forrige næste

Tekst efter Sverges Traktater:

Uniuersis presentes litteras inspecturis Magnus, dei gracia rex Swechie, Norwegie et Scanie, salutem in domino sempiternam. ♦ Constare uolumus euidenter, quod nos anno domini millesimo cccxlo quarto, sabbato pro- ximo post festum natiuitatis beate Marie uirginis, Hælsingborghis constituti, cum honorabilibus uiris, dominis Constantino et Tidemanno Gustrowe, consulibus Lubycensibus, tanquam ueris et auctenticis nunciis consulum ac tocius communitatis ibidem ad nos uenientibus, placitauimus et concordauimus in hunc modum. ♦ Primo uidelicet omnia et singula priuilegia, ipsis ciuibus Lubycensibus quandocumque, quecumque et quomodocumque per nos indulta, nullis exceptis, confirmando approbamus et approbando confirmamus in suis uiribus et articulis, perpetuis temporibus inuiolabiliter et irrefragabiliter duratura in terris, regnis et dominiis nostris quibuscumque, uolentes ac concedentes eisdem, quod, si alicui ciuium Lubycensium predictorum per aliquos aduocatorum nostrorum uel eorundem officialium seu quemuis alium, cuiuscumque condicionis aut status existat, infra regna et dominia nostra aliqua iniuria fuerit irrogata, ipsi pro dampno huiusmodi, cum ipsum factum nobis sufficienter et racionabiliter expositum fuerit, secundum leges regni nostri, in quo dampnum commissum fuerit, competentem iusticiam faciemus, nemine suffragante. ♦ Item promittimus, quod nullus de hominibus nostris, cuiuscumque status aut condicionis existat, infra regna et dominia nostra siue extra incommoda seu dampna aliqua contra ciues Lubycenses predictos iuxta scitum nostrum aliqualiter presumat machinari. ♦ Quod si nichilominus coram nobis conquestum fuerit et racionabiliter intimatum, ipsis, quod consonum sit iuri et iusticie secundum con<tinenci>am legum pat<ri>e faciemus. ♦ Item promittimus, quod, si inter nos ex una parte ac ciues memoratos parte ex altera ex aliqua causa uel casu contingenti dissensiones seu inimicicias euenire aut suboriri contingat, quod deus auertat, ipsos ad unum annum, antequam eisdem dampna aliqua inferemus aut inferri faciemus, † incautibimus † manifeste. ♦ In cuius rei euidens testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Ut autem premissa omnia et singula eo maiorem habeant roboris firmitatem, dilecti et fideles consiliarii nostri, uidelicet uenerabilis in Christo pater do- minus Petrus Lundensis archiepiscopus Swechie primas, domini Gøzstauus Tunæson, Nicholaus Kyrning, Kanutus Folkason, Stigotus Petri, Anundus Sturæ, Karolus Næskonungsson, Puko Glysing, Magnus Niclæsson, milites, et Iohannes Cristineson nobiscum in solidum compromittunt. ♦ Datum anno, die et loco supradictis.

22 con<tinenci>am legum pat<ri>e] rettelse i Dipl. Svec. og Sverges Trakt. af originalens coniecturam legum patere.

26 † incautibimus †) incautibimus Sverges Trakt., incantabimus Gesch. d. Hanse, incautabimus Lüb. UB. og Dipl. Svec., cf. den tilsvarende passus i Lübeckernes brev af 1344, 8. sept.: ad integrum annum preintimabimus manifeste, Sverges Trakt. II 120, nr. 280.

5: cf. Dipl.Dan. 2. rk. XI nr. 315 og 316.

Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, som får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

Vi vil, at det skal være åbenbart, at vi i det Herrens år 1344 lørdagen efter den hellige jomfru Marias fødselsdag var i Helsingborg og forhandlede og enedes med de hæderværdige mænd, herrerne Konstantin og Tideman Güstrow, rådmænd i Lübeck, som var kommet til os som sande og autentiske udsendinge for rådmændene og bysamfundet der, på denne måde. For det første godkender vi ved stadfæstelse og stadfæster vi ved godkendelse alle privilegier i deres indhold og artikler, hvert og et uden undtagelse, som vi — uanset hvornår, uanset på hvilken måde, og hvilke de end er — har tilstået borgerne i Lübeck, og disse privilegier skal uforkrænket og ubrydeligt stå ved magt til evig tid i ethvert af vore lande, riger og herredømmer; og det er vor vilje og vi tilstår dem, at dersom nogen af vore fogeder eller deres officialer eller nogen anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, inden for vore riger og herredømmer tilføjer nogen af de fornævnte borgere fra Lübeck nogen uret, da skal vi, uden at vi anmodes derom fra nogen side, i overensstemmelse med det lands love, i hvilket skaden er sket, yde ham den tilbørlige retfærdighed for denne skade, når der bliver ført tilstrækkeligt og gyldigt bevis over for os for, hvad der er sket. Fremdeles lover vi, at ingen af vore mænd, hvilken stand eller stilling han end indtager, skal fordriste sig til på nogen måde med vor viden at udpønse noget til besvær og skade for nogen borger fra Lübeck inden for vore riger og herredømmer eller uden for dem; bliver der ikke desto mindre ført klager herover over for os, og det bliver belagt med gode grunde, skal vi yde dem, hvad der vil være i samklang med ret og retfærdighed efter fædrelandets love. Fremdeles lover vi, at dersom — hvad Gud forbyde — et eller andet forhold eller en eller anden indtrædende omstændighed skulde foranledige eller medføre uenighed eller fjendskab mellem os på den ene og omtalte borgere på den anden side, da skal vi offentligt give dem meddelelse et år i forvejen, inden vi tilføjer dem eller lader dem tilføje nogen skade. Til klart vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Men for at alt og hvert af det ovenstående kan have desto større gyldighed, er vore kære og tro råder, den ærværdige fader i Kristus, Peder, ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, de herrer Gustav Tunesson, Niels Kyrning, Knut Folkason, Stig Pedersen, Anund Sture, Karl Näskonungsson, Puke Glysing, Magnus Niclesson, riddere, og Jens Kristinesen forlovere sammen med os in solidum. Givet år, dag og sted som ovenfor.