Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, vil, at det skal være åbenbart for alle og enhver, til hvis kundskab dette brev bliver bragt, at vi ledet af vore tro mænds — såvel gejstliges som verdsliges — enstemmige råd og bifald har sluttet en urokkelig fred, der skal vare til evige tider, med den berømmelige fyrste herr Magnus, konge af Sverige, Norge og Skåne, vor kære frænde på nedenfor anførte måde. <1> For det første nemlig, at vi på vore vegne ved højtidelig overenskomst går ind på at godkende tolv mægtige og gode mænd, fødte i Danmark, som voldgiftsdommere, at udtage af os blandt de 24 nedenfor anførte og ubetinget at sende til Varberg ottendedagenN efter nu førstkommende St. Mikkels dag, nemlig blandt de herrer Svend og Jakob, Århus- og Ribekirkernes bisper, Anders, udvalgt biskop af Børglum, Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, broder Rikulv, prior i Antvorskov, Peder Vendelbo, Uffe Nielsen, Stig Andersen, Klaus Limbæk, Esger Frost, Henneke Limbæk og Jens Hviding, riddere, Niels Bugge, Povl Glob, Niels Eriksen af Jerstrup, Anders Ovesen, Jakob Basse, Erik Nielsen, Jens Kås, Strange Ebbesen, Bo Falk, Jens Mogensen, Erik Barnumsen og Jens Bæger, væbnere, og at lade de nævnte tolv som voldgiftsdommere og venskabelige forligsmænd pådømme, fælde voldgiftsdom i, bilægge eller efter retfærdighed eller mindeligt forlige alle stridigheder, modsætninger og uenigheder — på hvilken måde eller fra hvem de end er opstået eller opkommet — mellem fornævnte herr konge, hans riger, lande og højhedsområder, hans mænd og undergivne, hvilken gejstlig eller verdslig stilling eller rang de end indtager, på den ene side og os, vort rige, vore lande og højhedsområder, vore mænd og undergivne, hvilken gejstlig eller verdslig rang de end indtager, på den anden, idet vi med dette brevs ordlyd giver dem fuld og uindskrænket magt i alle ting, der bliver forebragt eller henvist til dem, således som samme berømmelige konge af Sverige er gået ind på at godkende tolv af sine indfødte mægtige og gode mænd som voldgiftsdommere, som det fuldstændigt indeholdes i hans herom affattede brevN. <2> Og hvis nævnte 24 ikke kommer overens i denne sag, skal den ærværdige fader i Kristus herr ærkebiskop Peder af Lund, Sveriges primas, der er udvalgt til overvoldgiftsdommer af nævnte herr konge af Sverige og os, fra da af — hvilken side han end hælder til — have fuld og uindskrænket magt til at fælde voldgiftsdom, bilægge eller ligeledes efter retfærdighed eller mindeligt forlige alt det ovenfor omtalte. <3> Og hvis nogen af de tolv fornævnte voldgiftsdommere efter deres udtagelse skulde dø eller på en eller anden lovlig måde blive forhindret, så at de ikke kan deltage i denne afgørelse, skal vi sætte en anden af de ovenfor omtalte personer i hans sted, og han skal have en tilsvarende magt som ovenfor anført. <4> Men hvis nævnte herr ærkebiskop inden fornævnte afgørelse — hvad Gud afvende — skulde blive forhindret ved døden eller ved anden lovlig hindring, da skal de 24 voldgiftsdommere, der er udnævnte på begge parters vegne, hvis de ikke indbyrdes kan komme overens om at udnævne en person som overvoldgiftsdommer, med vor myndighed under ed udvælge to gode mænd blandt dem selv eller blandt andre, nemlig en svensker på herr kongen af Sveriges vegne og en dansker på vore, hvilke skal have samme magt, som denne herr ærkebiskop vides at have haft i denne sag; denne ene eller disse to således udvalgte overvoldgiftsdommere skal møde ovennævnte sted og til ovennævnte tidspunkt og må ikke forlade de 24 voldgiftsdommere, førend de endrægtigt har afgjort det, som synes dem retfærdigt og nyttigt at gøre efter retfærdighed eller ved mindelig overenskomst, idet de senere aflægger deres ed herom på det hellige. <5> Og hvis fornævnte 24 voldgiftsdommere ikke indbyrdes kan komme overens i denne sag eller i et punkt af den, da skal samme herr ærkebiskop ubetinget inden fire dage afsige kendelse om, hvad der synes ham at være i overensstemmelse med reftærdighed eller mindelighed. <6> Desuden skal fornævnte herr ærkebiskop Peder af Lund straks i dette øjeblik i begge parters navn modtage borgen København, byens tårn og hele byen Havn med øen kaldet Amager og de herreder, der nu hører til samme, og de øvrige tilliggender til denne borg og holde den i begges navn, indtil fornævnte 24 udnævnte voldgiftsdommere sammen med denne herr ærkebiskop eller en eller to andre, der er udtaget til overvoldgiftsdommere i hans sted, hvis denne herr ærkebiskop er død — hvad Gud forbyde — eller på anden måde er lovligt forhindret, bestemmer, hvem af os to konger fornævnte borg og andet gods skal tilfalde efter retfærdighed eller ved mindelig overenskomst. <7> Ydermere skal samme 24 voldgiftsdommere sammen med nævnte herr ærkebiskop eller en eller to andre overvoldgiftsdommere, der er udpeget i hans sted, hvis herr ærkebispen er død — hvad Gud forbyde — eller er forhindret af anden lovlig hindring, have fuld og uindskrænket magt til at fastsætte terminer og forordne de måder, på hvilke fornævnte herr konge af Sverige skal betale os 4000 mark rent sølv efter kølnsk