Tekst efter A:
Nos Waldemarus dei gracia Danorum Sclauorumque rex et dux Estonie/ omnibus ad quos presentes peruenerint salutem in domino sempiternam/ ♦ Ad uniuersorum noticiam tenore presencium uolumus peruenire quod nos. de maturo consilio et bona deliberacione necnon consensu fidelium nostrorum prehabitis ex certis et racionabilibus causis nos/ et regnum nostrum tangentibus/ uendidimus/ dedimus et tradidimus iure proprio et in perpetuum religiosis uiris/ dominis/ fratri Hinrico Tusmer ordinis fra- trum hospitalis beate Marie domus Theuthonice Ierosolimitane magistro generali ceterisque fratribus ac ordini domus eiusdem pro se suisque posteris et successoribus ementibus et ex iusto empcionis tytulo recipientibus ducatum nostrum Estonie ad regnum nostrum Dacie pertinentem uidelicet terram Reualiensem/ hoc est castrum et ciuitatem Reualiensem/ ius presentandi episcopum ibidem et quidquid iuris ad ipsum episcopatum nobis competit uel competere potest/ Wesenbergh castrum et ciuitatem/ Narwe castrum et ciuitatem/ et generaliter omnes municiones que in predicto ducatu existunt quocumque nomine nuncupentur/ opida quoque/ allodia/ uillas/ iura patronatus/ feuda/ homagia/ uasallatus./ et quecumque seruicia. dextrariorum urbanorum rusticorum et curruum/ que de iure uel consuetudine ad nos et regnum nostrum spectancia inibi, existunt et existere poterunt in futurum./ cum pascuis./ pratis./ paludibus./ siluis./ mericis.; nemoribus./ agris. cultis et incultis. mineri . auri et argenti et metalli alterius cuiuscumque./ atque salis si que sunt in presenti uel que fieri poterunt in futurum./ cum uenacionibus aquis. aquarum decursibus. molendinis. theoloniis./ monetis. mulctis et emendarum utilitatibus./ piscacionibus et marinis tractibus./ redditibus et quibuscumque obuencionibus/ melioracionibus undecumque prouenientibus in presenti uel eciam in futuro/ ad habendum. possidendum. tenendum. utifruendum regendum et quidquid predictis. magistro et fratribus eorumque successoribus deinceps placuerit faciendum cum omni dominio ducatus predicti omnique iure/ iurisdiccione/ actione/ usu et requisicione. ac omnibus appendiciis et pertinenciis. ad eundem ducatum spectantibus de iure uel consuetudine nichil nobis. heredibus aut successoribus nostris dominii iuris aut iurisdiccionis in predictis. ducatu et terris seu hominibus in toto uel in parte penitus reseruantes pro. decem et nouem. milibus marcarum puri argenti ponderis Coloniensis. ♦ Quam pecuniam confitemur presentibus nos ab ipsis. magistro et fratribus habuisse et recepisse ac nobis integre datam solutam et numeratam esse./ excepcioni nobis non dati non soluti et non numerati precii. eciam omnis iuris auxilio nobis competenti omnino renunciamus/ ♦ Et exquo sincerissimus senior frater noster carnalis domicellus. Otto. ad quem idem ducatus iure hereditario pertinet ob salutem anime sue. ordinem predictorum fratrum se et sua dedicando ingreditur/ eciam in remissionem peccaminum progenitorum nostrorum et insuper nos cupientes fore participes bonorum operum que fiunt per fratres ordinis supradicti. de consilio/ et consensu eiusdem fratris nostri. donamus ex certa sciencia irreuocabiliter inter uiuos dictis. magistro. fratribus et ordini quod res nunc ualet. plus precii. uel ualere poterit et quidquid nobis. heredibus aut successoribus nostris. in. et ex predictis competit aut competere poterit in futurum\ ♦ Hanc igitur uendicionem/ donacionem./ et tradicionem et omnia et singula suprascripta. prouide. racionabiliter et ex certa sciencia per nos facta promittimus bona fide pro nobis nostrisque heredibus et successoribus uniuersis. antedictis. magistro et fratribus pro se suisque successoribus et ordine stipulantibus perpetuo. firma. rata et grata habere tenere et adinplere. nec contrafacere. uenire uel infringere per nos uel alium in toto uel in parte. aliqua racione. causa. uel ingenio. de iure uel de facto. que omnia esse uolumus circumscripta\ ♦ In quorum testimonium et robur perpetuum sigillum nostrum una cum sigillis fidelium nostrorum militum uidelicet Stygoti Anderss{we}n dicte terre Reualiensis capitanei et Frederici de Lochen quondam nostri marschalci presentibus est appensum cui fidem omnimodam uolumus adhiberi non obstantibus sigillis si quibus in preterito usi sumus uel nos uti continget in futuro . . ♦ Actum et datum Margenburgh anno domini. mo. ccco. xlsexto die decollacionis sancti Iohannis baptiste;s per manus domini Hinrici de Luneborgh rectoris ecclesie Worthingeburgh nostri cancellarii predilecti\
