Broder Jens, af Guds miskundhed biskop af Roskilde, til sin elskede, Hasten, dekan, og hele kapitlet i København, hilsen og kærlighed med Gud.

Vi har forstået, hvad vi beretter med smerte, at der efter indskydelse af endrægtighedens fjende er opstået alvorlig tvedragt imellem Eder, og at den allerede — o ve! — har vokset sig så stor, at det, medmindre den hurtigt afhjælpes, med al sandsynlighed må befrygtes, at den i løbet af kort tid, hvis det ikke allerede er tilfældet, vil føre til stor forargelse, hvilket vi hverken vil eller kan lade passere med ligegyldighed. Og eftersom vi ikke i øjeblikket personligt er i stand til at give os af med at afhjælpe dette, overlader vi i betragtning af, at vi også virkningsfuldt udfører de himmelske påbud, dersom vi deler vore byrder med andre, vor myndighed i denne sag til de elskede herrer, Mikkel, kantor, Jens Krag og Niels Jensen, kaldet Due, vore kanniker i Roskilde, til hvis omsigt og klogskab vi har den største tillid, idet det er vor vilje, at de begiver sig til kirken i København og kapitlet sammesteds og gennemfører en tilbørlig visitats i vort sted, og retter og forbedrer, hvad der sammesteds vil være at forbedre og rette. Og hvad de forbedrer, ønsker vi overholdt under kirkens straf, som vi overdrager dem at udøve i denne sag. Derfor påbyder og befaler vi Eder alle og enhver strengt i kraft af den hellige lydighed, at I modtager dem med den ærbødighed, som sømmer sig, og er dem lydige i alle forhold og på ingen måde undlader at yde dem de nødvendige udlæg, som I efter loven er pligtige at yde dem, så længe visitatsen varer, såfremt I vil undgå omtalte straf. Givet i Roskilde i det Herrens år 1343 onsdag før Allehelgensdag, under vort sekret.