Alle mænd dette brev seer eller hører læse, Nicolaus sacerdos prior i Wreløff, Knud Nielsen, Jacob Blaafoed, Ebbe Nielssen, Anders Anderssen, Thomis Troulssen, Tosten Nielssen, Niels Matthiassøn, Thue Thordssøn, Jens Hakestok, Torben Troulssen, Christen Stagessøn, Ivor Dyrken à Vito Hyom. helssen udi herren altid. ♦ Maa alle og hver vide, saa vel de nærværendes, som tilkommendes, at vi haver været overværendes, seet og sandferdigen hørt under Christi aar †1340 den femte søndag† nest for midfaste søndag, var skikket for os og mange andre den troværdige Agho Pederssen, herre til Aal, paa Winbierg herretz ting, som skiødet den skielige og veltalende mand Erich Nielssen, hands konglige Majt af Danmarch hands marskalk alt sit gods nemlig Høgeholdt, Biørnholt og Thriislaug udi Hornstrup sogn beliggende, med alt det, som tilhører fornevnte gods, være sig ager, eng, fædrift, skou, fiskeri, damme og damsbond, samt alt hvis dertil ligger fornevnte gods, som hand frie haver eyet, hvilket hand skiødet beskikket og med ald rettighed frastoed til hannem evindeligen at besidde, nyde og beholde, og derover efter sin villie frit ordinere, forpligtende sig stadeligen paa fornevnte ting til velbemelte Erich Nielssen dette fornevnte gods med alt tilhørendes, som forskrevet staar sig at tilegne og frie giøre for alles tiltale. ♦ Herforuden hørte vi nærværende paa fornevnte ting, at Palme Nielssen, Jakob Nielssen og Vogen Nielssen, brødre haver samme Erich Nielssen paa samme dag og ting skiødet alt deres gods, som kaldes Grumsholt med alt tilhørendes, være sig ager, eng, gressgang, skov og andet deres gods til- liggendes, som de haver frit skiødet hannem, og med ald rette frastoed hannem evindeligen at besidde, forpligtendes sig paa fornevnte ting, fornevnte Erich Nielssen fornevnte gods for hver deres tiltale, med alt tilhørendes, undtagen 6 skiepper haure udi Tydslund-march, og 2 skiepper haure udi Lengsummarch til biskoppelige gave sig frie at tilegne i alt, som forskrevet staaer. ♦ Ellers hørte vi nærværende paa fornevnte ting, at Niels Stiegssen til samme Erich Nielssen paa samme dag og ting skiødet alt sin arvedeel, hvorsomhelst i Vensyssel ligendes, som efter sin farsters fornevnte frue Ingeborgs død hannem med arvelig rettighed tilkommendes, haver skiødet og afstaaet med ald rettighed ævindeligen at besidde og efter sin villie friligen ordinere, hvilket vi allesammen dette haver seet og hørt eendregteligen udi sandheds ord, bekræfter vi under vores indsegele, aar, dag og sted som ovenmældet er.
13 Hakestok] Aa2 har Halestoch.
— Stagessøn] Aa2 har Stogesøn
— Dyrken] Aa2 har Dychen.
18-19 veltalende] både i Aa1 og Aa2 er tilføjet i marginen: legerat in originali diserto pro discreto.
20 Thriislaug] Aa2 har Thiislaug
— Hornstrup] Aa2 retter til Hørmstrup og tilføjer i marginen annon Hørmested.
Niels, præst og prior i Vrejlev, Knud Nielsen, Jakob Blåfod, Ebbe Nielsen, Anders Andersen, Thomas Troelsen, Toste Nielsen, Niels Mathiasen, Tue Tordsen, Jens Hakestok, Torben Troelsen, Kristian Stagesen, Ivar Dyrken og Vite Hygum til alle, som ser dette brev eller hører det læse, hilsen evindelig med Gud.
Alle, såvel nulevende som fremtidige, skal vide, at vi i det Herrens år 134[5] ..... inden midfaste søndag var til stede på Vennebjerg herredsting og så og i sandhed hørte, at den troværdige Ove Pedersen, herre til *Aal, i vor nærværelse skødede den »skielige og veltalende« mand, Erik Nielsen, kongen af Danmarks marsk, alt sit gods, nemlig Høgholt, Bjørnholt og *Thriislaug i Hørmested sogn med alt tilliggende til fornævnte gods i ager, eng, fædrift, skov, fiskeri, med damme og damsbånd, samt alt, hvad han derudover frit har ejet til førnævnte gods, hvilket gods han skødede, »beskikkede« og overlod ham til evigt at besidde, nyde og beholde og frit at råde over efter forgodtbefindende, idet han forpligtede sig bestemt til at hjemle og fri omtalte Erik Nielsen fornævnte gods med alt tilliggende på førnævnte ting for krav fra hvem som helst. Desuden hørte vi på førnævnte ting, at Palle Nielsen, Jakob Nielsen og Vogn Nielsen, brødre, på samme dag og ting skødede samme Erik Nielsen alt deres gods, som kaldes Grumsholt, med alt dets tilliggende i ager, eng, græsgang, skov, hvilket gods de frit skødede og afstod til ham til evigt at besidde, idet de på førnævnte ting forpligtede sig til frit at hjemle fornævnte Erik Nielsen førnævnte gods med alt dets tilliggende, undtagen 6 skæpper havrejord i Tislum mark og 2 skæpper havrejord i Lendum mark »til biskoppelig gave«, for krav fra hvem som helst. Endvidere hørte vi på førnævnte ting, at Niels Stigsen skødede samme Erik Nielsen alt sit arvegods, tilfaldet ham med arveret efter hans fasters fru Ingeborgs død, hvor som helst det ligger i Vendsyssel, og han afstod det med alle rettigheder til at besidde evigt og råde frit over efter forgodtbefindende. Dette bekræfter vi alle endrægtigt at have set og hørt i sandhed under vore segl år, dag og sted som nævnt er.
Den fejlfulde oversættelse har dateringen: aar 1340 den femte søndag nest for midfaste søndag. Da »femte søndag nest for« ikke kan være rigtig, retter Rep. l. l. dette til »femte dag nest for« og får således dateringen: 1340 23. marts. Imidlertid må årstallet også være galt, eftersom den i brevet nævnte kongelige marsk Erik Nielsen må være den Erik Nielsen (Gyldensstjerne), der som marsk erobrede Gunderslevholm i 1345, Annal. Dan. 174, og kendes som marsk i tiden 1345-1353, cf. Adels Aarb. 1926, II 6. I marts 1340 kan der derimod ikke have været en kongelig marsk. Originalens datering har derfor rimeligvis været m.ccc.xl. quinto feria ..... proxima ante dominicam Letare, idet dagsangivelsen må være oversprunget i oversættelsen og quinto (som hører til årsangivelsen) fejlagtigt kombineret med ugedagen, feria, som oversætteren har opfattet som søndag. I 15. og 16. årh. var mandag (feria secunda) Vennebjerg herreds tingdag, cf. Rep. 2. rk. nr. 2302 og Eline Gøyes jordebog 495. Hvis dette også har været tilfældet i det 14. årh., har brevet været udstedt den 28. februar 1345.