Omnibus presens scriptum cernentibus Petrus Wændelbo quondam regis Danorum dapifer salutem in domino sempiternam ♦ Nouerint uniuersi tam posteri quam presentes me exhibitori presencium Nicholao Magnessun in duodecim marchis puri et examinati argenti sub pondere Coloniensi ueraciter teneri obligatum in placito generali Wibergis proximo ante festum natalis domini proximo subsequens integraliter persoluendis pro quibus sibi bona mea in Hyllerslefheret in Thyt sita uidelicet unam curiam im Æthelshøgh in qua residet Iacobus Thortsun ualentem xv. pund annone duas curias in quibus resident Boecius Røgysun et Ryklef filius suus ix pund cum dimidio annone ualentes in redditus cum quatuor høøk ceterisque attinenciis suis mobilibus et immobilibus inpignero per presentes/ tali condicione quod idem Nicholaus fructus et redditus anno instanti et postmodum annuatim leuabit de eisdem/ donec ab eodem N. uel heredibus suis per me uel heredes meos integraliter redimantur/ in sortem debiti principalis minime computandos/ obligans me uel heredes meos dicto Nicholao uel suis ueris heredibus dicta bona in placito generali Wibiergensi ut premissum est inpignorare uiua uoce ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum presentibus est appensum ♦ Datum anno domini mo. ccco. xlo, secundo in uigilia natalis domini.
Peder Vendelbo, fordum de danskes konges drost, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Alle, såvel fremtidige som nulevende, skal vide, at jeg i sandhed skylder nærværende brevviser Niels Mogensen 12 mark lødigt og prøvet sølv efter kølnsk vægt, som skal betales fuldt ud på sidste Viborg landsting før nu førstkommende jul, for hvilke jeg med dette brev pantsætter ham mit gods i Hillerslev herred i Ty, nemlig en gård i Æthelshøgh, på hvilken Jakob Tordsen bor, og som yder afgift til en værdi af 15 pund korn, og 2 gårde, på hvilke Bo Røgesen og Riklev, hans søn, bor, og som yder afgift til en værdi af 9½ pund korn, med 4 »høøk« og deres øvrige tilliggender, rørligt og urørligt, på den betingelse, at samme Niels for indeværende år og derefter årlig skal hæve frugterne og indtægterne af samme, indtil de af mig eller mine arvinger fuldt ud indløses hos samme Niels eller hans arvinger, uden at de på nogen måde fradrages i gældens hovedstol, og jeg forpligter mig eller mine arvinger til mundtligt at pantsætte nævnte gods til nævnte Niels eller hans rette arvinger på Viborg landsting, som ovenfor nævnt. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1342 juleaften.