi klage over mange slags rov. For det første, at de angreb Pinnow af Wismars kogge, som sejlede ud af Trave, og i hvilken de dræbte seks mand; deriblandt var to brødre, som hed v. Travemünde, sønner af vor medborger. Koggen beholdt de med alt godset. I den havde vor borger Markvard Scheel lagenklæde, hvidt og gråt, til en værdi af 41 mark lybsk. Fremdeles angreb de under Møn et skib, som var fra Lübeck; det blev reddet ved andre skibes hjælp, men de skød en af vore borgere ihjel, en retskaffen mand, han hed Johan v. Stove. Fremdeles udplyndrede de i Femernsund to skibe, et fra Slesvig og et fra Eckernførde. I skibene røvede de 72 lybske mark i rede penge af vor borger Radeke Höppner. Fremdeles røvede de ud af havnen ved Elenboghen et skib med alt godset, da det for nylig kom sejlende derind fra Lübeck. Blandt mange (andre) aftaler lovede de at erstatte vore borgere det med 226 mark lybske penge, og gav åbne breve på det. Deraf har de betalt 50 lybske mark. Fremdeles kom et skib på grund af storm ind i havnen i Gedser; ud af det tog de fra vore borgere alt, hvad de havde deri. For det første fra Johan v. Bremen, onkel til Willeke v. Bremen, gods til en værdi af 55 mark lybsk; fra Gerhard Hardenack 14 tønder sild; fra Lyder Karlesoye gods til en værdi af 5 pund grot; fra Lange Lambrechts' kompagnon, gods til en værdi af 55 lybske mark; fra Lambrecht Holt 5 læster sild. De har foran rådet svoret på de hellige relikvier, at dette gods havde denne værdi. Fremdeles sejlede Tideman Witte fra Gotland ud af Trave med en kogge; ham frarøvede de koggen og alt godset, som var i den, og dræbte tre mænd på den. Fremdeles klager vi over Krummedige og Henneke Hummersbüttel den yngre, som på alfarvej mellem Lübeck og Hamborg udplyndrede vore borgere og gæster. Om denne udplyndring blev der i nærværelse af grev Johan og grev Klaus af Holsten afholdt dagtingning med dem, som medlemmer af vort råd blev sendt til, nemlig herr Henrik Pape og herr Nicolaus Schöneke. Under disse forhandlinger blev det aftalt, at de skulde tilbagebetale dette røvede gods. Af dette gav de borgerne deres tilgodehavende, gæsterne gav de intet, og gæsternes gods, som de beholdt, svarede til en værdi af 118 mark lybsk og tilhørte Engelbert v. d. Herte, Brun v. Ouere og Johan Rughe, borgere af Køln. Deres væbnere — Krummedige, så vel som Tideke Heest, Hartvig Heest, »Patriarkens søn« fra Haseldorf, Hans Bulensone, Gudows søn med den skæve mund og Vole, hans svend, Buck, kroejeren fra Kampen, og Rasehorn, mølleren fra Hollenbek — udplyndrede kort tid derefter vore medborgere ved Blankenese og dræbte der en retskaffen ung mand, som hed Markvard Stormer. Derefter udplyndrede Krummedigerne igen borgere og gæster, både præster og lægfolk, såsom Alwin v. d. Stein, som de fratog værdier til 30 mark minus 8 skilling i lybske penge; Henneke v. Parchim fratog de værdier til 75 mark og dræbte ham en god svend. Herr Fromold v. d. Vifhusen, en kannik fra Riga, og hans klerk fratog de to heste, som de havde købt i Lübeck for 17 mark penge, og fratog dem deres dokumenter, som de indløste for 10 mark lybsk. Desuden fratog de den samme kannik 31 lette gylden og to gulddukater, som han skulde have bragt til en af vore borgeres sønner i Avignon, og de fratog ham 10 skilling grot og lige så meget i al slags gods og kostbarheder, så at det beløb sig til en værdi af 45 lybske mark, uden de gylden, som han skulde have bragt til vor borgers søn i Avignon. De tog også en hest til en værdi af 11 mark lybsk fra herr Herman Mornewegs svend. De tog også ved samme tid fra en af Guds tjenere, broder Willeke