© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uenerabilis matrona domina Cristina relicta Iohannis Nicolai de Nyløsæ militis dicti Hwiting ad commutandum sibi pro transitoriis indulgenciam peccatorum longe ante obitum cum adhuc sana et incolumis existeret suum condidit testamentum eligens uoto incommutabili sepulturam in ecclesia beate Marie de Soræ quandocumque decederet a<b> hac uita. ♦ Dedit itaque eidem ecclesie Sore quindecim marchas argenti puri ponderis Coloniensis donacione testamenti. atque pro sumptibus funeralium suorum in possessionem perpetuam et posuit monasterio in pignus pro eodem argento omnia bona sua in Fyenesløflitle cum pertinenciis suis. agris. pratis. pascuis et siluis in Frøsmosæ. pratum quoque <dictum> wlgariter Biscopsholm inter Tiwelsæ et Alstæde situm. potestatem eciam redimendi curiam unam uillicalem cum fundis suis in eodem Fyenesløflitle quam prius inpignerauerat Iohanni Skawæ pro quinque marcis argenti similibus. constituens monasterio totam uillam Fienesløflillæ. post redempcionem earundem quinque marcarum pro <xx> marcis puri argenti ponderis Coloniensis ut dictum est in pignus ♦ Porro percepcionem fructuum interim ex eis sub inpigneracionis tempore designauit monasterio specialiter in puram elemosinam ad profectum anime sue. et pro termino redempcionis annuo. prefixit diem et locum communis placiti terre. quod proximum habetur ante diem natiuitatis beati Iohannis baptiste ♦ Insuper in casu quo dicta bona propter defectum apropriacionis heredum suorum euincantur per aliquem obligat ipsos heredes ad satisfaciendum monasterio pro memorata summa argenti. infra sex menses ab euiccionis die continuos etcetera. ♦ Anno domini mo ccco xliii die beati Kanuti regis et martiris.
20 obitum)] herefter slettet suum.
22 a<b)] ad i ms.
27 <dictum)] mgl. i ms.
2 <xx)] ducentis ms.
13-29 hele dette afsnit Matrona nobilis ..... regis et martiris er gennemstreget i ms.
16 sibi] ved omstillingstegn flyttet fra monasterium sibi.
19 pratum) pratum dictum ms.
29 in 3 martiris] tilf. i marg.
12 facultatem] ovenover skrevet potestatem.
21 <defectum)] mgl. ms.
Matrona nobilis et deo deuota domina Cristina relicta Iohannis Hwitting contulit in testamento suo monasterio beate uirginis in Sora xv marcas puri argenti in pondere Coloniensi tam intuitu sepulture sue quam ibi elegit quam et pro expensis funeralibus sibi per monasterium prouidendis et pro illis xv marcis argenti inpignerauit monasterio bona sua in Fiænesløff litle cum pertinenciis suis omnibus agris pratis pascuis et siluis uidelicet in Frøsmose et pratum *wlgariter dictum Biscopsholm quod situm est inter Thiwelse et Alstæde et quicquid sui iuris erat in eadem uilla Fiænesløff litle/ ♦ Dedit eciam monasterio potestatem redimendi curiam suam uillicalem ibidem cum suis fundis que fuit prius inpignerata cuidam Iohanni Skawe pro quinque marcis puri ponderis Coloniensis ♦ Sicque tota uilla illa tradita fuit monasterio in pignora pro uiginti marcis puri argenti ponderis Coloniensis ut dictum est/ ♦ Insuper et optimam condicionem apposuit scilicet quod pendente inpigneracione fructus bonorum illorum cederent interim monasterio/ non tam mutui/ sed de mera beneuolencia eius/ et spe diuine retribucionis in sortem principalem debiti minime computandi ♦ Super hiis exstant littere satis bone sub data de anno domini 1343 in die beati Kanuti regis et martiris.
20 obitum)] herefter slettet suum.
22 a<b)] ad i ms.
27 <dictum)] mgl. i ms.
2 <xx)] ducentis ms.
