Woldemarus dei gratia Danorum Sclauorumque rex, dux Estonie, omnibus præsens scriptum cernentibus, salutem in domino sempiternam. ♦ Noueritis quod nos uenerabili in Christo patri domino Olauo, episcopo Reualiensi, uillam Kilpeuer Wironiæ in parrochia Kele sitam, ad nos per mortem cuiusdam Andreæ Rode, quondam uasalli nostri, legaliter deuolutam, cum agris, pratis, pascuis, siluis, aquis, piscationibus ac omnibus pertinentiis suis, mobilibus et immobilibus uniuersis, iusto uenditionis titulo uendidimus et libere dimittimus, pacifice et quiete, perpetuo possidendam. ♦ Unde per gratiam nostram firmiter inhibemus ne quis aduocatorum nostrorum eorundem officialium seu quisquam alius, cuiuscumque conditionis aut status existat, ipsum dominum Reualiensem contra tenorem præsentium audeat aliqualiter molestare, prout indignationem nostram et ultionem regiam duxerit euitandam. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum præsentibus duximus apponendum. ♦ Datum Reualiæ anno domini mcccxlv die beati Marci euangelistæ teste domino Stigoto Andersson, milite, capitaneo terræ nostræ Estoniæ supradictæ.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, Estlands hertug, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
I skal vide, at vi ved ret salg har solgt og frit afstår landsbyen Kilpeuer i Kele sogn i Wirland, som lovligt var hjemfalden til os ved vor vasal Andreas Rodes død, til den ærværdige fader i Kristus herr Oluf, biskop af Reval, med alle dens agre, enge, græsgange, skove, vande, fiskesteder og med alt tilliggende, rørligt og urørligt, at besidde fredeligt og ukæret til evig tid. Derfor forbyder vi strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, deres officialer eller nogen anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, drister sig til på nogen måde at antaste den herre biskop af Reval imod dette brevs ordlyd, såfremt han vil undgå vor vrede og kongelige gengældelse. Til vidnesbyrd har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Reval i det Herrens år 1345 på evangelisten St. Marcus' dag med herr Stig Andersen, ridder og høvedsmand for vort ovennævnte land Estland, som vidne.
Cf. bemærkningen til nr. 116 og 190.