v. Haren, kommendator i Bremen, varer til en værdi af 48 mark lybsk i silkeklæde, i pelsværk, i rede penge, i tøj og mange slags kostbarheder. Denne plyndring foretog de under grevernes lejde, medens deres lejesvende var nærværende. De fratog også herr Everhard Russenbergs svend en hest til en værdi af 12 mark lybsk. Fremdeles stjal deres svende, tyveknægte, nemlig Tideke Heest, Tideke Wend og en ved navn Vur, ved nattetide fra vor borger Brun Holde 18 heste til en værdi af 60 lybske mark, og Ivan af Krummedige erkendte over for herr Henrik Pape og herr Bertram Vorrade, at de fornævnte tyveknægte var hans svende. Og Leueselle Blockesberch og Johan Krummedige, som kaldes Vorgheten Sone (»glemt søn«) erkendte, at de havde byttet hestene med de fornævnte tyve, og samme Johan erkendte, at han endnu havde tre af de stjålne heste på sin gård i Oldendorp, sammen med fornævnte Brun Holdes hunde, som fulgte hestene, da de blev stjålet. Fremdeles kastede Lyder og Ivan af Krummedige, Tideke Heest og Wulf v. Hadeln vor borger Gerhard Wittes gods af vognen; da de ikke fandt noget, der passede dem, trak de tøjet af hans svend og fratog ham værdier til halvfjerde mark lybsk. Kort tid derefter røvede Ivan af Krummedige med fæller fra Arnold Ghiselers svend en vogn med forme og tråd til en værdi af 25 lybske mark, og ved Rümpel udplyndrede de borgere og gæster og dræbte tre af dem, hvoraf to var borgere og een gæst. Alle disse forhold er foregået under tilsikret lejde og aftalt fred fra Krummedigernes side, hvilken fred Henneke Hummersbüttel den yngre lovede sammen med røverne. Om sådan voldelig handling, rov, vold, mord, retskrænkelse og mangfoldig skade, som er sket os i tifold større omfang, end der står beskrevet her foran, har vi nu rådslået med søstæderne og har udrustet vore og deres kogger med våbenføre mænd til at modstå de fornævnte røvere og deres hjælpere, som havde voldt os denne mangfoldige skade. Men så kom grev Henrik af Holsten med sine mænd og hjælpere, medens der var lejde og fred, og den ikke var opsagt, og begyndte at beskærme fornævnte røvere, da vi vel kunde have hævnet vor (lidte) uret og skade på dem, og angreb kongens skibe med skibe. Da han havde erobret og bemandet dem, så vandt han vor kogge og en del af vore borgere på dem dræbte han og en del af dem tog han til fange, og de fangne lod han jage omkring og slå kraftigt med kæppe og lod dem stå udenfor som kvæg, og der var ingen ende på de ringeagtende, løse, utugtige ord, som blev sagt til fangerne, og oven i købet blev en del af fangerne dræbt efter det tidspunkt, da de havde overgivet sig. Fornævnte grev Henrik lod sig (ikke) nøje med disse ting og sejlede til søs med samme kogge og alle vegne ind i havnene, hvor han vidste, at vore borgere var, som ikke ventede noget ondt fra ham eller hans mænd, og udplyndrede dem med sin egen hånd og bad og bød sine mænd, at de skulde udplyndre vore borgere til lands og til vands. Og i første omgang røvede de fra Henneke Mönch 22 tønder smør og vadmel, huder og andre handelsvarer til en værdi af 15 lødige mark; fra Hinzeke Hofman røvede de 17 tønder smør og huder, vadmel og andre handelsvarer, så at summen de 17 tønder smør iberegnet svarede til en værdi af 30 lødige mark. De fratog ham også et åbent brev, som Sigvid Ribbing havde givet ham på 17 lødige mark. Fremdeles tog de fra Johan v. Lübeck, som bor i Brunstræde, en halv læst smør, 1200 stykker vadmel, 30 deger lammeskind, tre deger oksehuder og een kasse med købmandsvarer og 10 skilling grot, og desuden så meget, at summen deraf er 88 mark lybsk. Og i franciskanerkirken