ValdemarN, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, Estlands hertug, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Alle nulevende og fremtidige skal vide, at viN, efter at landsbyen Kilpeuer lovligt er hjemfaldet til os, da Andreas Rode — salig ihukommelse — døde uden at efterlade sig en arving, ved ret salg har solgt den med alle dens tilliggender, dyrkede og udyrkede agre, enge, græsgange, skove, vande, fiskesteder og alt andet, på hvad måde og med hvilket navn det end betegnes, til den ærværdige fader i Kristus, herr Oluf, af Guds nåde biskop af Reval, så at han frit kan besidde den til evig tid eller skænke den til kirken eller til en anden stiftelse, hvor det synes ham bedst, til lægedom for sine synder og til frelse for sin sjæl. Derfor forbyder vi bestemt og strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller en hvilken som helst anden, hvilken stilling, rang eller stand han end indtager, på nogen måde drister sig til at fortrædige den føromtalte herre og hans arvinger eller efterfølgere med hensyn til ovennævnte gods imod dette brevs ordlyd, såfremt han vil undgå vor vrede og kongelige hævn. Til vidnesbyrd herom og til yderligere bestyrkelse heraf har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Reval i det Herrens år 1345 dagen efter bispen og bekenderen St. Mortens dag med Stig Andersen, ridder, vor råd og høvedsmand for vort ovennævnte land Estland, som vidne.