Tekst efter Aa, rettelser og udfyldning af lakuner med støtte i biskop Tyges brev af 1327 24. februar, Dipl.Dan. 2. rk. IX nr. 374 :
Omnibus præsens scriptum cernentibus, Petrus dei gratia episcopus Vibergensis, salutem in domino sempiternam. ♦ Cum locus cathedralis ecclesiæ nostræ a deo magnam ab antiquo suæ libertatis obtinuerit dignitatem, <incongruum> iudicamus deinceps in tempore sui iuris, honoris uel dignitatis aut libertatis ut patiatur detrimentum. ♦ <Quocirca> præsentes scire uoluimus et posteros non latere, quod nos dilectos in Christo ecclesiæ nostræ filios canonicos Vibergenses paterna dilectione excepimus et dominis uenerabilibus præposito et canonicis ecclesiæ nostræ <suisque> successoribus auctoritatem ordinariam concessimus in <ciuitate> Vibergensi tam super clericos quam super laicos et omnem familiam <claustri> beatæ Mariæ Vibergensi<s>, uidelicet ui<l>licos, colonos, inquilinos et omnes in fundis uel domi<bus> ipsorum habitantes <in ciuitate uel extra, exactionem ecclesiarum quæ dicitur helligbrot> super <eosdem et omnem pristini> iuris plenitudinem <quam> temporibus antecessorum nostrorum uenerabilium <patrum> Heriberti, Eschilli, Suenonis Chetilli, Asceri, Guneri, Nicolai illustris regis Danorum cancellarii, †Petri Tychonis et Tychonis† dignoscuntur habuisse, et qu<oniam> <dictant> omnia priuilegia apostolic<orum> memoratis canonicis <concessa necnon> reuerendorum patrum archiepiscoporum Lundensis ecclesiæ confer<imus> et dimi<ttimus> liber<e> ordinand<am et> iure perpetuo possidendam, <item iura> specialia di<u>ortia, <reconciliationes cemiteriorum, iura ecclesiæ pro homicidiis cum hellugbrot> et iura pro iniectione manuum uiolentarum in cl<eric>um <et> parentes nobis reseruantes <et inhibentes sub interminatione> districti iudici ne quis præpositorum aut officialium nostrorum <memoratas libertates infringere> præsumat uel e<i>s <aus>u teme<r>ario <contraire>. ♦ Quod qui <attemptauerit> in iracundiam dei omnipotentis, sanctæ Mariæ et beatorum apostolorum Petri et Pauli et beati <Keti>lli confessoris incidant. ♦ In huius rei testimonium sigillum nostrum præsentibus duximus appendendum. ♦ Datum anno <domini> millesimo trecentesimo quadragesimo sexto.
18 <incongruum>] nullum Aa.
19 <Quocirca>] per Aa.
22 <suisque>] summis Aa,
23 <ciuitate>] ecclesia Aa.
24 <claustri>] quam clauserunt Aa.
24-25 Vibergensi<s>] Vibergensi Aa.
25 ui<l>licos] uilieos Aa.
25-26 domi<bus>] dominio Aa.
26-27 <in ciuitate indtil pristini>] opera ex litteris meis, excommunicationem etiam ......... qui dicitur Eschillus Broch super eundem Svenonem præstituunt Aa.
1 <quam>] a quibus Aa.
— <patrum>] opera Aa.
3 Petri Tychonis et Tychonis fejl for Petri, Tychonis et Symonis?, cf. Heise i Dipl. Viberg. 343-44.
4 qu<oniam>] quia Aa.
— <dictant>] mangler Aa.
— apostolic<orum>] apostolicis Aa.
5 <concessa necnon>] lakune i Aa.
6-7 conferi<mus> indtil et) conferunt et diminuunt libero ordinandi Aa.
7 <item iura>] Hæc qvia Aa.
7-8 di<u>ortia indtil hellugbrot)] dirortia, negotiatores ........ ] Aa.
9 cKericyum <et>] clauum autem Aa.
9-10 <et indtil interminatione>] lakune i Aa.
11-12 <memoratos ..... infringere>] lakune i Aa.
11-12 e<i>s indtil <contraire>] uel eos gustu temetario ...] Aa.
12 <attemptauerit>] hæcce reponunt Aa.
14 <Keti>lli] Botelli Aa.
15 <domini>] mgl. Aa.
Peder, af Guds nåde biskop af Viborg, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Da vort stiftssæde fra Gud har fået en stor værdighed ved sin frihed fra gammel tid, anser vi det for upassende, at det i tidens løb lider skår i sine rettigheder, sin ære, værdighed eller frihed. Derfor har vi villet, at nulevende skal vide og tilkommende slægter ikke være uvidende om, at vi har antaget os vor kirkes elskede sønner i Kristus, kannikerne i Viborg med faderlig kærlighed og har tilstået de ærværdige herrer, provsten og kannikerne ved vor kirke og deres efterfølgere vor ordinære myndighed i staden Viborg, såvel over gejstlige som over verdslige, og over alle Viborg Marie klosters undergivne, nemlig bryder, landboer, gårdsæder og alle, som bor på kannikernes grunde eller i deres huse i staden eller udenfor, endvidere det kirkelige sagefald, som kaldes helligbrøde, af samme og hele den gamle ret, som de vides at have haft under vore forgængere, de ærværdige fædre Herbert, Eskil, Svend, Kjeld, Asser, Gunner, Niels, kansler hos de Danskes høje konge, Peder Tygesen (?) og Tyge, og — idet vi henholder os til deres eget udsagn — overdrager dem alle pavelige privilegier, skænket til omtalte kanniker, samt de ærværdige fædres, ærkebisperne i Lunds privilegier, at bruge frit og besidde med rette til evig tid, idet vi fremdeles forbeholder os de særlige rettigheder, nemlig skilsmisser, genindvielser af kirkegårde, kirkens rettigheder for manddrab i forbindelse med helligbrøde og rettighederne med hensyn til voldelig fremfærd mod gejstlige eller forældre, og idet vi forbyder under trusel om streng dom, at nogen af vore provster eller officialer drister sig til at bryde omtalte friheder eller dumdristigt at overtræde dem. De, som forsøger det, skal ifalde Gud den almægtiges, jomfru Marias, de hellige apostle Petrus' og Paulus' og den hellige bekender Kjelds vrede. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i det Herrens år 1346.