Jakob, af Guds nåde biskop af Ribe, til alle, der ser dette brev, hilsen med alles frelser.

Når man beder os om, hvad der er ret og rimeligt, sømmer det sig for os at omfatte det med skyldig gunst, og især når det vides at tjene kirken til gavn og hæder. For nylig overrakte den berømmelige fyrste, herr Valdemar, af Guds nåde hertug af Jylland, et andragende til os om, at vi nådigt skulde værdiges fra nu af at overdrage kirketienden af St. Laurentii kirke i Brede, som han de facto havde ladet opkræve ved sine officialer i adskillige år, til munkene i LøgumN. Vi bøjer os nu for en så høj fyrstes bønner, hvorfor vi efter at have drøftet sagen med vort kapitel og efter forudgående omhyggelig overvejelse i ønsket om, at der med større iver tages vare på fornævnte Brede kirkes tarv, som til evig tid er henlagt til Løgum klosterN, fra nu af og til evig tid med fuld ret oplader og henlægger fornævnte tiende til samme Løgum kloster med vort kapitels samtykke, idet vi udtrykkeligt forbyder, at nogen på nogen som helst måde for fremtiden befatter sig med samme tiende, uden at abbeden i nævnte kloster er vidende derom og samtykker deri, og endvidere med den tilføjelse, at den, der til enhver tid er abbed dersteds samvittighedsfuldt og på tilbørlig vis skal drage omsorg for ovennævnte Brede kirkes bygninger, udsmykning og andre nødvendigheder. Til større kundskab om alt dette har vi ladet vort segl hænge under dette brev sammen med vort kapitels segl. Givet i Ribe i det Herrens år 1344 søndagen før ottendedagen efter den glorrige jomfrus fødselsdag.