Magnus dei gracie rex Suechie Norwegie et Scanie. omnibus presens scriptum cernentibus. salutem in domino sempiternam ♦ Noueritis. quod nos exhibitori presencium. Laurencio Ionssun. curiam principalem in Gyrdhelykkæ in Wellensheret cum curiis et fundis in Y<f>iotoffte. in quibus resedit Gyryth. relicta Iohannis. Konichinus. Constantinus. Thorstanus. Mayo et Fatherus Bælle que quidem omnia bona. idem Laurencius de Esberno Swenssun iusto pignoris et scotacionis titulo per modum forwæthæ obtinuit. que eciam bona Iohanni Ubbesun pro quadam summa pecunie postea inpignerauit et statutis inter eos terminis legaliter redemit. prout in apertis litteris super hoc conscriptis plenius continetur. adiudicamus iure perpetuo possidenda. prout sibi per quatuor litteras nostras prius nullis litteris nostris in contrarium receptis sunt adiudicata. inhibentes firmiter et districte. ne quis se de dictis bonis uel suis attinenciis quibuscumque. intromittere presumat. absque memorati Laurencii uoluntate et consensu prout graciam nostram diligere uoluerit inoffensam. huic cause perpetuum silencium imponentes. ♦ Datum Skæninge anno domini m ccc xlvto. dominica infra octauam apostolorum Petri et Pauli. nostro sub sigillo.
12 Y<f>iotoffte] Ysiotoffte Aa.
Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
I skal vide, at vi tildømmer nærværende brevviser Lars Jonsen en hovedgård i Gjyrdhelykke i Villands herred med gårde og tofter i Ivetofta til evig og retmæssig besiddelse, således som dette gods er tildømt ham ved vore fire tidligere breve, og uden at noget brev fra os strider derimod, gårde, på hvilke Gyrith, enke efter Jens, Kønike, Konstantin, Torsten, Maie og Fader Belde boede, og gods, som samme Lars ved retmæssigt pant og skødning i sin helhed havde erhvervet i form af forvedspant af Esbern Svendsen, hvorpå han senere pantsatte det til Jens Ubbesen for en sum penge og atter på lovlig vis indløste det til de mellem dem aftalte terminer, således som det udførligt indeholdes i de derom affattede åbne breve. Vi forbyder bestemt og strengt, at nogen fordrister sig til at befatte sig med nævnte gods eller noget som helst af dets tilliggender mod nævnte Lars' vilje og samtykke, såfremt han ønsker at nyde vor nåde ukrænket, og idet vi sætter evig tielse på denne sag. Givet i Skänninge i det Herrens år 1345 søndagen før ottendedagen efter apostlene Petrus' og Paulus' dag under vort segl.