forrige næste

Tekst efter Mekl. UB.:

Wy iuncheren Nicolaus vnde Bernd, broedere, van der gnade godes heren to Werle, tughen vnde bekennen openbare in desseme breue, dat wy mit gůden willen vnde na rade vnser trwer man hebbet ghedeghedinghet mit vnsen leuen boelen hern Albrechte vnde iunchern Iohanne, heren to Mekelenborch, Stargarde vnde Rozstok, also, alse hirna bescreuen steyt. ♦ Tome ersten, dat wy en vnde eren rechten erfnamen laten de slote, stede, land vnde man, de hir na bescreuen stan: tome ersten Guzstrowe, stad, land vnde manscap vnde allent, dat dar binnen is, Warne, stad, land vnde 2 man, Pentzelyn, stad, land vnde man, Robele, stad, land vnde man, Wredenhaghen half, hus, land vnde man, Plawe, stad, land vnde man, Kaland, stad, land vnde man, Grymme, stad, land vnde man, Cracowe, stad, land vnde man, menliken vnde besunderen alle desse stede vnde land hir vorebenomet, also alse [se] begreben sind in erer schede langh vnd breyd, vnde mid der manscap, vortmer Falstere half, hus, stad, land vnde man, als id licht an siner schede, mit dusdaner beschedenheyt: were, dat wy affgingen ane eruen, so scolen vnse wyf ere lifghedinghe besitten mit vreede ane ienegherlege hinder. ♦ Vortmer, were, dat vns ieneghe land oder slote vnde man na desser tyd anvillen oder anstoruen, de late wy en, vnde se scolen en na hulden, also desse vor dan hebbet, de hir vor benomed sind. ♦ Vortmer, mid wene id vnsen vorbenomeden boelen schelet, des schole wy weldich wesen minne oder rechtes binnen vier wekenen; kunde wy des nicht důn, so schole wy en behulpen wesen mid gantzer macht. ♦ Vortmer, were, dat wy to samende wat toworuen, des schal vnse wese de driddendeyl vnde vnser boelen de twe deyl. ♦ Hir hebbet ouer wesen: her Johan Cosse, her Lyppold Bere, her Johan Vmmereyzeghe, riddere, Claus Hane, Hinrik van Bulowe, Arnd Lewetzowe, knapen. ♦ Tho ener bethughinghe al desser vorbescreuener stucke so hebbe wy vse ingheseghele henghet vor dessen breef, de ghescreuen is tho Gnoyen, na godes borth dritteynhundert iar in deme viervndeverthigesteme iare, des dinsedaghes vor sunte Marien Magdalenen daghe.

Vi junkere Nicolaus og Bernhard, brødre, af Guds nåde herrer af Werle, bevidner og erkender med dette brev, at vi frivilligt og efter vore tro mænds råd har truffet aftale med vore kære slægtninge herr Albrecht og junker Johan, herrer af Mecklenburg, Stargard og Rostock, således som det herefter står skrevet. For det første, at vi skal overlade dem og deres rette arvinger de slotte, stæder, lande og mænd, som herefter står skrevet: for det første Güstrow, stad, land og mænd og alt, som findes inden for området; Waren, stad, land og mænd; Penzlin, stad, land og mænd; Röbel, stad, land og mænd; halvdelen af Wredenhagen, borg, land og mænd; Plau, stad, land og mænd; Kalen, stad, land og mænd; Grimmen, stad, land og mænd; Krakow, stad, land og mænd; alle disse her foran nævnte stæder og lande, således som de i længde og bredde ligger inden for deres grænsemærker, tilligemed vasallerne skal de samlet og enkeltvis have; endvidere halvdelen af Falster, borgen, staden, land og mænd, således som det ligger inden for sin grænse, på slig vilkår: sker det, at vi dør uden arving, så skal vore hustruer besidde deres livgeding i fred uden hindring af nogen art. Fremdeles, ifald der efter denne dag hjemfalder lande eller slotte og mænd til os, eller de tilfalder os ved dødsfald, overlader vi disse til dem, og vedkommende skal derefter hylde dem på samme måde som de, som er nævnt her foran, forud har gjort det. Fremdeles hvis vore førnævnte slægtninge kommer i strid med nogen, så skal vi inden fire uger have magt til at bringe et mindeligt forlig i stand eller dømme herom. Hvis vi ikke formår det, så skal vi stå dem bi med al vor magt. Fremdeles hvis vi i fællesskab erhverver noget, skal en tredjedel deraf være vor, og to tredjedele vore slægtninges. Til stede ved dette har været: ridderne herr Johan Koss, herr Lippold Behr, herr Johan Ummereiseke, væbnerne Nicolaus Hahn, Henrik v. Bülow, Arnd Levetzow. Til vidnesbyrd om alle disse fornævnte bestemmelser har vi hængt vore segl under dette brev, som er skrevet i Gnoien år 1344 efter Guds fødsel tirsdagen før St. Maria Magdalenas dag.