Aar 1343. vdløste her Sti Anderssøn aff Biørnholm/ her Nicolaum Limbecke oc hans arffuinge aff Kalløeslaat/ oc fick en quitantz/ at her Niels oc hans arffuinge for Kalløeslaat aldelis at vere fornøyede/ ♦ Actum tredie paaskedag.
År 1343 udløste herr Stig Andersen af Bjørnholm herr Klaus Limbæk og hans arvinger af Kalø slot og fik en kvittering, at herr Klaus og hans arvinger var fuldt tilfredsstillede med hensyn til Kalø slot. Handlet 3. påskedag.
Da Klaus Limbæk, der ifølge traktaten 1340 23. juni, nr. 47 , havde Kalø som pantelen af greverne af Holsten, endnu ifølge traktaterne 1348 22. juli og 1353 26.juli sidder inde med Kalø slot, er det vanskeligt at bringe Hvitfelds referat i overensstemmelse med disse kendsgerninger. Reinhardt giver den forklaring, at Stig Andersen optræder på kronens vegne: at kong Valdemar har betalt Klaus Limbæk den sum, for hvilken hr. Klaus havde lenet i pant af greverne af Holsten, Valdemar Atterdag 128, cf.161; denne forklaring strider dog mod den kendsgerning, at hr. Klaus ifølge traktaten 1353 26. juli stadigvæk ses at have Kalø som pant af greverne, hvortil kommer, at Hvitfeld efter al sandsynlighed har hentet sit kendskab til brevet fra Stig Andersens privatarkiv, som han vitterligt har benyttet i andre tilfælde, cf. 2.rk. X nr. 291, 304, XI nr. 5, 6og Rep. 1828, cf. Rep. IV p.115, hvorfor man næppe har lov at supponere, at kvitteringen er givet Stig Andersen på kronens vegne. Hvis Hvitfelds årstal er rigtigt, mangler vi forudsætningerne for at forstå betydningen af kvitteringen; men muligvis er årstallet galt — Hvitfeld placerer også indløsningen af Nykøbing slot under 1343, skønt det vitterligt skete 1353 12. april — og kvitteringen udstedt i 1353 eller senere. Kronen kan da være kommet i besiddelse af Kalø — som den ses at råde over i 1360erne — gennem beslaglæggelsen af Stig Andersens besiddelser i 1359, cf. Annales Danici 186.