Til vor ærværdige broder, ærkebiskop (Peder) af Lund, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vore elskede sønner, brødrene af dominikanerordenens hellige samfund fortjener i kraft af deres dyders genopblomstring, at vi yder nævnte orden og brødre den gunst og nåde, som vi indser vil være gavnlig for deres tarv. I en ansøgning, som for nylig er blevet os forelagt fra provincialprioren og brødrene af nævnte orden i provinsen Dacia, udtales, at indbyggerne i byen Halmstad i Dit stift Lund med de huse og bygninger, som de havde i nævnte by, var flyttet til et andet sted på befaling af vor elskede søn, den velbyrdige mand Knud Porse, dengang hertug over dette land, hvorfor prioren og brødrene af nævnte orden, som beboede et kloster i denne by, tvunget af nødvendigheden flyttede — skønt de havde denne deres klosterstiftelse med kapel og andre tilbygninger i samme by, og idet de betænkte, at de ikke kunne forblive i samme stiftelse uden støtte fra de troende — fra denne stiftelse i samme by til det sted, hvortil nævnte indbyggere var flyttet, og der begyndte de at opføre et kapel og de øvrige tilbygninger, der var nødvendige, for at de kunde bo der, og de har også delvis tilendebragt opførelsen af disse bygninger uden at indhente det apostoliske sædes særlige tilladelse. Derfor har man på nævnte priors og brødres vegne ydmygt bønfaldet os om, at vi barmhjertigt vilde værdiges med et gunstigt helsemiddel at skaffe dem syndsforladelse og dispensation, hvis de i denne anledning er ifaldet banlysningsdom eller har pådraget sig nogen irregularitet, og desuden tilladelse til at beholde nævnte sted, hvortil de som forudskikket er flyttet. Idet vi nu ønsker på frelsebringende måde at drage omsorg for disse brødres sjælefred og i denne sag at omfatte dem med gunst hvad angår det fornævnte iøvrigt, bøjer vi os for disse bønner og overdrager og pålægger vi ved apostolisk brev Dig, broder, til hvem vi nærer fuld tillid i Herren, at Du efter at have pålagt hver enkelt af samme brødre en frelsebringende bod og hvad der ellers efter retten skal pålægges dem, skal sørge for, hvis det forholder sig som nævnt, i overensstemmelse med kirkens formular at give dem syndsforladelse for de banlysningsdomme, de på en eller anden måde måtte være ifaldet i denne sag, og med vor myndighed at meddele dem dispensation for de irregulariteter, som de på en eller anden måde måtte have pådraget sig ved skønt således belastede at have befattet sig med gudstjenstlige handlinger, og desuden skal Du med fornævnte myndighed give samme prior og brødre fuld og fri tilladelse til at forblive og bo på dette sted, hvortil de som forudskikket er flyttet, til sammesteds at fuldende kapellet og de andre påbegyndte tilbygninger og til at opføre andre, som det er nævnte ordens skik, når blot tolv brødre af nævnte orden, der til enhver tid skal bo sammesteds, sømmeligt og passende kan få deres underhold der, og når blot der ikke gøres indskrænkning i den stedlige sognekirkes rettigheder eller i nogen som helst andens rettigheder, og uanset vor forgænger — salig ihukommelse — pave Bonifacius 8.s forordningN, som forbyder at tiggerordenernes klostergivne tager nye steder i besiddelse uden at indhente særlig tilladelse af nævnte sæde med fuldstændig og udtrykkelig omtale af dette forbud, og uanset enhver anden forordning, der strider herimod, dog forudsatN at den kirke eller det kapel og den kirkegård, som fornævnte prior og brødre havde omtalt på det sted i fornævnte by Halmstad, hvorfra de som forudskikket er flyttet til et andet sted, omtalt forud, på ingen måde overlades til lægfolk; og hvis denne kirke fortsat står, skal fornævnte prior og brødre til evig tid lade gudstjenesten der besørge af en præst. Givet i Villeneuve, Avignon stift, den 29. september i vort (pontifikats) tredie år.