13-29 hele dette afsnit Matrona nobilis ..... regis et martiris er gennemstreget i ms.
16 sibi] ved omstillingstegn flyttet fra monasterium sibi.
19 pratum) pratum dictum ms.
29 in 3 martiris] tilf. i marg.
12 facultatem] ovenover skrevet potestatem.
21 <defectum)] mgl. ms.
Uenerabilis matrona domina Cristina relicta nobilis Iohannis Hwiting ad commutandum sibi ex transitoriis indulgenciam peccatorum et uitam eternam longe ante obitum suum sana et incolumis existens condidit testamentum et uoto incommutabili elegit habere sepulturam in ecclesia beate Marie de Sora quandocumque moreretur et contulit in eodem testamento suo dicte ecclesie de Sora xv marcas puri argenti ponderis Coloniensis in possessionem perpetuam eciam pro faciendis expensis et exsequiis suis/ ♦ Et pro ipso argento inpignerauit monasterio bona sua in Fiænesleff litle cum pertinenciis eorum omnibus mobilibus et immobilibus agris pratis pascuis et siluis in Frøsmose/ pratum quoque dictum wlgariter Biscopsholm inter Thiwffløse et Alstedhe situm ♦ Dedit eciam monasterio facultatem redimendi unam curiam uillicalem cum fundis suis in eodem Fiænesleff litle/ quam alias inpignerauerat cuidam Iohanni Skaue pro quinque marcis puri/ similiter sub pondere Coloniensi constituens per hoc monasterio totam uillam Fiænesleff litle/ post factam redempcionem dictarum quinque marcarum in pignus pro xxti marcis puri argenti ponderis Coloniensis ut dictum est/ ♦ Prefixit quoque termino redempcionis diem et locum communis placiti quod proximum habetur ante diem natiuitatis beati Iohannis baptiste fructus autem eorundem bonorum pendente inpigneracione similiter contulit monasterio pure in elemosinam ad profectum anime sue/ ♦ Insuper in casu quo dicta bona propter <defectum> apropriacionis heredum suorum per aliquem euincantur/ obligauit ipsos heredes ad satisfaciendum monasterio pro memorata summa argenti infra sex menses a die euiccionis continuos ♦ Actum anno domini 1343 die beati Kanuti regis et martiris
20 obitum)] herefter slettet suum.
22 a<b)] ad i ms.
27 <dictum)] mgl. i ms.
2 <xx)] ducentis ms.
13-29 hele dette afsnit Matrona nobilis ..... regis et martiris er gennemstreget i ms.
16 sibi] ved omstillingstegn flyttet fra monasterium sibi.
19 pratum) pratum dictum ms.
29 in 3 martiris] tilf. i marg.
12 facultatem] ovenover skrevet potestatem.
21 <defectum)] mgl. ms.
1. Sorø gavebog f. 9r:
Den ærværdige kone, fru Kristine, enke efter Jens Nielsen af Niløse, kaldet Hviding, ønskede at mageskifte sit forgængelige gods mod syndernes forladelse og oprettede længe før sin død, mens hun endnu var karsk og sund, sit testamente, idet hun ifølge et uforanderligt løfte valgte sit gravsted i Vor Frue kirke i Sorø, når hun skulde forlade dette liv. Hun skænkede derfor samme kirke i Sorø for udgifterne ved sin begravelse 15 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt ved testamentarisk gave til evig besiddelse, og for de samme mark sølv pantsatte hun alt sit gods i Fjenneslevlille til klosteret med dets tilliggender: agre, enge, græsgange og skovene i Frøsmose samt den eng, som på folkemålet kaldes Biskopsholm, beliggende mellem Tyvelse og Alsted, desuden myndighed til at indløse en brydegård med dens tofter i samme Fjenneslevlille, som hun tidligere havde pantsat til Jens Skave for 5 mark sølv af samme slags, idet hun efter indløsningen af disse fem mark satte hele landsbyen Fjenneslevlille i pant til klosteret for 20 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt som nævnt. Fremdeles henlagde hun udtrykkeligt oppebørslen af afgrøderne deraf midlertidigt til klosteret, så længe pantsætningen varede, som ren almisse for sin sjæls frelse, og til den årlige indløsningstermin fastsatte hun den tingdag på herredstinget, som holdes nærmest før St. Hans dag. Ydermere i tilfælde af at nævnte gods afvindes af en eller anden på grund af mangel ved hendes arvingers hjemmel, så forpligter hun de samme arvinger til at fyldestgøre klosteret nævnte sum penge inden seks måneder fra tilbagesøgningsdagen. I det Herrens år 1343 på St. Knud konge og martyrs dag.
