Til vor ærværdige broder biskop (Jakob) af Roskilde hilsen o.s.v.

Den udmærkede fyrste Valdemar, de Danskes og Venders berømmelige konge, har meddelt os, at han sammen med nogle af sine fortrolige for nogen tiden siden, optændt af from glød, har besøgt Herrens grav og andre kapeller i det hellige land uden at have ansøgt om og opnået det apostoliske sædes tilladelse hertilN, dog i øvrigt ikke af ringeagt for pavens nøglemagt, hvorfor de vides at have pådraget sig bandlysningsdomme og andre straffe, der i almindelighed er rettet imod sådanne personer. Derfor bønfaldt nævnte konge os ydmygt på egne og sit følges vegne om, at vi barmhjertigt vilde værdiges i denne sag ved provision at give dem nådig syndsforladelse for fornævnte domme. Idet vi nu betænker den oprigtige hengivenhed, som samme kong Valdemar vides at nære for os og den romerske kirke, bøjer vi os for denne konges bønner og befaler Dig, broder, til hvem vi nærer fuld tillid i Herren, ved denne apostoliske skrivelse og overlader Dig med apostolisk myndighed ifølge kirkens regler at løse fornævnte konge og hans følge, hvis de ydmygt beder derom, fra bandlysningsdommene og de andre straffe, som de på grund af det fornævnte som forudskikket har pådraget sig, og pålægge enhver af dem frelsebringende bod i for hold til brøden og, hvad der iøvrigt med rette bør pålægges, således som Du finder det tjenligt til frelse for deres sjæle. Givet i Avignon den 11. september i vort (pontifikats) sjette år.