Til vor elskede søn Nicolaus Zirich kaldet fra Femern, klerk i Bremens stift. Ved din retsskaffenheds fortjenester, formedelst hvilke du med ros anbefales hos os med troværdige vidnesbyrd, beslutter vi, idet vi omfatter din person med særlig velvilje med hensyn til at udgyde gunstbevisning over dig, og idet vi således gavmildt på foranledning af dine førnævnte fortjenester ønsker at gøre dig en særlig gunstbevisning, at reservere et kirkeligt beneficium med sjælesorg eller uden (hvis med, overskrider dets indtægter og indkomster ikke en årlig værdi af 50 mark sølv; hvis uden, ikke 30, i henhold til tiendetakseringen) henhørende under vor ærværdige broder ærkebispen af Bremens og vore elskede sønners, provsten, dekanen, kapitlet og hver enkelt kannik, overdragelse, provision eller anden disposition, hvis i byen eller stiftet Bremen et sådant beneficium står tomt, eller når det kommer til at stå tomt, som du mener kan accepteres af dig eller din til dette formål lovligt indsatte prokurator, inden for en måned efter dette beneficiums vakance er blevet bekendt for dig eller samme prokurator, at overdrages dig efter samme accept med alle dets rettigheder og tilliggender.

Vi forbyder strengt samme ærkebiskop, provst, dekan, kapitel og hver enkelt kannik på nogen måde, at de påtager sig at disponere angående førnævnte beneficium, også før førnævnte accept, medmindre det efterfølgende er kommet til at stå klart for dem, at du eller din førnævnte prokurator ikke vil modtage beneficiet, og vi erklærer det for slettet og tomt, hvis det er sket, med vidende eller uden, at andet er forsøgt angående disse forhold af nogensomhelst på hvilken autoritet, det end måtte være. Det skal ikke være til hinder, hvis nogen har opnået det apostoliske sædes eller dets legaters breve, specifikke eller generelle, angående skaffelse til dem af dette eller andre beneficier i disse egne, også hvis der ved disse breve er skredet til forbud af reservation og dekret eller andet på nogen som helst måde, for hvem alle, der venter et beneficium, undtagen hvis det er på vor myndighed, det er vor vilje, at du skal foranstilles (men ingen ulempe skal opstå for dem i opnåelse af andre beneficier);

ej heller skal det være nogen hindring, hvis det er blevet indrømmet ovennævnte ærkebiskop, dekan og kapitel og kanniker eller nogen som helst anden enkeltvis eller fælles af samme sæde, at de ikke kan være forpligtet til nogens modtagelse eller skaffelse og at de ikke kan tvinges til dette; og at ingen således skal kunne provideres til det her omhandlede eller andre kirkelige beneficier hørende under deres overdragelses-, skaffelses- og præsentationsret eller anden disposition, fælles eller enkeltvis, ved apostolisk brev, der ikke udtykkeligt og fuldkommen og ordret nævner denne indrømmelse; ej heller anden af nævnte sædes indrømmelse, om den er af generel eller speciel ordlyd, ved hvilken indrømmelse, om den ikke er fuldkommen udtrykt enten fuldstændigt med brev eller indsat i nærværende skrivelse, vor nådesbevisnings udførelse kunne hindres eller på nogen måde kunne ses bort fra, og angående hvilken særlig omtale skal indehaves i vor skrivelse med fuld ordlyd af hvilken end indrømmelse det måtte være;

ej heller skal det være nogen hindring, at du vides at have ventebrev på et kirkeligt beneficium med sjælesorg eller uden henhørende under vor elskede søn ratzeburgerprovstens overdragelses- eller præsentationsret, ved vor skrivelse under den form, ifølge hvilken vi da skrev, for at fattige klerke kunne få et beneficum.

Det er endvidere vor vilje, at førnævnte skrivelser og handlinger foretaget herudfra, og hvad som helst der i øvrigt måtte følge, også efter at du fredeligt ved nærværende brev har opnået førnævnte kannikdømme og præbende i form af førnævnte beneficium overhovedet ikke mister gyldighed, men forbliver i fuld styrkes kraft, idet vor forgængers, ære være hans minde, Bonifacius 8.s eller nogen som helst anden forordning ikke skal stå i vejen herfor, dog således, at, efter du fredeligt har opnået beneficium med sjælesorg i kraft af nærværende nådesbevisning, førnævnte breve, der sigter til beneficium med sjælesorg, skal være ugyldige, kasserede og uden kraft eller virkning, hvorimod de, der sigter til beneficium uden sjælesorg, skal forblive ved kraft. Ingen er det tilladt og så videre at påføre hindring for vor reservation, beslutning og vilje og så videre. Givet ved Villeneuve i Avignons stift den 15. dag før kalendae i april i vort 2. år.

På samme måde til vor ærværdige broder biskoppen af Avignon, vor elskede søn provsten i Slesvig og Johannes de Pistoia, kannik i kirkerne i Beauvais. Derfor befaler vi den hæderlige vandels fortjenester, som vil vare hinsides nu, at I eller to eller en af jer ved jer selv, en anden eller andre på apostolisk myndighed vil sørge for at tildele og overdrage dette af os, som sagt, reserverede beneficium, hvis det på tidspunktet for reservationen stod tomt i nævnte by og stift, eller det efterfølgende er kommet til at stå tomt sammesteds, eller så snart det vil ske, at det kommer til at stå tomt, efter modtagelsen af dette, med alle dets rettigheder og tilliggender, idet I indfører ham eller hans prokurator i hans navn i faktisk besiddelse af beneficiet og dets føromtalte rettigheder og tilligender, forsvarer ham, når han er indført, og sørger for, at han eller nævnte prokurator på hans vegne gives adgang til dette beneficium, sådan som det er skik, hvis det er i nævnte kirke, og at alle indtægter, indkomster rettigheder og alt, hvad der bliver til del, af nævnte beneficiums frugter svares ham fuldkommen. For alt det ovenstående skal det ikke være til hinder, hverken hvis det fra førnævnte sæde er blevet indrømmet ovennævnte ærkebisp, provst, dekan, kapitel og kanniker eller nogen som helst anden, at de ikke kan lægges under interdikt, ekskommunikeres eller suspenderes ved apostolisk brev, der ikke fuldt og udtrykkeligt og fra ord til ord nævner denne indrømmelse.