37 Hinrico] A, Heynrico B.
1 Theuthonice] A, Theutonice B.
7 Wesenbergh] A, Wesenberg B.
10 homagia] homagya B.
2 anime] B, amime A.
10-11 racionabiliter] B, racionabliter A.
18 Stygoti Andersswn] B, Stygotis Andersson A.
19 Lochen] A, Lochin B.
22 Margenburgh] A, Marienburg B,
23-24 per manus indtil predilecti] vistnok tilf. senere med samme hånd og blæk i A, mgl. i B.
4: cf. Dipl.Dan. 2. rk. XI nr. 70 og 3. rk. I nr. 171.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Estland, til alle, hvem dette brev når, hilsen evindelig med Gud.
Vi vil, at det med dette brev skal nå til alles kundskab, at vi efter moden rådslagning og grundig overvejelse samt med vore tro mænds samtykke af visse og gyldige årsager, som berører os og vort rige, har solgt, overgivet og overdraget vort hertugdømme Estland, som hører til vort rige Danmark, til de fromme mænd, herrerne broder Henrik Tusmer, højmester for St. Marie hospitalsbrødre af det tyske ordenshus i Jerusalem, og de øvrige brødre samt selve ordenen, hvilke herrer på deres og deres efterkommeres og efterfølgeres vegne for 19.000 mark lødigt sølv af kølnsk vægt har købt og ved retmæssigt købs adkomst har modtaget nævnte hertugdømme Estland, nemlig landet Reval d.v.s. borgen og staden Reval, retten til at præsentere biskoppen sammesteds, samt hvad ret der tilkommer os til samme bispedømme, borgen og staden Wesenberg, borgen og staden Narva og i almindelighed alle befæstninger, som findes i fornævnte hertugdømme, ved hvilket navn de end kaldes, samt byer, allodier, landsbyer, patronatsrettigheder, len, mandsed, vasalliteter og alle tjenesteydelser af byboer og landboer i form af rostjeneste og ægt, som ifølge ret eller sædvane tilkommer eller i fremtiden kan tilkomme os og vort rige der, med græsgange, enge, moser, skove, lyngstrækninger, lunde, agre, dyrkede og udyrkede, med de guldminer, sølvminer og miner med hvilket som helst andet metal, og med de saltminer, som nu eller i fremtiden måtte forefindes, med jagtrettigheder, vande, vandløb, møller, told, møntrettigheder, retsbøder og udbytte af erstatninger for retsbrud, med sø- og havfiskeri, med indkomster og alle oppebørsler og med forbedringer, hvor de findes nu eller kan findes i fremtiden, hvilket fornævnte herrer, mesteren og brødrene samt deres efterfølgere, kan sidde inde med, besidde, holde, nyde og styre og råde over, på hvad måde det end herefter måtte behage dem, med al herlighed i fornævnte hertugdømme og med al ret og jurisdiktion, med ethvert krav, enhver brugsret og fordring, samt med alt hvad der hører til og hører ind under samme herlighed ved ret eller sædvane, idet vi hverken helt eller delvist forbeholder os, vore arvinger eller efterfølgere nogen herlighed, ret eller jurisdiktion i fornævnte hertugdømme og landskaber eller over mændene der. Vi tilstår med dette brev at have fået og modtaget nævnte penge af samme mester og brødre, og at de fuldstændigt er givet, betalt og optalt for os; vi giver fuldstændigt