ValdemarN, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi vil, at det i kraft af dette brev skal være vitterligt for såvel nulevende som fremtidige, at vi efter from overvejelse, og idet vi betænker, at sognekirken i Narva er stedet i fattigdom og trængsel, fordi den — beliggende i vort land Estland, i kristenhedens område — hidtil er blevet hærget på mangfoldig og grusom måde ved røverier og ildspåsættelser af de skismatiske russere, ligesom man på grund af dette alt for nære naboskab må befrygte, at nævnte kirke bliver voldsomt hærget i fremtiden, har besluttet at træde i vore forgængeres fodspor — salig ihukommelse — og gavmildt på vor borg Narva at drage omsorg for den nuværende sognepræst ved nævnte kirke i Narva og hans efterfølgere til evig tid med hensyn til føde og klæder på grund af sammes ringe indkomster. Og vi bestemmer og befaler, at enhver af vore fogeder eller deres officialer, der forestår eller i vort og kongens navn fører forsædet i samme borg nu og til evig tid skal give sognepræsten ved nævnte kirke i Narva sammen med hans kapellan og pebling plads ved sit bord på kongens bekostning og sørge for dem på agtværdig måde. Det er lige så vel vor vilje, og vi påbyder strengt, at han hvert år skal forsyne samme sognepræst med en kjortel af smukt klæde, hvert andet år med en kappe og iøvrigt med alle andre nødvendighedsartikler, og for at ikke de nyomvendtes sjæle skal forsømmes med hensyn til modtagelsen af skriftemål og forvaltningen af de kirkelige sakramenter, skal han til brug for nævnte sognepræst fodre to heste med hø og havre på denne borg Narva. Derfor forbyder vi bestemt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller nogen anden, hvilken stilling eller rang han end indtager, vover på nogen måde at fortrædige eller på nogen måde lægge hindringer i vejen for fornævnte sognepræst eller hans folk i modstrid med dette brevs ordlyd, såfremt han vil undgå vor vrede og kongelige hævn. Til vidnesbyrd herom og til stærk og kraftig bestyrkelse har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Reval i det Herrens år 1345 kyndelmissedag med herr Stig Andersen, ridder, vor råd og høvedsmand for vort ovennævnte land Estland, som vidne.