I Herrens navn amen. I året 1343 efter sammes fødsel onsdagenN efter Allehelgensdag indfandt sig i Københavns kirkes kapitel herrerne Mikkel, kantor, Jens Krag og Niels Jensen kaldet Due, kanniker i Roskilde, for at foretage visitats på den ærværdige fader, broder Jens, af Guds nåde biskop af Roskildes, vegne og i hans navn, og efter at samme København kirkes og bys kanniker og gejstlighed var blevet sammenkaldt, blev i alle disses nærværelse den de nævnte herrer givne fuldmagt under nævnte herr broder Jens biskop af Roskildes sande og ubeskadigede segl taget i øjesyn og gennemlæst; den havde følgende ordlyd: Broder Jens, af Guds miskundhed biskop af Roskilde (o. s. v. = nr. 377). Efterat derpå ved nævnte kantor Guds ord var blevet fremført og hans navn påkaldt, begyndte de med at gennemgå nævnte kirkes forhold og indretninger, og hvad dette angår, forefandt de en dignitet, nemlig et dekanat, som herr Hasten, Guidos søn, præst, besad, og henlagt hertil jurisdiktionen over byen København og TryherredN hinsides Værebro, Gentofte kirke og en præbende ved samme København kirke. Fremdeles ti andre kannikepræbender, som ti personer besidder, otte præster og to akolyther, af hvilke to er fraværende, men alle de andre er residerende. Fremdeles det til kirken hørende sogn, som sognepræsten forestår, og tre alterembeder, ved hvilke tre personer er ansat, og flere andre altre, til hvilke forskellige lægmænd indsætter og afsætter præster efter forgodtbefindende. Fremdeles forefandt de ved kirken to officier, nemlig forvaltningen af kannikebordet og forvaltningen af kirkens bygningsfond. Efter at have udelukket byens klerke og ladet nogle udenfor kapitlet, som var uundværlige, få adgang — de vilde, at kun de skulde have adgang, og de besluttede at indlade dem — nemlig to edsvorne notarer og to nødvendige vidner, forefandt de fremdeles, hvad kapitlets forfatning angår, den statut, at enhver, der optages som kannik i Københavns kapitel, skal aflægge følgende løfte, som han under ed er pligtig at overholde: Jeg lover efter evne at forsvare kapitlets rimelige rettigheder og statutter. Fremdeles lover jeg at overholde kapitlets rosværdige og anerkendte sædvaner. Fremdeles lover jeg ikke at røbe kapitlets hemmeligheder. Fremdeles lover jeg ikke at bede om noget, der strider mod sædvane. Fremdeles (forefandt de) visse anordninger, nemlig at dekanen skal stemme først i kapitlet ved alle kapitlets og kirkens drøftelser, forhandlinger og forretninger. Fremdeles at en ældre kannik ved afstemning, sæde og i alt andet skal have forrang i hæder frem for en yngre. Fremdeles at kannikerne på de ti største fest- og højtidsdage skal holde gudstjenesten i kirken personligt. Fremdeles at kannikerne sammen med vikarerne skal holde gudstjeneste på 14 (fest)dage, hvilket hidtil overholdte dagetal de ikke har villet skulde formindskes, men snarere har ønsket forøget, om det hensigtsmæssigt lod sig gøre. Fremdeles at de på 6 højtidsdage personligt eller ved andre skal lade afholde prædiken i kirken, hvilket hidtil overholdte dagetal de ikke har villet skulde formindskes, men snarere har ønsket forøget, om det hensigtsmæssigt lod sig gøre. Fremdeles at enhver, såvel dekan som kannik, der er residerende, skal have sin egen vikar til tjeneste i koret, nemlig 5 præster, 2 diakoner og 4 subdiakoner, hvis antal de heller ikke har ønsket formindsket, men snarere forøget. Fremdeles at de på bestemte dage i året har haft en erklæringsdagN og også i fremtiden atter skal have det på de samme dage. Fremdeles at de skal holde en velegnet skolemester, ikke for livstid, som skal indsættes af herr bispen eller kapitlet.

