Uniuersis <etcetera> Valdemarus etcetera. ♦ Ut eo sincerius amiciciæ uinculum, inter magnificum principem dominum Magnum, Sueciæ Noruegiæ et Schaniæ regem ac suos/ et nos et nostros, dudum foedere indissolubili initum, ualeat obseruari, quo maiori diligentia quæuis dissensionis materia sit subducta, tenore presentium inter nos et ipsum nunc infrascripto constare uolumus firmiter fore placitatum, uidelicet quod Siguidum Ribbing, qui terram Sudrah<allandiæ> cum castris ibidem nunc tenere dinoscitur, aut alium uel alios, qui prædictam terram cum castris ibidem pro tempore tenere contigerit, nobis nullatenus assumemus, nec ipsum Siguidum aut eius complices seu alium uel alios, memoratam terram cum castris, ut prædicitur, pro tempore tenentes ab eodem domino rege Magno, proplacitabimus, iuuabimus, fouebimus seu aliqualiter promouebimus per nos siue nostros consilio uel facto, publice uel occulte, donec præfati Siguidus seu alii, præscriptam terram cum castris tenentes ab eodem domino rege Magno juxta suam beneuolentiam et gratiam <fuerint> separati, ac eidem cum successoribus de displicentiis, molestationibus, iniuriis atque damnis, sibi uel suis per sæpedictum Siguidum et suos complices seu etiam de castris uel terris prædictis hactenus qualitercunque illatis seu forsan medio tempore inferendis, honorifice et decenter, prout statui suo congruit <et> contentari dignabitur, factum fuerit iusticiæ complementum ♦ Quæ omnia et singula prout per nos existunt placitata nos fide media promittimus inuiolabiliter seruaturos. ♦ In huius rei testimonium etcetera.
8 (etcetera)] mgl. B5.
14 Sudrah<allandiæ)] Sudrah B5, med anden haand tilføjet æradt.
22 <fuerint)] firmiter B5.
23 uel) tilf. o.l.
26 <et) mgl. B5.
Valdemar o. s. v. til alle o. s. v.
For at det venskabsbånd, der i forgangen tid er sluttet ved et uopløseligt forbund mellem den stormægtige fyrste herr Magnus, Sveriges, Norges og Skånes konge og hans mænd og os og vore mænd, desto mere oprigtigt kan overholdes, med jo større omhu enhver anledning til strid bliver ryddet af vejen, er det vor vilje, at det skal være klart med den nu nedenfor anførte ordlyd af dette brev, at der urokkeligt er truffet den aftale mellem os og denne, at vi på ingen måde skal antage os Sigvid Ribbing, som nu vides at sidde inde med landet Sønderhalland og borgene sammesteds, eller en eller flere andre, som til enhver tid måtte sidde inde med fornævnte land og borgene sammesteds , og at vi ikke personligt eller ved vore mænd med råd eller dåd, offentligt eller i det skjulte skal optræde på tinge for, hjælpe, begunstige eller på nogen måde fremme denne Sigvids eller hans medskyldiges sag eller en eller flere andres, der, som forudskikket, til enhver tid sidder inde med omtalte land og borge fra samme herre kong Magnus, førend fornævnte Sigvid eller andre, der sidder inde med ovenanførte land og borge fra samme herre kong Magnus, i nåde og med hans velvilje opnår forlig med ham, og der på ærefuld og tilbørlig vis ydes samme tillige med hans efterfølgere retslig fyldestgørelse med hensyn til de ubehageligheder, overgreb, uretfærdigheder og tab, der indtil nu på hvilkensomhelst måde er tilføjet eller i mellemtiden måtte blive tilføjet ham eller hans mænd af oftnævnte Sigvid og hans medskyldige, eller også med hensyn til borge og fornævnte lande, på en måde, som stemmer overens med hans stilling, og hvormed han vil værdiges at være tilfreds. Vi erklærer på tro og love, at vi ubrydeligt vil overholde alt dette, således som det er forhandlet imellem os. Til vidnesbyrd herom o. s. v.
Det foedus indissolubile, der omtales som dudum indgået mellem kongerne, er vistnok traktaten fra december/januar 1342/1343, nr. 280, hvor vendingen firme pacis sinceritas et indissolubilis concordie stabilitas forekommer. Den kan dog også, som antaget af Rydberg l.l., sigte til traktaten af 1343 18, november, hvor en tilsvarende vending forekommer, cf. nr. 384. Udtrykket dudum forudsætter imidlertid en vis afstand i tid mellem den påberåbte traktat og selve brevet, og da der blandt »Skånebrevene« ikke findes breve, der er dateret senere end 1343 21.november, er det rimeligvis den førstnævnte traktat, der sigtes til.