Waldemarus dei gracia Danorum Slauorumque rex et dux Estonie omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem ♦ Nouerint tam presentes quam futuri quod omnia et singula bona que per mortem Rølønis de Ylmezal ad nos deuolute erant uidelicet allodium Ylmezallo et uillulas Cullate L{oe}denr{oe}de Aamunde et Lange cum omnibus iuribus et attinenciis suis agris pratis pascuis siluis aquis seu piscaturis dilectis nobis in Christo monachis de Padis Cisterciensis ordinis Reualiensis dyocesis ob remedium anime nostre damus et concedimus libere perpetuo possidenda ♦ Ut igitur hec donacio nostra robur perpetue firmitatis habeat coram iudice nostro in Estonye Iohanne de Mekes dicto et assessoribus suis Willikino de Parenbeke et Hermanno de Pasike in iudicio secundum leges patrie illius per nobilem uirum dominum Stygotum Anderssøn militem dilectum capitaneum nostrum ibidem fecimus ista sub infallibili duracione procurari ♦ Datum Reualye anno domini millesimo ccco quadragesimo sexto in uigilia assensionis domini nostri Ihesu Christo nostro sub sigillo\
19-20 assensionis = ascensionis.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og Estlands hertug, til alle, som ser dette brev, hilsen med Gud.
Alle, såvel nulevende som fremtidige, skal vide, at vi til lægedom for vor sjæl skænker og frit tilstår vore i Kristus elskede munke i Padis af cistercienserordenen i Reval stift alt det gods, som ved Rolo af Ylmesals død var hjemfaldet til os, at besidde evindeligt, nemlig ladegården Ylmensalo med landsbyerne Cullate, Lodenrode, Aamunde og Lange med alle rettigheder og tilliggender hertil, agre, enge, græsgange, skove, vande eller fiskesteder. For at denne vor gave kan have den evige fastheds styrke, har vi til usvigelig varighed ladet dette udfærdige ved domstolen og efter fædrelandets love af den velbyrdige mand herr Stig Andersen, ridder og vor kære høvedsmand, i nærværelse af vor dommer i Estland Johan, kaldet v. Mekes, og hans bisiddere, Willeke v. Parenbeke og Herman v. Pasike. Givet i Reval i det Herrens år 1346 dagen før Kristi himmelfart under vort segl.
Cf. bemærkningerne til nr. 116.