Tekst efter Hans. UB.:
Uniuersis presentes litteras inspecturis Magnus dei gracia Swecie, Norwegie et Schanie rex in domino salutem sempiternam. ♦ Iniuriatur memorie frequenter obliuio et longinquitate fit temporis, quod res clara presentibus redditur obscura futuris, et sic interdum contingit, quod recisa repullulant, suscitantur sopita et sepulta resurgunt. ♦ Sane aduersus obliuionis dispendium de scripture remedio prudencium cautela prouidit, presertim in illis, que propter uitanda grauia pericula personarum debeant firmitate perpetua stabiliri. ♦ Hac igitur consideracione inducti in omnium deferimus publicam nocionem, quod dissensionem et discordiam inter nos, regna nostra ac dominia parte ex una et ciuitates maritimas, uidelicet Lubeke, Hamborgh, Rozstock, Wysmere, Sundis et Gripeswald parte ex altera dudum inimico salutis humane procurante motas et subortas concordando sedauimus et sedando concordauimus in hunc modum. ♦ <1> Primo uidelicet quod dampna omnia et singula hincinde ab utraque parte discordia durante recepta equaliter recompensata censeri debent, et quita ac sopita totaliter dimitti, ac si nunquam contigissent, et ad animum minime reuocanda. ♦ Dampna uero ciuitatibus predictis, si qua post noticiam nobis factam de composicione per dominos Guntherum, comitem de Swarzebůrgh, et Albertum Magnopolensem, Stargardie et Rozstok dominum Lubeke dominica proxima ante festum beatorum Galli et Lulli pro utraque parte compromissa et nos nostris capitaneis regnorum Swecie et Norwegie ac dominiorum nostrorum aliorum potuimus eandem composicionem nunciare, illata dinoscuntur, plenarie refundi faciemus ciuitatibus predictis facturis nobis et nostris idem uice uersa. ♦ <2> Preterea de captiuis utriusque partis taliter placitando conuenimus, quod depactati seu qui de certo quid soluendo uel dando pactum aut caucionem de soluendo fecerant aut per aliquam parcium hincinde cuiquam donati sunt, in eodem statu, quo sunt, permanebunt; nondum uero depactati seu qui de certo quid soluendo uel dando pactum uel caucionem non fecerant aut per aliquam parcium hincinde cuiquam donati non sunt, liberi debent esse penitus et soluti. ♦ <3> Ceterum nouas adinuenciones uel statuta per aduocatos et officiales regni nostri Swecie et terre Schanie, si qua contra iusticias et consuetudines antiquas seruata et inducta sunt, deponi uolumus penitus et cassari dictisque ciuitatibus et earum incolis omnia iura, libertates et priuilegia antiqua tam a nobis quam a progenitoribus nostris et regibus Swecie et terre Schanie eisdem ciuitatibus concessa et indulta in suo uigore debent permanere et inuiolabiliter obseruari dicteque ciuitates ipsis ibidem uti debent pacifice et quiete, sicut ab antiquo fuerat obseruatum. ♦ Huius rei testes sunt reuerendus in Christo pater et dominus, dominus Petrus, Lundensis ecclesie archiepiscopus, regni nostri Swecie primas, Albertus Magnopolensis, Stargardie et Rozstok dominus, consiliarii regnorum nostrorum Swecie, Norwegie et terre Schanie, ac honorabiles uiri, domini Hinricus Pape, Hermannus de Wickede, Iohannes Clingenberch, Lubicensis, Iohannes Miles, Hellingbernus de Hetvelde, Hamborgensis, Ludolfus de Gotlandia, Hermannus Lyse, Rozstoccensis, Georgius Wittenbeke et Hinricus de Sulten, Wysmariensis, Seghefridus et Thidemannus Witte, Sundensis, Euerhardus de Letzenize et Hermannus de Essendia, Gripeswaldensis, ciuitatum predictarum proconsules et consules et alii plures fidedigni. ♦ In quorum omnium euidenciam firmiorem sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. ♦ Datum Helsingborch anno domini millesimo trecentesimo quadragesimo tercio, feria quinta proxima ante festum beate Marie Magdalene.
32: cf. nr. 260.
Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, som får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.
