Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, hilsen evindelig med Gud.

Til evig erindring om sagen. Vi erkender klart med dette brev, at vi til den stormægtige fyrste, herr Magnus, Sveriges, Norges og Skånes berømmelige konge, vor meget kære frænde, i sandhed har solgt følgende lande, nemlig hele Skåne, hele Halland, Blekinge, Lister og øen Hven med de i samme lande beliggende borge og fæstninger med al kongelig ret, som på nogen som helst måde tilkommer os, vore arvinger og efterfølgere og Danmarks riges krone i fornævnte lande og et hvilket som helst af dem, i stæder, torvekøbinger og markeder med deres rettigheder aldeles ikke formindskede på noget punkt, men snarere fornyede, således som de fra arilds tid og indtil denne dag vides at have været besiddet, fuldstændigt og frit, intet undtaget, med hvilken benævnelse det end kan opregnes, for 49.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt. Vi erkender, at denne sum sølv er blevet udbetalt os til vort brug for alle de forannævnte lande og sammes rettigheder og tilliggender af enhver art på følgende måde. For det første har herr Magnus, fornævnte konge, fuldstændigt og helt og fuldt betalt vor meget kære fader herr Kristoffer — salig ihukommelse — fordum de danskes konges gæld, som vi ifølge retten skulde betale, ved for 34.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt fra den berømmelige fyrste herr Johan, greve af Holsten og Stormarn, vor elskede farbroder, at indløse landene Skåne, Blekinge, Lister og øen Hven, som han besad som pant af vor fornævnte fader, hvorved han har befriet samme landes befolkning for undertrykkelse og overgreb og skade tilføjet dem af udlændinge. Disse landes indbyggere, alle og hver især, har med enstemmigt samtykke og endrægtigt sind lovligt valgt samme herre kong Magnus til deres sande konge; dette valg erklærer vi for at være lovligt, og vi bekræfter det under godkendelse og godkender det med bekræftelse i vort, vore arvingers og efterfølgeres og Danmarks riges krones navn. Iøvrigt har omtalte herre kong Magnus til betaling for fornævnte lande personligt udbetalt os og helt og fuldt overgivet os 8.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt og har desuden med henblik på at forøge den indbyrdes kærlighed imellem os velvilligt overladt os borgen København, som han selv havde erhvervet for 7.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt. Også denne sum sølv erkender vi at have modtaget i den gensidige kærlighed, som også vi lader os bevæge af overfor ham, til betaling for fornævnte lande. Da vi nu på ingen måde var i stand til at fyldestgøre samme herre kong Magnus for de nævnte hovedsummer sølv og endnu mindre for tab og morarenter, svære at beregne, som på trykkende og mangfoldig vis ramte samme herre kong Magnus og hans riger i medfør og i anledning af betalingen af det nævnte sølv og det hyppige forsvar af fornævnte lande, hvilke tab og morarenter vi på enhver måde forpligtedes til at erstatte samme herr Magnus, fornævnte konge, hans efterfølgere og arvinger, således som det fuldstændigt og klart indeholdes i vore og andres breve affattede herom, har vi frivilligt og af egen drift, ikke tvunget, ikke nødt, ikke forledt ved svig eller list, overladt og overlader med dette brev til vor fornævnte frænde, herr kong Magnus, hans efterfølgere og arvinger og Sveriges riges krone, såvel for nævnte sum sølv som for tab og mora renter, med enstemmigt råd og samtykke af vore råder og vort rige Danmarks første mænd, gejstlige og læge, såvel prælater som riddere og riddermæssige mænd og hele folket og samme riges hele samfund, fra os, vore arvinger og efterfølgere og Danmarks riges krone alle de fornævnte lande og et hvilket som helst af dem med de i samme lande og i ethvert af dem beliggende fæstninger og borge og med al kongelig ret og alle