Til vore elskede sønner .. og .., provster ved kirkerne i Stade og Etuin, Bremen og Lübeck stifter, og .., skatmester ved kirken i Lübeck, hilsen o.s.v.

Dertil har Gud sat os i spidsen for tjenerne i sin bolig, at vi viseligt, som det sømmer sig en tro tjener, efter tid og lejlighed hjælper de enkelte med den forsorg, der tiltrænges, og navnlig kommer dem til hjælp i deres nød, skærmer dem i deres trængsel og frier dem fra undertrykkelse, hvem det er betroet at tage del i kirkens omsorg, og som er blevet udmærkede med en højere værdighed. Ved en klage fra vor ærværdige broder, biskop Henrik af Slesvig, har vi bragt i erfaring, at nogle ærkebisperN, bisper og andre prælater, klerke og gejstlige personer, såvel regelbundne som også verdensgejstlige, og desuden hertuger, markgrever, grever, baroner, adelige, riddere og lægfolk samt stads- og bysamfund, borge, landsbyer og andre lokaliteter og desuden enkeltpersoner i forskellige andre områder har bemægtiget sig og ladet lægge beslag på borge, landsbyer og andre lokaliteter, jorder, huse, besiddelser, rettigheder og jurisdiktioner så vel som frugter, skatter, indkomster og afgifter og adskilligt andet rørligt og urørligt gods, åndeligt og timeligt, der tilhører hans bispebord i Slesvig, og at de tilbageholder det gods, de utilbørligt har tilegnet sig, eller hjælper dem, der tilbageholder det, med råd, dåd eller gunst; at fremdeles nogle fra fornævnte stæder, stifter og områder, som ikke gyser tilbage for at tage Herrens navn forfængeligt, påfører samme biskop mangfoldigt besvær, uret, og tab på deres fornævnte borge, landsbyer med flere lokaliteter, jorder, huse, besiddelser, rettigheder og jurisdiktioner, frugter, skatter, indkomster og afgifter af samme og på alt andet rørligt og urørligt gods, åndeligt og timeligt, og på andre ejendele, der tilhører samme bord. Derfor har samme biskop ydmygt bønfaldet os om med faderlig omhu at sørge for ham i den anledning, da det er såre vanskeligt for ham at tage sin tilflugt til det apostoliske sæde for hver enkelt klage. Idet vi nu ønsker at hjælpe samme biskop mod dem, der således plager ham med beslaglæggelse, anmasselse, tilbageholdelse, besværing og uret, med et middel, hvorved deres ubesindighed kan tugtes, og hvorved andre kan afskæres fra at begå noget lignende, pålægger vi med apostolisk brev Eder, gode sønner, at I eller to eller en af Eder personligt eller ved en eller flere andre, også hvis de opholder sig uden for de områder, hvor I er udpeget som værneherrer og dommere, yder fornævnte biskop et virksomt forsvars værn og ikke tillader, at han utilbørligt besværes af disse eller nogen anden med hensyn til disse ting eller med hensyn til andet gods og andre rettigheder, der tilhører fornævnte bord, eller at der påføres ham tynge eller tab eller uret, idet I, når nævnte biskop eller hans vikarer eller befuldmægtigede eller een af disse kræver det, skal lade samme vederfares retslig fyldestgørelse mod fornævnte og alle andre personer, hvad angår tilbagegivelse af disse borge, landsbyer, jorder og andre lokaliteter, rettigheder, jurisdiktioner og rørligt og urørligt gods samt af indtægter og afkastninger og alt andet gods, og ligeledes med hensyn til enhver besværing og uret og ethvert tab både nu og i fremtiden, således at I i de sager, som kræver retslig undersøgelse, skal gå summarisk og uformelt frem uden offentlig og formelig rettergang, medens I i andre tilfælde må handle, som sagens beskaffenhed kræver det. Og når som helst, og så ofte som det kræves, skal I med vor myndighed tugte dem, som således har plaget ham med beslaglæggelse, tilbageholdelse, anmasselse, besværing og uret, og fremdeles andre genstridige og opsætsige uanset deres værdighed, stilling, grad eller rang med kirkens straf uden adgang til appel, idet I hertil, om fornødent, påkalder den verdslige arms hjælp, uanset — salig ihukommelse — pave Bonifacius 8.s, vor forgængers, forordningN, som fastsætter, at ingen må stævnes for en domstol uden for sin stad og sit stift undtagen i visse bestemte sager, og i disse ikke ud over een dagsrejse fra hans stifts grænse, og (hans forordning om), at dommere og værneherrerN, som er beskikket af fornævnte sæde, ikke må driste sig til at forfølge nogen som helst retsligt uden for den stad eller det stift, hvortil de er beskikkede, eller overdrage deres myndighed til en eller flere andre eller drage nogen for retten ud over een dagsrejse fra deres stifts grænse — dog må ingen i kraft af dette brev drages for retten ud over to dagsrejserN —, eller at værneherrerne på ingen måde må befatte sig med andet end åbenlys uret og krænkelse og hvad der ellers behøver retslig undersøgelse, idet der er fastsat straf imod dem og deres dertil indsatte befuldmægtigede, hvis de handler anderledes, og ligeledes uanset alle andre forordninger af vore forgængere, de romerske paver, såvel om beskikkede dommere og værneherrer som om, at der ikke må stævnes ud over et vist antal personer for retten, eller andre edikter, som på nogen måde kunde hindre Eders jurisdiktion eller myndighed og dennes fri udøvelse i denne sag, og fremdeles uanset om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke kan rammes af banlysning, suspension eller interdikt og ikke kan stævnes for retten uden for eller ud over bestemte steder ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud, udtrykkeligt og ord for ord omtaler den bevilling og nævner dem selv, deres stiftelser, ordener og navne, og uanset enhver anden almindelig eller særlig bevilling fra nævnte sæde, af hvad ordlyd den end er, hvorved ud øvelsen af Eders jurisdiktion i denne sag på nogen måde kan antastes, når den ikke udtrykkeligt og fuldt ud er optaget i dette brev, og af hvilken og af hvis fulde ordlyd der ord for ord skal finde særlig omtale sted i vort brev. Men det er vor vilje, og vi fastsætter med apostolisk myndighed, at enhver af Eder kan forfølge en sag, også hvis den er påbegyndt af en anden, selv om han, som har påbegyndt den, ikke er afskåret ved nogen kanonisk hindringN, og at varig fuldmagt og jurisdiktion fra dags dato er tildelt Eder og enhver af Eder i alle forudskikkede sager og hver enkelt af dem, påbegyndte eller ikke påbegyndte, nutidige eller fremtidige, for at I kan gå frem med en sådan kraft og fasthed i alle de forudskikkede, påbegyndte og ikke påbegyndte, nutidige eller fremtidige sager og til fordel for de forud omtalte, som om de fornævnte sager, alle som een, var påbegyndt af Eder, og som om det ved stævning eller på anden måde var udtrykt, at Eders jurisdiktion på lovlig vis havde varig gyldighed i alle fornævnte sager, uanset fornævnte forordning om værneherrerN og enhver anden forordning, der går herimod, dog at dette brev skal miste sin gyldighed efter tre års forløb. Givet i Villeneuve, Avignon stift, den 20. september i vort (pontifikats) fjerde år.