Forglemmelse volder hyppigt erindringen uret, og i tidens løb sker det, at hvad der er indlysende for nulevende bliver dunkelt for de fremtidige, og på den måde hænder det undertiden, at det beskårne atter vokser ud og bilagt strid blusser op igen og rejser sig af graven. Men mod glemselens farer har kloge mænd skaffet sikkerhed i skriften, særligt i de forhold, som for at undgå alvorlige farer for mennesker, skal have bestandighed til evig tid. Ledet af disse overvejelser bringer vi til alles offentlige kendskab, at den uenighed og strid, som den menneskelige lyksaligheds fjende tidligere bragte i stand mellem os, vore riger og herredømmer på den ene og søstæderne, nemlig Lübeck, Hamborg, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald på den anden side, har vi bragt til ophør ved forlig, og striden er forligt ved at være bragt til ophør på følgende måde: <1> for det første, at alle tab, hvert og et, som parterne har tilføjet hinanden under striden, skal anses for ligeligt erstattet og være bragt fuldstændigt ud af verden, som om de aldrig var blevet tilføjet og aldrig skal de genkaldes i tanken. Men hvis det erkendes, at der er tilføjet fornævnte stæder noget tab, efter at der var tilflydt os meddelelse om det forlig, som på begge parters vegne var mæglet i Lübeck søndagen inden helgenerne Gallus' og Lullus' dag af de herrer Günther, greve af Schwarzburg, og Albrecht, fyrste af Meklenburg, Stargard og Rostock, og efter at vi kunde have givet vore høvedsmænd i rigerne Sverige og Norge og i vore andre herredømmer meddelelse om dette forlig, skal vi fuldt ud give fornævnte stæder erstatning, idet de på deres side skal gøre det samme over for os og vore. <2> Endvidere er vi efter forhandling om begge parters fanger kommet til den overenskomst, at de, som har betalt en løsesum for deres løsladelse, eller de, som har indgået overenskomst om, at en vis sum skulde blive betalt eller givet eller stillet sikkerhed for betalingen, eller som af en af parterne er blevet skænket til en enkelt person, skal forblive under de vilkår, hvorunder de nu er; men de som endnu ikke har indgået overenskomst om eller stillet sikkerhed for, at en vis sum skulde blive betalt eller givet, eller som ikke af nogen af parterne er blevet skænket en enkeltperson, skal være fuldstændig fri og løst. <3> Hvis fremdeles vort rige Sveriges og landet Skånes fogeder og officialer imod retfærdighed og gamle sædvaner har rettet sig efter og indført nye påfund eller forordninger, ønsker vi, at de fuldstændig skal afskaffes og ophæves, og alle rettigheder, friheder og gamle privilegier, såvel de, der er tilstået og givet disse stæder af os selv, som de, der er tilstået og givet dem af vore forfædre og kongerne af Sverige og landet Skåne, skal forblive i kraft og ubrydeligt overholdes overfor de nævnte stæder og deres indbyggere, og nævnte stæder skal fredeligt og ukæret bruge dem sammesteds, således som det fra arilds tid har været iagttaget. Vidner herom er den ærværdige fader og herre i Kristus, Peder, Lundekirkens ærkebiskop, vort rige Sveriges primas, Albrecht, fyrste af Meklenburg, Stargard og Rostock, vore riger Sveriges og Norges og landet Skånes råder og de hæderværdige mænd, herr Henrik Pape, Herman v. Wickede, Johan Klingenberg fra Lübeck, Johan Ritter, Hellembern v. Hetfeld fra Hamborg, Ludolf v. Gotland og Herman Lise fra Rostock, Georg Wittenbeke og Henrik v. Sülten fra Wismar, Siegfried og Tideman Witte fra Stralsund, Everhard v. Letzenitz og Herman v. Essen fra Greifswald, borgmestre og rådmænd i de nævnte stæder, samt adskillige andre troværdige mænd. Til yderligere vitterlighed om alt dette har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Helsingborg i det Herrens år 1343 torsdagen inden Maria Magdalenas dag.
I Lübekarkivet findes et samtidigt udkast til denne traktat; den er trykt Hans. UB. l. l.; Lüb. UB. II 719 nr. 770 og herefter i Dipl.Svec. V 175 nr. 3717 — Reg.Dan. nr. *1850; Hanserecesse I 69 nr. 137.