i Horsens tog de fem tønder smør, som tilhørte herr Konstantin, medlem af vort råd, og i samme sted Horsens, i byen og havnen, tog de det fornævnte gods. Fremdeles tog herr Johan Bland, ridder, fra vor borger Fikke Hurleyes svend 14 okser til en værdi af 28 lybske mark på Fyn. Han tog også fra vor borger Eichhorst 30 okser til en værdi af 30 lødige mark. Og herr Otto Spliet tog fra den samme Eichhorst 40 okser til en værdi af 80 mark lybsk. Fremdeles tog Timme v. Rantzow med sine hjælpere i byen Odense fra vor borger Lydeke Bowerstorp klæde, irsk lagenklæde, købmandsvarer og malt til en værdi af 150 mark lybsk. Og samme sted tog han fra vor borger Herman Kniper gods til en værdi af 18 mark lybsk. Fremdeles klager vi over et punkt, som det vel tilkommer os at klage over. Når vore borgere med deres skibe grundstøder på Elben et eller andet sted mellem Hamborg og havet, på grund af ebbe eller nogen slags forsømmelse, så driver og jager de holstenske grevers mænd og deres fogeder, som bor nærmest ved, vore borgere fra deres gods og deres skibe og volder dem stor og betydelig skade, imod Gud og imod retfærdigheden, hvad de ikke er berettiget til at gøre, selv om vore borgere noget steds i deres lande skulde lide skibbrud, hvilket vi vel kan bevise med deres og deres forfædres privilegier og breve. Fremdeles klager vi over, at vore borgere ofte er blevet frarøvet stort, betydeligt rørligt gods under greverne af Holstens lejde, når deres lejdesvende red hos. Disse har to gange under deres lejde mistet deres gods: Henrik Mor, Sassendorp og Johan Abbethrode, lige som også andre af vore borgere og gæster ofte har mistet meget gods under lejde. Fremdeles, efter det tidspunkt, da sonen blev afsluttet mellem de holstenske herrer og staden Lübeck ved kejserens og markgreven af Brandenburgs rådgivere, har holstenerne brudt sonen med os. Første gang ved at slægten Dozenrode har frataget vor borger Klaus v. d. Wisch, Luchow og deres fæller 63 fede svin, 9 kreaturer og to heste fra vore borgere Hennike Boitin og hans fælle. Fremdeles klager vi over, at vore borgere i fornævnte grev Henriks og grev Klaus' land bliver besværet med uretmæssig told, af kvæg og af korn, hvortil de ikke har nogen ret, hvilket vi kan bevise med deres forfædres breve og privilegier. Frem for alt klager vi over — hvad vi allermest har grund til at klage over — at vi om alle disse forskrevne punkter ofte har holdt mange og hyppige forhandlinger med disse fornævnte herrer og deres forfædre og deres mænd, og hvad der er blevet lovet os og vore borgere af erstatning for vor mangfoldige skade, som er overgået os, altid under lejde og sikkerhed, det er der blevet holdt meget lidt af, og herrerne har aldrig villet udstrække deres magt over deres vasaller dertil, at de har villet lade dem stå til rette for os, så at der kunde vederfares os billighed fra deres side, hvorved al tvedragt og krig for det meste er opstået indtil denne dag. Derfor beder vi om, ifald der skal sluttes en stadig sone mellem de holstenske herrer samt deres mænd og os, at I ordner det således, at de lader deres mænd, som mod retten volder os afbræk, det være sig til lands eller til vands, stå os til rette, og at de helt og holdent hjælper os til at opnå fuld retfærdighed og billighed af dem i mindelighed eller ad rettens vej, uden nogen slags svig. Men hvis dette ikke vederfares os, og hvis vi skulde foretage os noget i denne sag, da vil vi anse os for sagesløse over for herrerne. Givet under vort sekret, som er hængt under dette brev, i året 1342 efter Guds byrd på den hellige jomfru St. Barbaras aften.