Vi Ludvig, af Guds nåde markgreve af Brandenburg og Lausitz, pfalzgreve ved Rhin, hertug af Bayern og Kärnthen, greve af Tyrol og Görz og desuden foged for kirkerne i Brixen, Aquileja og Trento og det hellige romerske kejserriges ærkekammermester, og desuden stæderne Bellunos og Feltres overherre, ønsker, at det skal komme til alles kundskab, nulevendes såvel som fremtidiges, og vi erklærer offentligt med dette brev, at vi efter forudgående modne rådslagninger og omhyggelige overvejelser og med samtykke af vore tro mænd frit, ikke forledt ved svig eller narret med list, med ejendomsret og til evig tid har solgt, givet og overgivet vort hertugdømme eller land Estland — der under navn af medgift lovligt og velbegrundet blev givet os af herr Kristoffer, from ihukommelse, fordum de Danskes konge, vor svigerfader, og af herr OttoN, junker af Danmark, vor højtelskede svoger, sammen med vor hustru Margrete, from ihukommelse — til de fromme mænd og herrer, broder Henrik Tusmer, højmester for brødrene af hospitalsordenen af det tyske St. Mariehus i Jerusalem, og de øvrige brødre og ordenen af samme hus, der på deres egne og deres efterkommeres og efterfølgeres vegne for 6000 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt købte og ved retmæssigt købs adkomst modtog dette vort hertugdømme eller land Estland med alle dets tilliggender, d.v.s. borgen og staden Reval, retten til at præsentere biskoppen sammesteds, og alt, hvad der tilkommer eller kan tilkomme os af ret til dette bispedømme, borgen og staden Wesenberg, borgen og staden Narva, og i almindelighed alle befæstninger, som findes i fornævnte hertugdømme eller land, med hvilket navn de end kan betegnes, samt byer, allodier, landsbyer, patronatsrettigheder, len, mandsed, vasalliteter og alle tjenesteydelser med enhver ret, jurisdiktion og herlighed og med alle tilliggender og fordele, som fra gammel tid hørte til nævnte hertugdømme eller land, såvel i det salte hav som i andre vande, floder og åer, med veje og uden veje, told, mønt, miner, bøder, indtægter af bøder og bod, at sidde inde med, besidde, beholde, nyde, styre og råde over, på hvad måde det herefter måtte behage samme højmester og brødre og deres efterfølgere, idet vi overhovedet ikke forbeholder os, vore arvinger eller efterfølgere nogen herlighed, ret eller jurisdiktion i fornævnte hertugdømme eller land eller over mændene der. Vi tilstår med dette brev at have fået og modtaget disse penge af samme mester og brødre, og at de fuldstændigt er givet, betalt og optalt for os; vi giver fuldstændigt afkald på al indsigelse om, at beløbet ikke er givet, betalt og optalt for os. Vi giver ligeledes særligt og udtrykkeligt afkald på klage og proces, som vi har rejst for vor herre, herr kejser (Ludvig), og som vi måtte kunne rejse for enhver anden dommer, mod nævnte højmester, brødre og orden angående tab og uret, der, således som vi mente, var sket og tilføjet os i fornævnte hertugdømme af samme højmester og brødre med hensyn til ting og mænd, idet vi aldrig i eftertiden vil mindes det. Desuden skænker vi i håb om, at gudsdyrkelsen i ovennævnte orden forøges, og i ønsket om at blive delagtig i de gode gerninger, som hyppigt forekommer ved samme ordensbrødre, med fuld viden uigenkaldeligt blandt levende nævnte højmester, brødre og orden alt, hvad det foranstående er eller i fremtiden kan blive værd ud over købesummen. Vi lover på tro og love evindeligt at anse denne gave, dette salg og denne overgivelse og dette afkald og alt det ovenanførte, der lovligt og rigtigt er foretaget af os, for urokkeligt, gyldigt og godt, og overholde det over for fornævnte højmester og brødre, der modtog løfte herom for sig og deres efterfølgere, og ikke nogensinde med hensyn til det hele eller en del deraf selv eller ved andre gøre eller handle derimod eller antaste det af en eller anden grund eller årsag eller ved noget påfund, retsligt eller faktisk, idet vi med fuld viden med hensyn til alt dette giver afkald på indsigelse om svig, på klage »in factum»N, på apostoliske og kejserlige breve og bevillinger eller breve og bevillinger, der er eller måtte blive opnået fra romerske konger, på alle sædvaner og i det hele taget på al hjælp fra kanonisk og romersk ret, hvori vi, vore arvinger eller efterfølgere på nogen måde kunde finde støtte, og hvorved der kunde opstå skade for nævnte højmester og brødre eller deres efterfølgere. Til vidnesbyrd herom og til evindelig bestyrkelse har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Men vidner i denne sag er den højbårne mand Johan, borggreve af Nürnberg, og de strenge riddere Albrecht v. Wolfstein, Frederik v. Lochen, Wilhelm Bombrecht, vor mundskænk, Beringer Helo, vor marsk, tillige med flere andre troværdige mænd. Givet og forhandlet i vor stad Tangermünde i det Herrens år 1346 om torsdagen på apostlen og evangelisten St. Mathæus' dag.