© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Domini mei consules Wismarienses ponunt et querulantur contra dominos Lubicenses et Rostokcenses qualiter dudum dum ciuitates pro defensione maris et mercatoris liburnas expediuissent cum stipendiariis et armatis liburne dictorum dominorum Lubicensium et Rostokcensium in portum Gholwitze peruenerunt et liburna dominorum meorum similiter illac peruenit. ♦ Medio tempore quo ibidem pro emendis cibariis iacuerunt/ uenerunt probi mercatores utpote uillani de Fůne de Langhelande de Alborgh et de Kallingheborg in portum dominorum meorum et ibidem prope ciuitatem cum nauibus et mercimoniis suis/ que de ciuitate Lubek portauerunt per tempus iacuerunt. ♦ Quidam uero de ipsis/ ut illi de Kallingheborgh petiuerunt conductum a dominis meis. et domini mei conduxerunt ipsos pro iniusta uiolencia et non pro furto/ rapina atque pro aliquo maleficio. ♦ Tandem capitanei et stipendiarii dominorum Lubicensium et Rostokcensium qui emissi erant ut stagnum et communes mercatores pro uiolentiis defenderent dictos probos mercatores in portu dominorum meorum et in iurisdictione et libertate ipsorum et sub conductu et securitate ipsorum ipsos mercatores manu armata inuaserunt et ipsos ut malificos ceperunt et ligauerunt/ et in uinculis suis captiuos tenuerunt et non solum ipsos sed eciam plures ciues nostros bonis suis priuauerunt. ♦ Huiusmodi factum dum domini mei intelligerent non modicum contristabantur et miserunt ad ipsos iuratum suum famulum et ipsis indicari fecerunt/ quod predicti erant probi et honesti mercatores et quod uenissent de ciuitate Lubek cum mercimoniis suis et quod essent per dominos meos conducti et securati pro uiolencia. et fecerunt ipsos rogari ut ad presenciam ipsorum uenirent securi/ uellent enim ipsis de dictis mercatoribus pro omni illo pro quo ipsos incusare uellent/ quid iustum foret ordinare. ♦ Ipsi uero hoc non aduertentes dicto iurato nuncio animose responderunt quod coram dominis meis agere non haberent nec ad presenciam ipsorum uenire uellent. ♦ Relata huiusmodi responsione dominis meis uoluissent domini mei animositatem ipsorum in bono uicisse. miserunt ad ipsos in portum Gholvitze dominos meos Hinricum de Zůlten et Gherdinghum et ipsis omnia premissa fecerunt intimari. uidelicet qualiter essent probi mercatores uillani de premissis locis et qualiter uenissent de Lubek et essent per ipsos conducti et securati. et pecierunt ipsos ut ad presenciam ipsorum uenirent securi quia ipsos ad hoc nomine dominorum meorum securauerunt et acciperent quid ius Lubicense dictaret. ♦ Quod si coram ipsis dominis meis accipere nollent uellent cum ipsis mittere ad dominos Lubicenses et Rostokcenses et quid ipsi dicerent uellent ipsis totaliter ordinare. ♦ Istis uero nunciis dominorum meorum dicti capitanei et stipendiarii dictorum dominorum Lubicensium et Rostokcensium deliberati responderunt quod in crastino libenter uellent uenire ad presenciam dominorum meorum et totum factum tenere secundum uoluntatem suam. ♦ Dictis uero nunciis dominorum meorum de uespere de ipsis recedentibus in eadem nocte dicti capitanei et stipendiarii unam nauem combusserunt et quasdam lagenas cum ceruisia fregerunt et quosdam saccos cum humulo et farina laniauerunt et humulum et farinam circa litus hinc inde sparserunt et schutemanno dominorum meorum qui pro defensione mercatoris cum dominis meis cum sua schuta exiuit caput suum in lagenam cum pice nauali que teer proprie dicitur truserunt et cum omnibus aliis bonis tam ciuibus nostris quam dictis