© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Woldemarus dei gracia Danorum Sclauorumque rex. et dux Estonie. omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Ad perpetuam rei memoriam. et omnium presencium et futurorum noti ciam uolumus deuenire quod nos. predilectos ciues nostros Reualienses una cum terminis eiusdem ciuitatis Reualie . . et bona eorundem ciuium nostrorum cum familia sibi attinente. sub nostre pacis protectione recipimus. specialiter defendendos. dimittentes eis. omnes easdem libertates. gracias. et iura. quibus temporibus predilecti patris nostri. domini Cristofori. quondam regis Danorum. clare memorie. liberius usi fuerant et gauisi. prout in ipsius priuilegiis. ipsis super huiusmodi libertatibus. graciis et iuribus confectis. plenius continetur. ♦ Ac ipsa eorundem priuilegia. libertates. gracias. et iura conscripta. rata et stabilia habere uolentes atque firma. ipsa omnia. tenore presencium. auctoritate nostra regia confirmamus et approbamus perpetuis temporibus duratura. ♦ Unde per graciam nostram firmiter inhibemus et districte. ne quis. aduocatorum nostrorum. uel eorundem officialium. seu quisquam alius cuiuscumque condicionis. dignitatis. aut status existat. dictos ciues nostros predilectos contra ipsorum priuilegia antedicta et tenorem presencium audeat aut presumat aliqualiter molestare. prout indignacionem nostram. et ulcionem regiam duxerit euitandam. ♦ Ne igitur eisdem ciuibus nostris super huiusmodi libertatis gracia. ipsis a. nobis indulta. aliqua ambiguitatis materia. seu aduersancium calumpnia. in posterum ualeat seu poterit subhoriri. presentes litteras. sigilli nostri munimine roboratas. ipsis contulimus. in testimonium et cautelam firmiorem. ♦ Datum Reualie. anno domini. millesimo. ccco. quadragesimo. quinto. crastino epiphanie domini presente domino Stigoto Anderssun. milite. capitaneo terre nostre Estonie supradicte. et consiliario nostro predilecto. uolentes perpetuo secretum nostrum. sub quo hec scripta est. plenam et firmam habere efficaciam et uigorem sufficientem.
35 presencium] A, tam presencium quam B.
13 dictos] A, memoratos Ba.
14 aut presumat] A, mgl. B.
— molestare] A, perturbare B.
18 subhoriri = suboriri,
18-24 presentes litteras ..... uigorem sufficientem] A, presentes litteras. sigilli nostri maximi munimine roboratas. ipsis contulimus in testimonium et cautelam firmiorem. ♦ Datum Reualie anno domini. millesimo. ccco. quadragesimo. quinto. crastino epyphanie domini teste domino Stigoto Anderssun. milite. capitaneo terre nostre Estonie supradicte, B.
22-24 uolentes..... uigorem sufficientem] tilf. med lysere blæk i A.
35: cf. Dipl. Dan. 2. rk. VIII nr. 352.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Vi vil, at det skal blive til evig ihukommelse og komme til alles, såvel nulevendes som fremtidiges, kundskab, at vi tager vore elskede borgere i Reval tillige med samme stad Revals land og samme vore borgeres gods tillige med de undergivne, der tilhører dem, under vor fred, beskyttelse og vort særlige værn, idet vi tilstår dem alle de samme friheder, nåder og retsregler, som de frit brugte og nød på vor højtelskede fader herr Kristoffers tid — fordum de Danskes konge, berømmelig ihukommelse —, således som det fuldstændigt indeholdes i de privilegier, han har ladet affatte til dem om disse friheder, nåder og retsvedtægter. Og idet vi ønsker, at sammes privilegier, friheder, nåder og nedskrevne retsregler skal opnå bestyrkelse og anerkendelse og være ubrydelige og urokkelige, stadfæster vi dem med dette brev i deres helhed med vor kongelige myndighed og godkender, at de skal have evig gyldighed. Derfor forbyder vi bestemt og strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller nogen anden, hvilken stilling, værdighed eller rang han end indtager, på nogen måde vover eller drister sig til at fortrædige vore nævnte elskede borgere i modstrid med deres fornævnte privilegier og dette brevs ordlyd, såfremt han vil undgå vor vrede og kongelige hævn. For at der nu ikke i fremtiden skal kunne opstå tvist eller rejses tiltale mod samme vore borgere fra deres modstanderes side angående denne frihed og nådesbevisning, som vi har tilstået dem, har vi overdraget dem dette brev, bestyrket med vort segls værn, til vidnesbyrd og sikrere forvaring. Givet i Reval i det Herrens år 1345 dagen efter helligtrekonger i nærværelse af herr Stig Andersen, ridder, høvedsmand i vort ovennævnte land Estland og vor højtelskede råd, idet det evindeligt er vor vilje, at vort sekret, under hvilket dette brev er skrevet, skal have fuld retsgyldighed og fyldestgørende kraft.
Alle kongebreve fra 1345 7, januar til 1346 24. maj, der har Reval som udstedelsessted, nemlig nr. 116, 117, 118, 119, 123, 133, 141, 149, 166, 171, 183, 184, 185, 190, 223, 228, 229, 235, 240, 248, 251 er i virkeligheden udfærdiget af Stig Andersen i kraft af de kongelige bemyndigelsesbreve af 1344 24. juni og 1. august, nr. 62 og 68. Det under B skildrede dobbeltsegl er uden tvivl det segl, som kong Valdemar bemyndigede Stig Andersen til at lade forfærdige og som omtales i en lille, samtidig estnisk krønike: Hic [scil. Waldemarus] alienauit ducatum Estonie a regno Dacie per nuncium suum, dominum Stigothum militem, qui sigillum regis in ciuitate Reualie fecit sculpi, se C. A. Christensen: Hist. Tidsskr. 11. rk. V 381 flg.
A og B er ligesom de tre andre kongebreve af samme dag, nr. 117-119, og de tre sagligt set hermed sammenhængende breve af 1345 29. september, nr. 183-185, skrevet af en og samme skriver. Dog er B-udfærdigelsen og de nævnte breve af 29. september skrevet med lyst blæk, mens A og de tre andre breve af 7. januar er skrevet med mørkt blæk; således også opfattet i Kat. nr. 156. Til denne forskel i blæk svarer en forskel i besegling, nemlig henholdsvis med det store segl og med junkersekretet. Da nu Stig Andersens bemyndigelse til at forfærdige et kongesegl blev vidimeret 1346 26. september i Reval, nr. 181, er forklaringen rimeligvis den, at rådet i Reval har ønsket, at de privilegier, som Stig Andersen den 7. januar 25 havde udfærdiget under det lille junkersekret, skulle udfærdiges på ny under det store, nye segl, og at man i Stig Andersens kancelli har vaklet i valg af fremgangsmåde, idet udfærdigelsen B antedateres til 7. januar, mens to andre ny udfærdigelser, nr. 185 og 186, der svarer til nr. 117 og 118, udfærdiges under deres rette datum: 29. september.
Den ovf. under Bb opførte afskrift i Schwarzes Privilegienbuch (ikke forefundet 1957 i Göttingen) har ifølge Bunge II Reg, 117 nr. 993, cf. Kat. nr. 153, haft samme ordlyd som B; dog har afskriften datum 29. september. Sandsynligvis foreligger der en afskriverfejl, influeret af de andre revalske privilegier med denne datum, se nr. 184 og 185.