vægt. For dem skal samme herr konge af Sverige på gyldig vis forpligte sig overfor os med hensyn til landet Sønderhalland og to herreder i Skåne, nemlig Bjäreherred og Norra Åsbo herred og borgene og befæstningerne i samme land og herreder, hvilke er solgt af os til fornævnte herr konge og afhændet til evig tid af os, vore efterfølgere og Danmarks rige og krone og tilknyttet nævnte herr konge og hans efterfølgere og Sveriges rige og kroneN; herom vil vi stille garanti efter fornævntes skøn. <8> Men fornævnte herr konge af Sverige skal have fuldmagt til — hvis han formår og kan — med vort og vore råders og stormænds nu givne minde, samtykke og gode vilje at indløse og ved gode danske, som er hans mænd, at holde de borge eller de befæstninger på Sjælland, som vi ikke kan genindløse eller få, indtil vi med retsvirkning kan indløse nævnte borge eller befæstninger fra omtalte herr konge. <9> Men herr kongen af Sverige og nævnte danske, der er indsat af denne til at holde borgene, skal i mellemtiden stille os og vore mænd garanti for, at der ikke på nogen måde skal påføres os eller vore undergivne uret, tab eller ubehageligheder af dem, og vi og vore mænd skal omvendt gøre det samme overfor denne herr konge. <10> Nævnte høvedsmænd i borgene eller befæstningerne, der er indsat af nævnte herr konge af Sverige, skal lige ledes sammen med samme herr konge yde os garanti for, at nævnte borge og befæstninger, når de penge, som samme herr konge har givet ud for ovennævnte borge og befæstninger, bliver betalt til ham på et sikkert sted, frit og uden enhver vanskelighed skal oplades til os og vore efterfølgere sammen med deres tilliggender. <11> Fremdeles skal nævnte 24 voldgiftsdommere sammen med nævnte herr ærkebiskop eller en eller to andre, der som forudskikket indsættes i overvoldgiftsdommerens sted, have fuld og uindskrænket magt til med hensyn til denne forhandling og alle andre, der tidligere er holdt såvel på nævnte herr konges som på vore vegne, og desuden med hensyn til alle skriftlige aftaler angående landene Skåne, Halland, Blekinge, Lister og Hven i breveN, givet herr kongen af Sverige og omvendt os af samme — også hvis der har været forsømmelser og mangler herved — at forbedre, fuldstændiggøre, afgive erklæringer eller foretage bekræftelser ved løfte- eller garantibreve eller på andre tjenlige måder, for at en urokkelig endrægtighed og evindelig fred uomtvisteligt kan overholdes på begge sider. <12> Fremdeles skal de øvrige riddere og væbnere, borgere, klostre, kirker, alle gejstlige og lægfolk fra samme kong Magnus' riger og højhedsområder frit nyde alt deres gods, der findes i vort rige og vore højhedsområder, således som det tilhører dem med rette, og indbyggerne i vort rige, hvilken stilling eller rang de end indtager, således som det anføres ovenfor, skal nyde alt deres gods og de rettigheder, der tilhører dem i hans riger og højhedsområder. <13> Ydermere lover vi på vor tro og på vor ære bestemt og ubrydeligt uden nogen indsigelse at overholde alt det fornævnte og anerkende og godkende alt, hvad der i denne sag bliver forhandlet, afsagt som endelig dom eller foretaget af nævnte voldgiftsdommere eller deres overvoldgiftsdommer eller -dommere som forudskikket. <14> Men for at alt det fornævnte, som vi personligt på vor tro og på vor ære lover at overholde og holde ukrænket, og som vi ikke selv eller ved en anden vil sætte os imod under noget påskud eller af nogen grund de iure eller de facto, kan få en stærkere fasthed, er det vor vilje og samtykker vi udtrykkeligt i, at vore nedenfor anførte garanter, hvis vi på nogen måde måtte handle mod det eller noget af det — hvad Gud afvende —, med det samme uden at pådrage sig mishag eller utaknemmelighed fra vor side skal kunne sætte sig op imod os på fjendtlig vis og bestemt med virkningsfuld hjælp knytte sig til fornævnte herre kongen af Sverige og hans efterfølgere mod os, indtil vi yder ham erstatning herfor efter retslig eller efter mindelig afgørelse. Til vidnesbyrd om alt dette er vort segl hængt under dette brev. Ydermere lover vi broder Jens, biskop af Roskilde, Jakob Povlsen, dekan sammesteds, broder Rikulv af Antvorskov, Klaus Limbæk, ridder, Povl Glob, Niels Eriksen af Jerstrup, Jakob Basse, Godskalk Wotenike, Jakob Olufsen, Tage Rud, Peder Due, Bo Falk, Peder Falk, Jens Bæger, Erik Barnumsen, Stig Jurissen, Godeke Mogensen, Palle Nielsen, Esger Krok, Peder Bagge, Jens Klemensen, Uffe Pedersen, Niels Grubbe, Ivar Iversen, Bo Jensen og Gynceke den ældre af Roskilde sammen med vor herre ovennævnte kong Valdemar på vor gode tro bestemt og ubrydeligt at overholde det fornævnte, og hvis fornævnte herre kong Valdemar — hvad Gud forbyde — handler eller forsøger at handle imod det fornævnte eller noget af det, skal vi i kraft heraf virkningsfuldt under vor fornævnte troskabsforpligtelse hjælpe oftnævnte herre kong Magnus af Sverige og hans efterfølgere mod denne. Til vitterlighed og bestemt bevis i denne sag hænger vi vore segl sammen med fornævnte herre kong Valdemars segl under dette brev. Givet i Helsingborg i det Herrens år 1343 dagen efter St. Peter i lænker.