tilliggender, som ovenfor har været nævnt, og som nedenfor vil blive omtalt, med et sandt salgs og evig afhændelses adkomst. Og for at det således ved os stedfundne udelte salg af fornævnte lande må anses for sandere i sig selv og af større gyldighed, har vi til tegn på overdragelsen af den sande besiddelse — såvel den faktiske som den juridiske — og til uomtvisteligt bevis på samme fuldbyrdede afhændelse, til samme herre kong Magnus, hans arvinger og efterfølgere og Sveriges riges krone på tilbørlig og sædvanlig vis ganske afhændet og helt og fuldt afstået fra os, vore efterfølgere og arvinger og Danmarks riges krone skødet landene Skåne, Halland, Blekinge, Lister og øen Hven, mønten og markederne med deres rettigheder, som ovenfor nævnt, med borge, fæstninger, jordegods på land og i by, hørende til kongen og kongens ret, med stæder og torvekøbinger tillige med patronatsret til kirker, klostre og kapeller tilkommende kongen, at besidde, beholde og have evindeligt, med al den ret, hvormed lande, borge, herreder og hvilket som helst andet gods, rørligt og urørligt, retligt og faktisk plejer at og bør skødes, afhændes, oplades, afgives og overlades, idet vi har opladt dem til samme herre kong Magnus, hans arvinger og efterfølgere og Sveriges riges krone, og idet vi har erklæret den ærværdige fader i Kristus herr Peder, ærkebiskop af Lund og Sveriges primas, den nuværende og den til enhver tid værende ærkebiskop sammesteds, tillige med Lundekirkens kapitel og samme stifts hele gejstlighed, af hvilken rang eller stilling den end er, for fri og løst at være for afhængighed og lydighed overfor os, vore efterfølgere og arvinger og Danmarks riges krone, hvis nogen sådan på nogen måde nogensinde er tilkommet os i medfør af fornævnte lande eller i fornævnte lande. Ligeledes har vi erklæret for frie og løste fra os, vore efterfølgere og arvinger og Danmarks krone alle riddere, riddermæssige mænd, borgere i købstæder, bymænd i købinger, alle landbrugere og gårdsæder og alle de fornævntes efterkommere og arvinger i ovennævnte lande for alle tjenesteydelser, mandsed, lydighed og tjenester af enhver art, hvortil de allerede længe var forpligtede overfor os, kongen, og Danmarks riges krone, og overgiver dem med retskraft til samme fornævnte kong Magnus, hans efterfølgere og arvinger og Sveriges riges krone til aflæggelse af mandsed om tjeneste til evig tid og med lydighedspligt, således som enhver af dem efter sin stand og stilling forpligtes til og er skyldig at tjene og adlyde sin sande konge ifølge ret og landets vedtægter eller ifølge rosværdig, godkendt og overholdt sædvane. Ydermere overdrager vi fornævnte herre kong Magnus, hans efterfølgere og arvinger til Sveriges riges krone fornævnte lande, deres fæstninger og borge og tilliggender og alle rettigheder til samme og afstår fra al besiddelse af samme, idet vi fuldt ud overfører den uindskrænkede sande ejendomsret over disse lande til samme herre kong Magnus, hans efterfølgere og arvinger og Sveriges riges krone, så at vi, vore efterfølgere eller arvinger aldrig skal have magt eller beføjelse retligt eller de facto til at forulempe eller på nogen måde besvære fornævnte herre kong Magnus, hans efterfølgere eller arvinger eller hans riger, lande eller herredømmer på nogen måde, eller til at rejse krav eller klage angående ovenstående eller noget af ovenstående, idet vi for os, vore efterfølgere, vore arvinger og Danmarks riges krone, af egen drift og udtrykkeligt giver afkald på al kanonisk og verdslig rets støtte, på landets sædvaner, love og vedtægter, adgang til genindsættelse i tidligere retstilstandN, alle indsigelser om falsk og svigN, om »Hvad der sker på grund af frygt«N og enhver anden indsigelse om retlige eller faktiske omstændigheder, som omstøder eller sigter til at omstøde alt det ovenstående eller noget af det, og især de