2. Sorø gavebog f. 16v:
Den velbyrdige kone og fromme frue Kristine, enke efter Jens Hviding, overdrog i sit testamente 15 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt til Vor Frue kloster i Sorø såvel af hensyn til sit gravsted, som hun valgte der, som for udgifterne ved begravelsen, som klosteret skulde bestride; og for disse 15 mark sølv pantsatte hun klosteret sit gods i Fjenneslevlille med alle dets tilliggender: agre, enge, græsgange og skove, nemlig i Frøsmose, samt den eng, som på folkemålet kaldes Biskopsholm og som ligger mellem Tyvelse og Alsted, og desuden de rettigheder, hun havde i byen Fjenneslevlille. Hun gav også klosteret ret til at indløse sin brydegård sammesteds med dens tofter, som hun tidligere havde pantsat til en vis Jens Skave for fem mark lødigt sølv efter kølnsk vægt. Og således var hele denne landsby overdraget klosteret som pant for 20 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt, således som det er sagt. Ydermere tilføjede hun den gunstige betingelse, at så længe pantsætningen varede, skulde afgrøden af dette gods midlertidigt overgå til klosteret, ikke som lån, men udelukkende ved hendes velvilje og i håb om guddommelig belønning, og ikke på nogen måde indregnes i gældens hovedstol. Angående dette findes et tilstrækkelig godt brev under datum i det Herrens år 1343 på St. Knud konge og martyrs dag.
3. Sorø gavebog f. 44r:
Den ærværdige kone, fru Kristine, enke efter velbyrdig Jens Hviding, opsatte længe før sin død, mens hun endnu var karsk og sund, sit testamente for at mageskifte sit forgængelige gods for syndernes forladelse og det evige liv, og valgte ved et uforanderligt løfte at få sit gravsted i Vor Frue kirke i Sorø, når hun døde, og overdrog i sit samme testamente nævnte kirke i Sorø 15 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt til evig besiddelse og desuden til at dække udgifterne ved hendes ligbegængelse. For de samme penge pantsatte hun klosteret sit gods i Fjenneslevlille med alle dets rørlige og urørlige tilliggender: agre, enge, græsgange og skovene i Frøsmose samt den eng, som på folkemålet kaldes Biskopsholm, som ligger mellem Tyvelse og Alsted. Hun gav også klosteret ret til at indløse en brydegård med dens tofter i samme Fjenneslevlille, som hun på et andet tidspunkt havde pantsat til en vis Jens Skave for fem mark lødigt sølv, ligeledes efter kølnsk vægt, således at hun på den måde satte hele landsbyen Fjenneslevlille efter foretagen indløsning af de nævnte fem mark i pant til klosteret for 20 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt, således som det er sagt. Hun fastsatte dag og sted for indløsningsterminen til sidste herredsting, som holdtes før St. Hansdag, men afgrøden af godset overdrog hun klosteret på samme måde, så længe pantsættelsen varede som ren almisse til gavn for sin sjæl. Videre i det tilfælde at godset af en eller anden blev afvundet på grund af hendes arvingers manglende hjemmel, forpligtede hun samme arvinger til at fyldestgøre klosteret for den omtalte sum penge i løbet af seks måneder regnet fra tilbagesøgningsdagen. Forhandlet i det Herrens år 1343 på St. Knud konge og martyrs dag.