mercatoribus pertinentibus uias suas uelificauerunt// ♦ Postea cum domini mei plures moniciones et eciam minas passi erant de illis de Kallingheborgh et eciam de rege Danorum cuius uiri erant/ presentibus nunciis ciuitatum dimiserunt causam suam cum illis de Kallingheborgh pro utraque parte ad dominos Stralessundenses et Grypeswaldenses. ♦ Qui domini auditis querimoniis et responsionibus. dominis meis pro iusto iure pronunciauerunt. quod domini mei ipsis de iure sua bona soluere deberent ex quo sub conductu ipsorum ipsis ablata essent. ♦ Adiecerunt eciam si predicti per dominos meos securati non fuissent adhuc ipsis bona sua de iure soluere deberent ex quo non per piratas aut inimicos sed per fauctores et amicos dominorum meorum ipsis ablata essent. et ex quo domini mei hoc de ciuiloquio suo intimassent. quod omnes mercatores in portu suo Wismariensi securi esse deberent. ♦ Super huiusmodi pronunciacione domini mei persoluerunt predictis de Kallingheborgh centum marcas Lubicenses. ♦ Item persoluerunt illis de Fůne et de Alborgh et aliquibus de Langhelande quibus predicta pronunciacio nota fiebat ultra lx. marcas Lubicenses. ♦ Sciunt eciam domini mei pro firmo quod omnibus aliis quibus nondum soluerunt/ omnia que ipsis ablata sunt ipsos adhuc soluere oportebit// ♦ Uiolencias eciam et iniurias et contemptum premissum pro mille marcis noluissent sustinuisse. ♦ Quare petunt sibi iustum iudicium super hiis per uos pronunciari/ quia sperant ipsi domini Lubicenses et Rostokcenses debeant ipsis omnia nomine premissorum exposita reddere/ et de exponendis eripere quitare et disbrigare.
2 Kallingheborgh] o tilføjet over linien A.
3 meis] tilføjet over linien med henvisningstegn A.
21 uicisse] rettet således fra uincisse i Mekl. UB.
7 cum] tilføjet over linien A.
12 dimiserunt] rettet fra dimisimus A.
15 pronunciauerunt] efter overstreget responde A.
Mine herrer, rådmændene i Wismar, fremfører følgende klage mod herrerne i Lübeck og Rostock. For nylig, da stæderne til forsvar af havet og købmanden havde udrustet kogger tillige med væbnede lejetropper, kom nævnte herrer i Lübecks og Rostocks kogger til Gollwitz' havn, og mine herrers kogge kom i samme ærinde dertil. Medens de lå der for at købe proviant, kom redelige købmænd, nemlig bymænd fra Fyn, Langeland, Ålborg og Kalundborg, til mine herrers havn og lå der nogen tid nær staden med deres skibe og handelsvarer, som de førte med sig fra staden Lübeck. Men nogle af dem, nemlig købmænd fra Kalundborg, bad mine herrer om lejde, og mine herrer gav dem lejde mod uretfærdig vold, men ikke mod tyveri, plyndring og anden misgerning. Siden overfaldt de herrer i Lübeck og Rostocks høvedsmænd og lejetropper, som var udsendt for at forsvare søen og hansekøbmændene mod vold, med væbnet hånd nævnte redelige købmænd i mine herrers havn til trods for, at disse købmænd var under deres jurisdiktion og frihed og under deres lejde og sikkerhed, og de tog dem som misdædere til fange og bandt dem og holdt dem fangne i lænker og berøvede ikke alene dem, men også flere af vore borgere deres gods. Da mine herrer blev klar herover, bedrøvedes de i ikke ringe grad og sendte deres edssvorne stadstjener til dem og lod dem meddele, at fornævnte var redelige og agtværdige købmænd, at de var kommet fra staden Lübeck med deres handelsvarer, at de havde frit lejde og sikkerhed mod vold af mine herrer, fremdeles at rådmændene lod sig udbede hos dem, at de under lejde skulde komme til møde med dem personlig; thi de vilde forskaffe dem, hvad der måtte være retfærdigt, hos