retsnormer, ifølge hvilke et almindeligt afkald ikke er retsgyldigtN og at kongen kan tilbagekalde afhændelserN, der har fundet sted til skade for hans rige og kronen, uanset at der er afgivet løfte, som strider herimod. Fremdeles bekræfter, godkender og stadfæster vi de mundtlige og skriftlige aftaler, alle og hver især, som er indgået med fornævnte herre kong Magnus og Sveriges riges krone og givet samme ved brev såvel af os som af skåninger og alle andre aftaler fra tidligere lejligheder og indtil denne dag samt nærværende brev og aftaler angående de omtalte lande, alle og hver især, hvilke aftaler og breve vi vil for bestandigt skal stå ved deres fulde kraft og magt og på ingen måde skal være forringede eller svækkede ved denne vor forhandling og endelige endrægtighed, men snarere på ny styrkede. Iøvrigt hvis det skulde ske, at vi, vore efterfølgere eller arvinger vil lægge hindringer i vejen for eller forulempe fornævnte herre kong Magnus af Sverige, hans efterfølgere eller arvinger og Sveriges riges krone hinsides midten af Øresund angående landene Skåne, Halland, Blekinge, Lister og øen Hven, der med rette er forenet med Sveriges riges krone, eller angående hvilke som helst andre lande eller herredømmer, der tilhører samme fornævnte herr Magnus, hans efterfølgere og arvinger, ved åbenlyst fjendtligt indfald eller proces eller strid eller på anden måde, ved at sige, at vi har ret, skønt vi ikke har det, til at bryde freden, aftalerne og denne endelige overenskomst, tilsigtende at Sveriges rige og krone ikke fredeligt og roligt skal kunne beholde ovennævnte lande, da skal 6 bisper og lige så mange riddere og riddermæssige mænd fra rigerne Sverige og Danmark, som særligt skal antages hertil af begge os konger, vore efterfølgere eller arvinger, inden 12 uger efter at klagen er forebragt, mødes i Helsingborg og efter forudgående omhyggelig drøftelse på enhver måde tvinge og forpligte os, vore efterfølgere og arvinger til at betale samme herre kong Magnus eller hans efterfølgere og arvinger eller deres sendebud i lande og på steder, der er tilstrækkeligt sikre, og som skal bestemmes af de fornævnte 12, såvel for de tab og morarenter, som samme herr Magnus, fornævnte konge, hans efterfølgere eller arvinger på grund af sådanne krav eller krænkelser med rimelighed (kan siges) at have været udsat for, som til betaling af en bøde på 30.000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt. Hvis vi ikke vil betale dette, nemlig tab og morarenter tillige med fornævnte bøde, eller vi trodsigt eller svigagtigt unddrager os betalingen af det ovennævnte i de lande og på de steder, der er fastsat for os, da skal fornævnte 6 bisper — hvis domsmyndighed vi frivilligt og udtrykkeligt underkaster os her — hvis de bliver enige, udpege andre tre, ligeledes blandt bisperne fra Sveriges rige, som skal lyse os, vore efterfølgere eller arvinger, i band så ofte det bliver nødvendigt og uden at pådrage sig vort, vore efterfølgeres eller arvingers mishag, hvilke bandlysningsdomme ikke skal hæves, før der af os eller vore efterfølgere og arvinger fuldt ud er gjort samme herr kong Magnus eller hans efterfølgere og arvinger fyldest efter hans eller deres forgodtbefindende for nævnte tab, morarenter og bøde, idet dog freden og denne sluttelige overenskomst mellem fornævnte herr Magnus, hans efterfølgere og arvinger og sammes riger og herredømmer, og os, vore efterfølgere og arvinger og Danmarks rige og herredømmer skal bestå til evig tid. Men for at alt det ovenstående, som vi personligt på vor tro og på vor ære lover at overholde og holde ukrænkeligt og ikke at handle imod selv eller ved nogen anden ved nogen lejlighed eller af nogen årsag, med rette eller faktisk, skal få større styrkes fasthed, er det vor vilje og giver vi udtrykkeligt vort samtykke til i vort, vore efterfølgeres og arvingers