© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In den namen des Heren amen. ♦ Yn deme yar syner bort m cce vnde xlvii yn deme xxgesten dage des mandes october yn der negenden stunde ofte darby, yn tyden des alder hylgesten vaders vnde heren Klemens de seste yn synen sesten yare, yn myner yegenwardycheyt vnde des beschedenen mannes heren Hynryk van Beteheym kerher to Tukel stycktes Dorp yegenwardycheyt openbaren schryvere vnde tuge hyr vnder gescreuen hyr to besunderen geropen so heuet de erbar geslyke man broder Borchart van Derenleue des ordens des huspyttalles sunte Marygen des dudeschen husses Yerusalem war en meyster der broder <to> Lyflande gewest getoget en bref yn der perkerken sunte Kattrynen <to> Wyttenstene myt enen waren gansen yngesegel de<s> edelen hogen vorsten heren Walmers konynges to Denemarken nycht vtgegan nych<t> holych nycht geschaven nyn laster myt alle an syk hebbende vnde bat dat de worde gelesen vnde apenbart vormyddelst den erbaren heren her Gotvrydus deken to Revel. ♦ Darnegest bat he den breff to settende yn ene apenbaren tuchnysse ynde bewysynge vnde de lut des breues van worden to worden was aldus. ♦ Wy Wolmer (etc.=nr. 269). ♦ Dyt ys geschen yn der tyt vnde stede vorgesereuen yn yegenwardycheyt der erwerdyge yn Gode <vaderen> vnde heren Olaue bysschop der kerken to Reuel Euerhardus der velt moneke en abbet to Valkena Nykkolaves abbet to Pades dar to yn yegenwardy<cheyt> der ersamen heren broder Goswyn van Hereke meyster der broder dudeschen to Lyflande broder Johan Wyden kumter to Velyn broder Hermen Gutacker voget to Yarwen vnde vele andere tuge geropen vnde gebeden to dossen vorgescreuen dynngen. ♦ Vnde yk Konradus van Mylen klerck des stychtes <Vr>uwenborch van walt des keysers openbar schryuer to samen myt dossen vorbenomeden tugen hebbe yk yegenwardych gewesen <der togynge> dosses breues vorgescreuen vnde den suluen breff hebbe yk trwelyken gebracht vnde settet myt myner hant yn ene apenbare tuchnysse. ♦ Yk hebbe noch aff noch to gelecht men getekent myt mynen wonlyken namen vnde teken gebeden yn en tuchnysse der vorscreuen dynck. ♦ Vnde yk Hynryck Betheym kerkher to <T>urgel des stychttes Darpet van walt des keysers apenbar scryuer myt den vorgescreuen apenbaren scryuer Konradus Mylen myt den tugen bouen <benomet> hebbe yk manck gewesen de openbarynge vnde bewysynge der breue vorgescreven scryft vnde hebbe my ok vnder an gescreuen myt mynen wonelyken namen vnde tekene geset ynde gebeden to dossen vorgescreuen saken.
7 <to>] mgl. Aa.
8 Kattrynen <to>] Kattrynen tilf. o. l., to mgl.
9 de<s>] de Aa.
10 nych<t>] nych Aa.
16 <vaderen>] mgl. Aa.
18 yegenwardy<cheyt>] yegenwardy Aa.
23 <Vr>uwenborch] Nuwenborch Aa.
24-25 <der togynge>] dar to genge Aa.
29 <T>urgel] Reuel rettet til Kurgel Aa.
31 <benomet>] mgl. Aa.
I Herrens navn, amen. År 1346 efter hans fødsel og på den 20. dag i oktober måned, ved den 9. time eller deromkring, i den allerhelligste fader og herre Clemens 6.s sjette år, i min nærværelse og i nærværelse af den gode mand, herr Henrik v. Betheym, sognepræst i Turgel i stiftet Dorpat, offentlige notarer, og af de vidner, som er anført her nedenfor, og som særlig var tilkaldt hertil, da har den ærværdige gejstlige mand, broder Burchard v. Dreyleven fra hospitalsordenen af St. Maria af det tyske hus i Jerusalem, som har været mester for brødrene i Livland, i sognekirken St. Katerina i Weissenstein forevist et brev med et ægte og helt segl, udstedt af den ædle og høje fyrste, herr Valdemar, konge af Danmark, ikke streget, ikke hullet, ikke skrabet, overhovedet ganske fejlfrit, og bad om, at det skulde oplæses og bekendtgøres ved den ærværdige herre, herr Gotfred, dekan i Reval. Dernæst bad han om at opsætte brevet til et åbenbart vidnesbyrd og bevis, og brevets ordlyd var ord til andet således: Vi Valdemar (o.s.v. = nr. 269). Dette er sket på førnævnte tid og sted i nærværelse af de ærværdige fædre i gud og herrer Oluf, biskop ved kirken i Reval, Everhard, cisterciensermunk, abbed i Valkena, Nicolaus, abbed i Padis, endvidere i nærværelse af de hæderværdige herrer, broder Goswin v. Herike, mester for de tyske brødre i Livland, broder Johan Wyden, kommendator i Fellin, broder Herman Gutacker, foged i Jerwien og mange andre vidner, tilkaldt og bedt om at overvære det foranstående. Og jeg Konrad v. Mylen, klerk i stiftet Frauenburg, ved kejserens bemyndigelse offentlig notar, har sammen med disse førnævnte vidner været til stede ved fremlæggelsen af dette førnævnte brev, og samme brev har jeg redeligt redigeret og med egen hånd opsat i offentlig form. Jeg har hverken lagt fra eller til, men har sat mit sædvanlige navn og tegn under, udbedt til vidnesbyrd om det foranstående. Og jeg, Henrik Betheym, sognepræst i Turgel i stiftet Dorpat, ved kejserens bemyndigelse offentlig notar, har sammen med den førnævnte offentlige notar Konrad Mylen og med oven omtalte vidner været til stede ved det føromtalte brevs offentliggørelse og bevidnelse, og jeg har også underskrevet med mit sædvanlige navn og tegn, sat til og udbedt i denne anledning.
Årstallet 1347 i oversættelsen skal uden tvivl rettes til 1346. Herman Gutacker, der nævnes som foged i Jerwen, optræder som sådan i breve fra 1345 til 1346 4. november, men fra 1347 7. juni til 1350 som kommendator i Pernau. 1347-1348 ses Tymmo v. Meschede at være foged i Jerwen, cf. Stavenhagen, Akten u. Rezesse d. livl. Ständetage I 29 nr. 43. Hertil kommer, at ifølge den samtidige rimkrønike af Hoeneke (optaget ca. 1560 i Joh. Renners Livländische Historien, udg. af Hausmann u. Höhlbaum 1876) foregik suverænitetsskiftet 1346 1. november: Do wort de olde meister Borchert vam hochmeister to Prussen up Revel gesandt dat sulve vam konninge to entfangen; dat geschach anno 1346 in aller Gots hilligen dage (p. 95). Hermed stemmer, at Burchard v. Dreyleven 1346 4. november kaldes prouincialis Reualiæ, cf. nr. 289-290. Men er suverænitetsskiftet sket 1. november 1346, må offentliggørelsen af kong Valdemars afkald gå forud for denne handling.
Når oversætteren eller afskriveren to gange — altså bevidst — retter årstallet til 1347, skyldes det rimeligvis det forhold, at der i det samme håndskrift, hvor denne afskrift findes, er optaget en vidisse af salgsbrevet af 1346 29. august, men her med det fejlagtige år 1347, cf. nr. 273.