afkald på al indsigelse om, at beløbet ikke er givet, betalt og optalt for os samt på enhver retslig støtte, som vi kunde tage vor tilflugt til. Og eftersom vor kæreste ældre, kødelige broder, junker Otto, hvem dette hertugdømme tilhører efter arveretten, for sin sjæls frelse og ligeledes til bod for vore forfædres synder indtræder i de fornævnte brødres orden, idet han vier sig og overgiver dem sig og sit, og fordi vi desuden ønsker at få del i de gode gerninger, som sker gennem ovennævnte ordens brødre, så skænker vi efter samme vor broders råd og samtykke og med fuld viden, uigenkaldeligt blandt levende de nævnte, mesteren, brødrene og ordenen alt, hvad det foranstående er eller kan blive værd ud over købesummen, og hvad som helst, der tilkommer eller i fremtiden kan tilkomme, os, vore arvinger eller efterfølgere med hensyn til det fornævnte. For os, alle vore arvinger og efterfølgere afgiver vi derfor på vor tro det løfte til fornævnte mester og brødre, der modtager løftet på deres egne, deres efterfølgeres og ordenens vegne, at det salg, den gave og den overdragelse og alt og hvert i ovenstående, som vi viseligt, på gyldig måde og efter sikker viden har foretaget, vil vi evindeligt anse og holde for ubrydeligt, godt og gyldigt og opfylde uden at handle eller virke derimod og uden at bryde det selv eller ved nogen anden, helt eller delvist, ved nogen foranledning, af nogen årsag eller ved noget påfund, retsligt eller faktisk, idet vi vil lade alt sådant ude af betragtning. Til vidnesbyrd herom og evig bestyrkelse heraf er vort segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende vore trofaste riddere, Stig Andersen, høvedsmand i nævnte land Reval, og Frederik v. Lochen, fordum vor marsk. Vi ønsker, at der skal næres fuldstændig tillid til vort segl, uanset at vi tidligere har brugt andre segl eller i fremtiden kan komme til at gøre det. Forhandlet og givet i Marienburg i det Herrens år 1346 på den dag, da Johannes Døberen blev halshugget; under herr Henrik af Lüneburg, sognepræst i Vordingborg, vor højtelskede kanslers hånd.
Den ovennævnte tyske oversættelse Aa1 af vidissen 1347 18. maj har fejlagtigt dateringen 1347 sunte Joh. Bapt. dage for selve salgsbrevet 1346 (!), foruden at den anbringer vidnerne ved vidimeringen 1347 som vidner til selve salgshandlingen 1346, cf. Stavenhagen, Akten u. Rezesse der livl. Ständetage 34 nr. 46. Denne forkerte datum går igen hos Hamsfort, SRD. I 306 og Rørdam, Monum. 2. rk. II 474, den forkerte vidneliste tillige hos Hupel, Neue Nord. Misc. IX p. 549; Arndt II 100, Mon. Liv. antiquæ III 48 note 2, Langebeks Diplomatarium og fl. st. i den ældre litteratur.
De to originaler er skrevet med forskellig hånd. Skriveren af A, der efter slutbemærkningen i dette eksemplar må være identisk med kansleren Henrik af Lüneburg, har også skrevet originalen til Zutphenprivilegiet af 1346 10. oktober, nr. 282, mens B's hånd genfindes i kong Valdemars brev til paven af 1347 24. juni, nr. 361.