Og med enstemmigt samtykke af dekan og kapitel har de forordnet det nedenfor anførte. For det første anordnede de foruden ovennævnte officier endnu et officium, nemlig en korpræst, som skal fungere som kantor, og de bifaldt enstemmigt, at valget hertil faldt på herr Vilhelm, kaldet Lille, deres medkannik, således at han og enhver af hans efterfølgere, der af kapitlet antages til dette (officium), til evig tid skal sidde inde med det; til Vilhelm og hans efterfølgere henlagde de til evig tid to mark sølv årligt for hans møje og til hans underhold, den ene nemlig af kirkens bygningsfonds gods og den anden af kapitlets fællesgods. Fremdeles at de (kannikerne) en gang hvert år, nemlig i ugen før palmesøndag, skal høre det regnskab, som forstanderne for bygningsfonden ved kirken i København og forstanderen eller forstanderne for kannikebordet skal aflægge, og indsætte forstandere til disse embeder. Fremdeles at dekanen, som har myndighed til ændring af løfterN, årligt skal aflægge regnskab for, hvad han har oppebåret og udgivet i den anledning. Fremdeles at de fortsat skal have en præst som sakristan, således som det har været skik fra arilds tid. Fremdeles at de skal have to diakoner som kirketjenere og en klokker, som (alle tre) hver nat skal ligge i kirken, således som det fordum var skik. Fremdeles at en fraværende kannik til den tid, til hvilken han som fraværende skal modtage noget, kun må oppebære hvad der tilkommer ham som fraværendeN, og ingen, som ikke overværer vigilierne og messen ved årtiderne, må oppebære noget, medmindre han er syg. Fremdeles at en kannik, som uafbrudt eller periodevis har været fraværende fra kirken i København i 12 uger — dog således at forstå, at kun de hele uger, i hvilke vedkommende har været fraværende, og ikke mindre tidsrum medregnes i disse 12 uger — uanset af hvad grund, undtagen for så vidt lovene tillader det, skal anses for fraværendeN. Fremdeles at der skal være en gabestok eller kisteN i dekanens gård til at ave og straffe klerkenes forseelser, dog at kapitlets samtykke udkræves, hvis det uden besvær kan indhentes desangående. Fremdeles at dekanen skal have en nøgle til kapitlets segl og privilegier, og en af kannikerne, hvem de udvælger blandt sig, skal have en anden, således at den af dem, der for længere tid rejser bort, under sit fravær skal overgive nøglen til en anden kannik, hvem han finder for godt at betro den til. Fremdeles at ingen af kannikerne og heller ikke forstanderen for (kannike)bordet må udøve nogen jurisdiktion over nogen af deres undergivne ved at stævne eller formane nogen, men (alene) dekanen sammen med kapitlet, således som det indeholdes i deres privilegier, medmindre de med almindelig tilslutning og med dekanens samtykke i særlige tilfælde overdrager det til en eller anden. Og derved, at de har indsat en forstander for bordet, skal ikke forstås, at jurisdiktionen på nogen måde er betroet ham, at han skulde kunne stævne eller formane nogen, medmindre jurisdiktionen eller en del af jurisdiktionen iøvrigt af dekanen med kapitlets samtykke i særlige tilfælde betros ham, og forstanderen for bordet skal ikke kaldes provst, men kapitelforstander. Fremdeles at dekanen i forhandlinger vedrørende kapitlet, kirken og byen og ved besvarelser skal handle i samråd med kapitlet, hvis det uden besvær vil kunne lade sig gøre, eller i hvert fald i samråd med to fra kapitlet. Fremdeles at hver af de to forstandere for kirkens bygningsfond skal have en nøgle til alle de steder, hvor de har forvaret eller måtte bestemme kirkens ejendele eller penge skal forvares, til hvilke steder den ene ikke skal have adgang uden sammen med den anden. Fremdeles at enhver, der ved (behandlingen af) kirkens eller kapit lets anliggender, når de fremsættes i kapitlet, hverken giver et bekræftende eller benægtende svar inden samme kapitels ophør og heller ikke i det umiddelbart derpå følgende kapitel, mister retten til at stemme denne gang, hvad dette anliggende angår, og at hvad som helst de andre kanniker bestemmer desangående, skal forblive stående urokkeligt ved magt, som var det enstemmigt besluttet. Fremdeles at ingen af kannikerne må driste sig til at søge kroer, men hvis nogen eller nogle drister sig til hyppigt at søge kroer og sidder det af nævnte herrer Mikkel, kantor, Jens Krag og Niels Due, kanniker, forud givne strenge forbud og deres forudgående kanoniske påmindelser, nemlig første, anden, tredje og den sidste og peremptoriske overhørigN, har de skriftligt bandlyst dem og offentligt erklæret dem for bandlyste ved selve gerningen. Fremdeles at de skal lade kirkens bøger og ejendele og dens gods, rørligt og urørligt, optegne, og en gang om året foretage en undersøgelse derom, om det forefindes. Fremdeles har de påbudt, at hvad der er afhændet, skal kaldes tilbage. Til sikkerhed herfor er selve Københavns kapitels segl på kannikernes vegne og fornævnte herr Niels Dues segl på de samme herrer kannikers, kantorens og Jens Krags vegne hængt under dette brev. Forhandlet og givet i København søndagen før ottendedagen efter bispen St. Martins dag ovennævnte år.