de nævnte købmænd med hensyn til alt det, som de ville anklage dem for. Men disse, der ikke gav agt på dette, svarede stolt nævnte edssvorne sendemand, at de ikke var forpligtet til at forhandle derom med mine herrer, og at de ikke vilde komme til møde med dem. Efter at dette svar var meddelt mine herrer, ønskede mine herrer at besejre deres stolthed med det gode og sendte mine herrer Henrik af Sülten og Gerding til dem i Gollwitz' havn og lod dem underrette om alt det fornævnte, nemlig at de var redelige købmænd, bymænd fra fornævnte steder, og at de var kommet fra Lübeck, og at de havde lejde og sikkerhed af dem, og bad dem om under lejde at komme til møde med dem, — eftersom de i mine herrers navn har stillet dem sikkerhed herfor, — og godtage, hvad den lybske ret måtte foreskrive; men hvis de ikke vilde godtage dette i nærværelse af disse mine herrer, vilde de sende bud tillige med disse til herrerne i Lübeck og Rostock, og hvad disse måtte sige, vilde de fuldt forskaffe dem. Men nævnte høvedsmand og lejetropper for de nævnte herrer i Lübeck og Rostock svarede efter overlæg disse mine herrers sendemænd, at de gerne den følgende dag vilde komme til møde med mine herrer og svare for alt i overenstemmelse med deres vilje. Men som mine herrers nævnte sendemænd om aftenen vendte tilbage fra disse, opbrændte nævnte høvedsmænd og lejetropper samme nat et skib og opbrød nogle tønder med øl og sønderrev nogle sække med humle og mel og spredte humlen og melet omkring på kysten til begge sider, og de tog mine herrers skipper, som til forsvar for købmanden og mine herrer stævnede ud med sin skude, og stoppede hans hovede i en tønde med skibsbeg, som på folkesproget hedder tjære, og sejlede deres vej med alt andet gods, tilhørende såvel vore borgere som nævnte købmænd. Da mine herrer derefter havde erholdt flere påmindelser og endog trusler fra købmændene fra Kalundborg og ligeledes fra de Danskes konge, hvis undersåtter de var, overlod de i nærværelse af stædernes sendemænd deres sag med de kalundborgske købmænd for begge parters vedkommende til herrerne i Stralsund og Greifswald. Efter at disse herrer havde påhørt klager og svar, afsagde de som retfærdig ret denne kendelse for mine herrer, at mine herrer med rette skulde betale dem deres gods, eftersom det var blevet frataget dem under deres lejde. De tilføjede, at de desuden med rette skulde betale dem deres gods, selv om fornævnte ikke havde været sikret af mine herrer, eftersom det var blevet frataget dem ikke af sørøvere eller fjender, men af mine herrers tilhængere og venner, og eftersom mine herrer havde oplyst, at ifølge deres byvedtægt skulde alle købmænd være sikre i deres havn Wismar. Ifølge denne kendelse betalte mine herrer fornævnte købmænd fra Kalundborg 100 mark lybsk. Ligeledes betalte de dem fra Fyn og fra Ålborg og nogle fra Langeland, for hvem førnævnte kendelse blev bekendt, mere end 60 mark lybsk. Mine herrer ved også for vist, at de desuden skal betale alle dem, som de endnu ikke har betalt, alt, hvad der er blevet frataget dem. Og de vilde heller ikke have tålt fornævnte vold og uret og foragt for 1000 mark. Derfor beder de om, at der må afsiges dem en retfærdig dom af Eder i dette, eftersom de håber, at disse herrer i Lübeck og Rostock skal tilbagegive dem alt, hvad der er udredet i fornævntes navn og befri, kvittere og fritage dem for det, der skal udredes.
Som Hanserecesse l. l. gør opmærksom på, skal dette aktstykke sikkert sættes i forbindelse med den under 1345 13. august anførte notits, se nummer 173.