navn, at hvis det skulde ske, at vi, vore efterfølgere eller arvinger på en eller anden måde skulde handle imod dette eller noget af dette — hvad Gud forbyde — da kan og skal vore nedenfor anførte garanter og medlovere, sammes arvinger og efterfølgere ved selve handlingen uden at pådrage sig vor, vore efterfølgeres og arvingers mishag og unåde træde fjendtligt op imod os, vore efterfølgere og arvinger og med virksom hjælp med alle deres venner og andre, som af kærlighed til dem vil gøre eller undlade at gøre noget, fast og tro med endrægtigt sind slutte sig til fornævnte herr Magnus, hans efterfølgere og arvinger imod os, vore efterfølgere og arvinger, indtil der af os eller vore efterfølgere og arvinger helt og fuldt er gjort samme herr Magnus, fornævnte konge, hans efterfølgere og arvinger fyldest herfor i overensstemmelse med retfærdigheden og i mindelighed. Til sikrere vidnesbyrd om alt dette er vort segl hængt under dette brev. Ydermere erkender vi, vor ovennævnte herre kong Valdemars garanter og medlovere, Svend af Århus, Jakob af Ribe, broder Jens af Roskilde, Simon af Viborg, af Guds nåde bisper ved fornævnte domkirker, Jakob i Ringsted, Peder i Essenbæk, Jens i Esrom, Henrik i Sorø, abbeder, Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, broder Rikulv, prior i Antvorskov, borgere i Roskilde, bymænd i Ålborg og Holbæk og Slangerup, Peder Vendelbo, Esger Frost, Uffe Nielsen, Stig Andersen og Klaus af Limbæk, riddere, Niels Bugge, Erik Nielsen, Povl Glob, Uffe Andersen, Esger Brok, Hans Larsen, Strange Ebbesen, Niels Eriksen af Jerstrup, Ivar Ingelsen, Ludvig Albertsen, Mogens Todde, Jens Mogensen, Erik Barnumsen, Jakob Basse, væbnere, at vi alle tilsammen og hver for sig af fri vilje og oprigtigt sind, ikke tvungne eller nødte eller på nogen måde besnærede, sammen med hele Danmarks befolkning i sandhed har givet vort samtykke til alle de af den stormægtige fyrste, fornævnte herre, vor konge Valdemar, førte forhandlinger angående ovenstående artikler og en hvilken som helst af dem og har givet vort sande råd og bifald til denne sluttelige overenskomst, idet vi forpligter os alle og hvem som helst af os, vore arvinger og sammes efterfølgere til ikke at vælge nogen til konge af Danmark eller antage nogen til fyrste eller under noget påskud eller ved noget søgt snildt påfund lade vælge eller antage nogen til konge og fyrste, uden at han først sværger og lover, at han, så snart han er valgt til konge eller antaget til fyrste, skal bekræfte, overholde og holde alt og hvert især, som vedrører alle de angående alle ovennævnte lande og ethvert af dem stedfundne og affattede forhandlinger og breve og denne forhandling og sluttelige overenskomst med alle deres bestemmelser og artikler, som fuldstændigt indeholdes i de hvor som helst ved nævnte forhandlinger og denne sluttelige overenskomst affattede breve. Vi lover yderligere på vor tro og på vor ære og vore efterfølgeres og arvingers, at hvis vor fornævnte herre kong Valdemar, hans arvinger eller efterfølgere, uanset på hvilken måde de kommer i besiddelse af Danmarks krone eller rige, under påberåbelse af Danmarks riges krones ret fordrister eller formaster sig til egenmægtig forvovenhed og handler eller forsøger at handle imod ovenstående eller noget af det, skal vi, vore arvinger og sammes efterfølgere tillige med alle vore venner og andre, som af kærlighed til os vil gøre eller undlade at gøre noget, straks virksomt og tro hjælpe oftnævnte herre Magnus, Sveriges konge, hans efterfølgere og arvinger under vort ovennævnte givne ords løfte mod samme vor herre kong Valdemar, hans efterfølgere og arvinger, idet vi til sikkerhed og vidnesbyrd om ovenstående hænger vore segl sammen med vor herre kong Valdemars segl under dette brev. Forhandlet og givet på borgen Varberg i det Herrens år 1343 ottendedagen efter mortensdag.