1346

1346. 31. oktober. Weissenstein286

Stig Andersen, ridder, erklærer, at han og ridderen Frederik v. Lochen ifølge kongelig bemyndigelse har solgt hertugdømmet Estlandtil højmesteren og den tyske orden og aftalt betalingsvilkårene, og at han nu efter at være kommet til Livland for at overgive borgene i Estland til ordensmesteren i Livland har meddelt denne, i hvilke møntsorter og til hvilken kurs den aftalte købesum skal udredes.

A: tabt, registreret i Mitauregistraturen 1621 (Sv.RA.), Schirren 136 nr. 266, og omtalt af Arndt II 100,4 — Aa: Sv.RA. Livonica 1935 1:39, f.21v. Afskrift efter Aa i Hiärns Collectanea p. 148 og herefter i Langebeks Diplomatarium.

Tryk: Bunge II 415 nr. 858 (som trykforlæg er delvis benyttet det enslydende brev af 1347 11. marts, nr. 333); A, Mohlin, Kristoffer II av Danmark, Bilaga nr. 22 — Monumenta Livoniæ antiquæ III 55 nr. 17; Reg. Dan. nr. 2284*, Dipl. Dan. 3. rk. II nr. 286; DRB. III:2 nr. 286 (i oversættelse).

Uniuersis præsentes uisuris seu audituris. Stigotus miles et uasallus serenissimi principis domini Waldemari regis Daciæ, salutem in omnium saluatore. ♦ Tenore præsentium recognoscimus et protestamur, quod cum uenissemus una cum domino Friderico de Lochen milite ad præsentiam magistri generalis ordinis hospitalis sanctæ Mariæ domus Theutonicorum Ierusolimitanæ, sicut nobis per dominum nostrum regem Daciæ suprascrip- tum mandatum fuerat et commissum, emptionem ducatus Estoniæ finaliter terminantes concordauimus cum ipso magistro generali in certa summa pecuniæ, ita qu<od> ultima summa pecuniæ super proximo festo natiuitatis beati Iohannis Baptistæ Lubekæ sine ampliori dilatione finaliter est persoluenda, deinde nobis uenientibus uersus Liuoniam ad præsentiam magistri Liuoniæ, quem quædam portio pecuniæ persoluendæ tangit, ad resignandum præfato magistro generali et suo ordini castr<a> et munitiones ducatus prænotati, antedictus magister Liuoniæ nos diligenter exorauit, quatenus sibi exponeremus lucide et aperte, qualiter et sub qua forma pagamenti huiusmodi summa pecuniæ esset persoluenda. ♦ Nos itaque meritis et studiosis supplicationibus eius digne annuentes respondimus, sicut placitatum fuerat, ueraciter asserendo, quod quælibet marca memoratæ summæ pagari debe<ret> in puro argento Lubecensi secundum Colloniense pundus, et ubi argentum in toto uel in parte deficeret, collectores seu receptores huiusmodi pecuniæ pro qualibet marca sine contradictione recipere et leuare debent xlv solidos Lubicensium denariorum legalium et ualentium. ♦ Quibus uero deficientibus, pro qualibet marca recipient quinque florenos cum dimidio datiuos et ualentes, cum quibus quilibet alium pagare potest, florenis Lubicensibus penitus exclusis et circumscriptis. ♦ Ubi autem defectus fuerit in florenis, talis suppleri debet cum scutatis seu clippeis aureis, semper pro marca argenti quatuor scutatos aureos cum dimidio absque aliqua difficultate et instantia computando. ♦ In quorum omnium euidens testimonium et firmum sigillum nostrum præsentibus est appensum. ♦ Datum Wittenstein, anno domini m.ccc.xlvi. in uigiliis omnium sanctorum.

3 ita qu<od>] itaque Aa, men cf. nr. 333.

6 tangit] tangitur Aa, men cf. nr. 333.

7 castr<a>] castrum Aa, men cf. nr. 333.

12-13 debe<ret>] debetur Aa, men cf. nr. 333.

Stig, ridder og vasal under den høje fyrste, herr Valdemar, Danmarks konge, til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, hilsen med alles frelser.

Vi erkender og erklærer med dette brevs ordlyd, at vi, da vi sammen med herr Frederik v. Lochen, ridder, mødtes med højmesteren for hospitalsordenen af de tyskes St. Mariehus i Jerusalem, således som det var overdraget og betroet os af vor herre ovenanførte konge af Danmark, har bragt købet af hertugdømmet Estland til endelig afslutning, og er kommet overens med samme højmester om en bestemt pengesum, således at de sidste penge uden yderligere udsættelse endeligt skal betales førstkommende St. Hans dag i Lübeck; da vi dernæst kom til Livland til møde med ordensmesteren for Livland, hvem betalingen af en del af de penge, der skal udredes, påhviler, for at oplade borgene og befæstningerne i ovenfor omtalte hertugdømme til fornævnte højmester og hans orden, bad fornævnte ordensmester for Livland os indtrængende om, at vi klart og åbent vilde forklare for ham, hvorledes og i hvilke betalingsmidler denne pengesum skulde udredes. Idet vi derfor, som sømmeligt er, bøjede os for hans rimelige og ivrige bønner, svarede vi i overensstemmelse med det, som var aftalt under forhandlingerne, og forsikrede i sandhed, at enhver mark af omtalte sum skulde betales i lødigt lybsk sølv efter kølnsk vægt, og hvor sølvet helt eller delvis måtte mangle, skal indsamlerne eller modtagerne af disse penge uden indsigelse modtage og oppebære 45 skilling lybsk i lovlige og gyldige penninge for hver mark, men er der mangel på disse, skal de for hver mark modtage 5½ gængse og gyldige floriner, hvormed enhver kan betale en anden, idet lybske gylden skal være fuldstændigt ude af betragtning; men hvor der er mangel på gylden, skal denne udfyldes med scutier eller skjoldgylden, idet man altid uden nogen vanskelighed og besværing skal beregne 4½ guldscuti for en mark sølv. Til klart og urokkeligt vidnesbyrd om alt dette er vort segl hængt under dette brev. Givet i Weissenstein i det Herrens år 1346 dagen før allehelgens dag.