I Herrens navn amen. År 1346 efter Guds menneskevorden torsdagen efter søndagen QuasimodogenitiN fastsætter vi Stig Andersen, ridder, høvedsmand i Reval, Henrik Lode, Henrik Lechtes, Didrik Tolk, Kristian Scherenbeke, Godfred v. Parenbeke, riddere, Johan Mekes, Johan Wacke, Didrik Virkes, Henrik Haversvorde, Asser v. Nienhove, Tideman Kele, Herman Risbith, Johan Wolderso, Hartvig Kirkota, Odvard Sorsevere, Niels Mynnekrop og Didrik Wrangel, herr kongen af Danmarks råder, boende i Estland, Herman Moorman, Reineke Kowel og Wennemar Hollogher borgmestre og de øvrige rådmænd i staden Reval med fuldt samtykke og enstemmig tilslutning af alle vor nævnte herre konges vasaller og stadens borgerskab sammesteds nedenforanførte bestemmelser til det fælles bedste og til åbenbar gavn for hele landet samt til lindring af adskillige byrder, og vi bestemmer uigenkaldeligt, at det skal overholdes evindeligt. <1> For det første fastsætter vi den bestemmelse angående de indbyggere i Wirland og Alentaken, som har lovet deres kreditorer penge under vilkår af indtræden, på folkesproget kaldet indlagerN, at enhver, som skylder en anden ti mark sølv, med det pant, som på folkesproget kaldes beslaglagtN, skal pantsætte denne en hageplov med hest og okser, hvormed en god mand kan gøre en anden fyldest. Men hvis nogen skylder en anden een, to, tre, fire eller fem mark sølv mindre eller mere end ti mark sølv, skal han ligeledes herfor pantsætte denne en hageplov med det pant, som kaldes beslaglagtN, og pantsætteren kan indløse disse hageplove før eller efter landgildens ydelse, når det passer ham. <2> Fremdeles hver gang en skylder en anden ti mark sølv og stiller hageplove i pant, som allerede nævnt, lige så ofte skal han stille en egnet medlover for sig, som sammen med ham skal stå inde for tab og interesse. <3> Hvis fremdeles pantsætteren påfører den anden tab eller vold med hensyn til de således pantsatte hageplove, skal den, der forøver vold og tab, sammen med sin medlover, derefter på tro og love gå i indlager i staden Reval i løbet af 15 dage, efter at han bliver opfordret dertil, og ikke tage ud derfra, førend der på fyldestgørende måde bliver bødet for tab og vold; kreditor skal dog beholde hageploven eller hageplovene, indtil han får sine penge, og pantsætteren indløser den eller dem. <4> Hvis fremdeles nogen skulde dø førend indløsningen af hageplovene — hvad ikke ske — skal de overlevende i løbet af 15 dage på tro og love indsætte en lige så egnet i hans sted. <5> Hvis der fremdeles, når nogen vil indløse sine hageplove hos sin kreditor og denne muligvis har gæld på samme, skulde opstå strid mellem dem om denne gæld, således at den ene siger, at den er så og så meget, og den anden benægter det, skal det derefter stå til hans ed, hvem hageploven er pantsat til, hvor meget gæld der var, og i overenstemmelse hermed skal den betales af samme hageplove samtidig med, at hovedsummen betales. <6> Hvis fremdeles nogen aftaler sådanne betingelser med sin kreditor, at han det kommende år eller senere skal gå i indlager i staden Reval for gælden, da skal han, når tidspunktet indtræder, handle på samme måde, som han skulde gøre nu, hvis tidspunktet nu var for hånden. <7> Fremdeles fastsætter vi, at enhver kan betale sin gæld med samme mønt, i hvilken beløbet blev udbetalt til ham. <8> Fremdeles fastsætter vi den bestemmelse angående indbyggerne i Harrien, at enhver — eftersom landet er ødeN — for en gæld på ti mark sølv skal pantsætte to arvelodderN til sin kreditor, hvor denne vil vælge dem på hans gods, hageplov ved hageplov, og hvis han skylder ham een, to, tre, fire eller fem mark sølv mindre eller mere end ti mark sølv, skal han pantsætte een arvelod til ham på de ovenfor antegnede betingel ser med den tilføjelse, at alt, hvad en kreditor anbringer af heste, kvæg, korn, huse, bygninger med mere på de hageplove, der er pantsat til ham, skal hageplovenes herre betale og fyldestgøre ham, førend han får hageplovene tilbage fra hans myndighed. <9> Fremdeles, alt, hvad der nu er tilstået de pantsatte estere i korn, kvæg eller enhver anden ting, skal forblive på hageplovene, indtil de bliver indløst, og hageplovenes herre må ikke under pantsættelsen indkræve det eller føre klage over det. <10> Fremdeles blev det angående borgerne i Reval af hensyn til stadens bevogtning fastsat, at borgere, til hvem hageplove er pantsat, på ingen måde er forpligtet til krigstogt eller udbudN i medfør af de pantsatte hageplove, men de estere, der bor på dette gods, skal følge herren, hvem godset tilhører, på krigstogt og i udbudN som hans egne estere, men de skal ellers ikke på nogen måde adlyde ham. <11> Fremdeles fastsætter vi, at enhver frit kan beholde det således pantsatte gods i sin magt, indtil pantsætteren bliver i stand til at indløse det. <12> Hvis der fremdeles skulde være nogen, som sætter sig op imod og er ulydig mod denne bestemmelse, og som ikke vil stille sin kreditor tilfreds ved pantsættelse af hageplove som anført, skal den kongelige domstol træde til og disponere over en sådan ulydigs gods og først udtage een god hageplov af det som følge af denne brøde, heraf skal halvdelen for evigt tilfalde herr kongen og den anden halvdel landet, og derefter skal dommeren fyldestgøre vedkommendes kreditor af hans gods som ovenfor udtrykt. <13> Fremdeles, hvis nogen i trods nægter at modtage, hvad der gives til pantsætning, skal skyldneren møde for den kongelige domstol og med retsvirkning over for dommeren tilbyde sin kreditor nævnte fyldestgørelse, og han skal give dommeren brev på, at han vil påtage sig denne forpligtelse, således som det allerede er fastsat, og han skal da gå bort eller vende tilbage uden brøde og med æren i behold. <14> Hvis der fremdeles skulde opstå strid om pantsætning af samme art mellem parterne, således at kreditor måske siger, at han ikke er fyldestgjort, hvorimod skyldneren siger, at han er, skal to mænd, der i hvert sogn særligt er udpeget hertil, træffe afgørelse om en tilfredsstillende ordning for begge parter, således som de selv vilde gøre over for andre eller vilde, at der skulde gøres over for dem, og således som de vil svare til over for Gud. <15> Hvis fremdeles døden skulde indhente en af disse to, som er udpeget i hvert sogn til at bestemme i disse sager, skal herr kongens råder derefter på den nærmest følgende tingdag indsætte en anden jævngod i hans sted fra samme sogn. For at alt dette fornævnte kan få den evindelige beedigelses styrke, stadfæstes det af den berømmelige fyrste, vor herre, herr Valdemar, de Danskes konge og hertug af Estland, og han bestyrker dette brev ved at hænge sit store seglN under sammen med segl tilhørende herr Stig, ridder, hans høvedsmand i Reval. Givet i Reval år og dag som ovenfor.