Til vor elskede søn Bartholomæus Jensen, broder med diakongrad i minoriterordenen i provinsen Dacia, hilsen o.s.v.

Iver for troen kræver, og Din fromme oprigtighed fortjener, at vi, så vidt vi kan med Gud, nådigt imødekommer Dine andragender, især da de tager sigte på Din sjæls frelse. Et andragende fra Dig, der er forelagt os, oplyste, at Du fordum indtrådte i franciskanerordenen og aflagde munkeløfte i den, og at Du på grund af forskellige og mangeartede stridigheder og forfølgelser, som Du utilbørlig blev genstand for, skønt ingen foreholdt eller kunde foreholde Dig nogen forbrydelse, og at Du på grund af den store fare og den frygt, som kunde påkomme selv en standhaftig mand, har trukket Dig tilbage fra nævnte orden, og at Du ikke på nogen måde kan frelse Din sjæl i omtalte orden, især da nævnte forfølgelser stadig vedvarer, og at der i provinsen Dacia ikke er andre tiggerordener end sortebrødrenes og brødrenes af fornævnte orden, hvorfor Du ydmygt har bønfaldet os om, at vi af apostolisk velvilje vilde værdiges at drage omsorg for Dig og Din stilling i så henseende. Idet vi bøjer os for disse Dine bønner, skænker vi Dig med dette brevs ordlyd tilladelse til at træde over i cistersienserordenen, uanset alle privilegier, der tilstået nævnte ordener, og desuden uanset hvilke som helst forordninger, bestemmelser og sædvaner, der strider herimodN. Intet menneske må bryde dette vort tilståelsesbrev eller i dumdristigt vovemod handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 21. juni i vort syvende pontifikatsår.