Rådmændene i Dorpat til de hæderlige og forstandige mænd, de herrer rådmænd i Lübeck, deres oprigtige venner, i ublandet kærlighed, venskab og tjenstvillighed.

Vi ønsker, at det ikke skal være ukendt for Eder, hæderværdige mænd — således som det måske allerede tidligere er blevet meddelt Eder af Eders medborgere Markvard Volkestorp og Tideke Pallas — at herr Konrad kaldet Preen, ridder og forhenværende høvedsmand i Reval, i fasten i det foregående år, da Eders fornævnte borgere og adskillige af vore medborgere var på vej til Novgorod, skønt han først havde stævnet to af vore medborgere til sig ved sin søn Peder under afgivelse af løfte om lejde og venskab, herefter tillod, at de andre med alt gods — blandt hvilket der også befandt sig gods tilhørende borgere i Visby — med magt førtes fra Novgorod i russernes grænseområde og lande til borgen i Narva, idet han beskyldte dem for ikke at være draget den nærmeste vej, som de skulde. Af den grund, sagde han, var de ifaldet dødsstraf og godsets fortabelse, idet han desforuden, efter hvad vi erfarer, tvang dem til, dersom de vilde slippe fri sammen med godset, med håndslag og på æresord at love at genfremstille sig med det gods, som de havde der, eller med det, de ombyttede det til, til følgende pinse på fornævnte borg i Narva, hvad enten denne borg blev belejret eller ikke. Herom måtte nogle af Eders og vore medborgere under tvang besegle et åbent brev, som samme herr Konrad efter sit behag lod opsætte. Derfor sendte vi, da nævnte herr Konrad holdtes fangen på borgen WittensteinN, et medlem af vort råd derhen for at forhandle med ham desangående. Samme sted var dengang den herre ordensmesteren i Livland, kommendatoren i Velin, kommendatoren i Pernau og fogeden i Jerwen tilstede, og i deres nærværelse drøftedes aftalerne herom og samtalerne. Under disse forhandlinger sagde omtalte herr Konrad, at han vilde indgive denne sag til de omtalte herrer, ordensmesteren i Livland, kommendatoren i Velin, kommendatoren i Pernau samt herr Valdemar v. Dolen og herr Johan v. Ykeskulle, riddere, og holde sig til deres kendelse, så at alt, hvad der måtte synes disse retfærdigt, når de trådte sammen i den anledning, skulde have bestandighed og gyldighed. Da derfor senere omtalte ordensmester og nogle af hans kommendatorer holdt dagtingning med den ærværdige fader i Kristus og herre, herr Wetzel, biskop af Dorpat, i nærværelse af fornævnte herr Valdemar v. Dolen, fornævnte herr Johan v. Ykeskulle og Engelbert v. Tisenhusen, ridder, og adskillige andre troværdige mænd, sendte vi nogle af vore rådsfæller til dem, idet vi krævede og bad om, at disse der vilde erklære, hvad der syntes dem gavnligt og retfærdigt i denne sag. Men da det åbne brev — af hvilket vi hermed sender Eder en vedhæftet afskrift, og som er beseglet af herrerne, der sammen med nævnte herr Konrad, således som det indeholdes i brevet, på ny stadfæstede freden mellem kristenheden på den ene side og russerne i Novgorod på den anden, medens krigen mellem kristenheden og Plescow stod på — var blevet offentligt oplæst for dem sammesteds og påhørt, gav oftnævnte herr ordensmester for Livland og de andre herrer til svar, at ifølge brevets ordlyd var fornævnte herr Konrad gået uretfærdigt frem mod de omtalte borgere, og at de var uden brøde i denne sag. Men eftersom oftnævnte herr Konrad nu i øjeblikket ingenlunde vil bifalde eller overholde det foranstående, bønfalder vi indtrængende Eder, forstandige mænd, om at I, hvis I hører, at der føres tale mod os eller vore medborgere i denne sag overfor kongen af Danmark eller andetsteds, vil værdiges af kærlighed til os og af hensyn til vor stedsevarende tjenstvillighed at optræde til fordel for os og vore, således som vi gerne efter vor evne vil gøre det for Eder og Eders medborgere. Vi har endvidere noksom bestræbt os på at generhverve omtalte brev, som Eders og vore medborgere har beseglet i denne sag, skønt vi endnu ikke har fået det i hænde, og vi bestræber os efter evne fortsat herpå, idet vi vil handle i denne sag i overensstemmelse med hvad vi tillidsfuldt forventer af Eder, vise og hæderværdige mændN. Lev vel i Kristus. Hvis der skulde hænde Eder noget af den grund, beder vi om, at det må åbenbares for os. Skrevet under vort sekret ottendedagen efter Kristi legemsfest.