forrige næste

Woldemarus, dei gratia Danorum Sclauorumque rex, dux Estonie, omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Cum ecclesia cathedralis in Reualia nulla omnino bona habeat, de quibus in suis edificiis seu neccessariis aliis possit aliquatenus releuari, ob salutem anime nostre, consortis nostre dilecte domine Helwigis et progenitorum nostrorum regum Dacie, pie recordationis, ipsam ecclesiam speciali gratia prosequimur et fauore, eidem ecclesiam beatorum Simonis et Iude apostolorum in Katkull annectentes et iure proprio perpetuo annexam esse uolentes cum suis fructibus, obuentionibus et redditibus uniuersis, que de ea peruenerint in eternum, renuntiantes omni iuri patronatus, quod nobis, liberis nostris et successoribus seu progenitoribus nostris in ea competebat aut competere possit, perpetuo in futurum, uolentes, ut de redditibus et obuentionibus ipsius ecclesie predicte uniuersis secundum ordinationem, quam protunc uenerabilis in Christo pater, dominus Olauus, dei gratia episcopus Reua- liensis, fecerit, perpetuo fiat singulis annis ad honorem et utilitatem Reualiensis ecclesie supradicte. ♦ Unde sub obtentu gratie nostre firmiter inhibemus et districte, ne quis aduocatorum nostrorum uel eorundem officialium seu quisquam alius, cuiuscumque conditionis, dignitatis aut status existat, ipsum prenominatum episcopum, qui nunc est seu qui pro tempore fuerit, perpetuo in futurum contra tenorem presentem et gratiam prenominate ecclesie cathedrali a nobis indultam audeat seu presumat aliquatenus perturbare, prout indignationem nostram et ultionem regiam duxerit euitandam. ♦ In cuius rei euidens testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. ♦ Datum Reualie anno domini mcccxlvi. in crastino beatorum Philippi et Iacobi apostolorum teste domino Stigoto Andersson, milite, consiliario nostro et capitaneo terre nostre Estonie supradicte.

Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, Estlands hertug, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Eftersom domkirken i Reval aldeles er uden jordegods, som i nogen grad kunde støtte den under dens byggearbejder og andre nødvendige opgaver, omfatter vi denne kirke med særlig nåde og gunst til sjælefrelse for vor elskede ægtefælle, fru Helvig, og vore forfædre, kongerne af Danmark — salig ihukommelse — og henlægger apostlene Simons og Judas' kirke i Katkull til samme kirke, idet det er vor vilje, at den til evig tid skal være annekteret med ejendomsret og med alle frugter, oppebørsler og indtægter, som i evighed ydes af den; vi giver for al fremtid afkald på al patronatsret, som tilkom eller kunde tilkomme os, vore børn og efterfølgere eller forfædre, idet det er vor vilje, at der med hensyn til alle indtægter og oppebørsler fra fornævnte kirke hvert år til evig tid skal disponeres til ære og nytte for ovennævnte kirke i Reval og i overenstemmelse med den anordning, som den ærværdige fader i Kristus, herr Oluf, af Guds nåde nu biskop af Reval, måtte træffe. Derfor forbyder vi bestemt og strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller nogen anden, hvilken stilling, værdighed eller stand han end indtager, i al fremtid vover eller drister sig til på nogen måde at fortrædige omtalte biskop, den nuværende eller enhver fremtidig, imod dette brevs ordlyd og nåde, tilstået omtalte domkirke af os, såfremt de ønsker at undgå vor vrede og kongelige hævn. Til klart vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Reval i det Herrens år 1346 dagen efter apostlene Filip og Jakobs dag med herr Stig Andersen, ridder, vor råd og høvedsmand for vort ovennævnte land Estland, som vidne.