© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis presentes litteras inspecturis. Hinricus et Nicholaus. dei gracia. Holzacie et Stormarie comites. salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi presentes et futuri. inter magnificum principem. ac dominum. dominum nostrum. Waldemarum. Danorum Sclauorumque regem illustrem ex una parte. et nos parte ex altera. in modum esse qui sequitur placitatum. ♦ Primo. quod idem. dominus noster rex Waldemarus. nobis. pro redempcione terre Feonie. triginta unum milia marcharum. puri argenti. pro principali. et totali summa. per modum qui sequitur. soluere debeat. uidelicet. quod nobis decem milia marcharum. argenti soluat in hunc modum. primo quod nobis castrum Steghe pro quinque milibus marcharum puri argenti. disponat. et faciat assignari. et cum dictum castrum nobis uel illis. quos ad hoc deputauerimus sicut inferius continetur. fuerit assignatum. tunc dominu<m> Nicholau<m> de Iura. a. promissione reassignacionis castri Nyborgh. quam nobis fecerat. quittum et liberum dimittimus et penitus excusatum. tunc eciam assignacio siue demonstracio. domini Nicholai de Lembek. militis. cum castro Kalfø. et capitaneorum castri Koldingge. uidelicet domini Tymmonis et Dose. dictorum Ghodendorph. Hartwyci Breyde et fratrum suorum una cum homagio. per eosdem domino regi facto. stabilis maneat atque firma. ♦ Ad predictum eciam castrum Steghe. nobis bona pro quinque milibus marcharum puri argenti. in terra Holzacie debet assignare/ cum bonis et mansis. tantis. et talibus sicuti duo milites. nostri. et duo amici Henikini Humersbytel. quos ex utraque parte duxerimus acceptandos. asserunt. nos in dicto castro et bonis pro dictis quinque milibus marcharum argenti. sufficiencia bona habuisse/ et personaliter si eos tangeret. ita dare et recipere uoluissent/ ♦ Si uero dicti quatuor super hiis concordare non poterunt. tunc dominus Marquardus Brokdorph. uel Wlf Pugwysk. quorum alterum dictus Henikinus magis duxerit eligendum tamquam arbiter superior dictus ouærman maneat in premissis. ♦ Ordinabit insuper dominus rex. et nos cum eo. quod si alterum eorum interim mori contigerit alius qui superuixerit. plenam potestatem habeat premissa terminandi. ♦ Residua uero quinque milia marcharum argenti. infra proximum diem beati Nicholai. modo tali nobis soluat. uidelicet quod nongentas marchas argenti. in prompto nobis dabit nobis obsides dictos ghysel pro. tribus milibus marcharum puri argenti ad presens ponendo. ita quod quicunque de ipsis ghysel. pecuniam suam infra prefatum diem beati Nicholai non exsoluerit. nobis uiginti marchas argenti ultra quodlibet centenarium marcharum argenti. die debito non solutum. causa dampni soluere teneatur. ♦ Si autem aliquis obsidum per dictum dominum regem nominatus/ promittere noluerit. nobis alium hominem equebonum. loco sui. idem dominus rex ordinabit. hoc eciam addito. quod si aliquis istorum obsidum fidefragus fuerit. seu infra dictum tempus. morte preuentus decesserit/ nobis. ipse dominus rex nichilominus satisfaciet pro eodem. ♦ Item nobis summam pecunie. quam Heyno Spliit in castro Nyborgh habet. que tamen summa ultra mille marchas argenti. se extendere non poterit idem dominus rex soluerat. ad modum subsequentem. uidelicet quod si computacione. inter Tunnonem Ranzowe et dictum Hey- nonem Spliit facta. dicta summa ad mille marchas se non extenderit. illum defectum una cum centum marchis argenti. que in alio millenario prius defecerunt infra dictum diem beati Nicholai. in prompta pecunia. predictus dominus rex. nobis supplebit atque soluet. ♦ Insuper nos. dicto domino Nicholao de Iura militi. castrum Nyborgh. ad manus fideles inter ipsum dominum regem et nos infra crastinum proxime diei. beati Olaui regis et martiris. sine omni protraccione assignare debeamus. ♦ Prefatus uero dominus rex. domino Hartwico de Krumedike/ Hinrico Glysingh. uel Detlauo de Wynsiin. castrum Steghe absque omni arte mali. et doli. ex parte nostra infra proximum mensem faciat assignari. omnibus amicis dicti Henikini Humersbytel de dicto castro et ipsius suburbio. tempore dicte assignacionis exclusis./ adiecto eciam. quod quicunque istorum trium. dictum castrum receperit. comitiuam suorum amicorum. in quantum sibi placuerit. secum in idem castrum ducere poterit et inferre/ condicione eciam hac sequente/ quod si dictum castrum. uni dictorum trium. ex parte nostra assignatum. uel absque dolo exhibitum fuerit. licet recipere noluerit. dictus dominus Nicholaus de Iura ab omni impeticione nostra et heredum nostrorum. racione promissionis de castro Nyborgh omnimode maneat excusatus/ et dicto domino regi ipsum castrum Nyborgh. quandocunque ipsi domino regi placuerit. sine omni contradiccione assignabit. ♦ Si uero dictum castrum Steghe uni trium predictorum assignatum. uel ut premissum est exhibitum non fuerit. tunc dictus dominus Nicholaus de Iura. nobis castrum Nyborgh restituat. absque omni arte mali et doli. et assignet. ♦ Item nos predicto domino Nicholao de Iura dimidietatem tocius terre Feonie una cum dicto castro Nyborgh. absque omni arte doli et mali. liberius assignare debeamus eidem domino regi. ipsam dimidietatem terre Feonie ab impeticione quorumcunque penitus liberando. illis exceptis qui se aliqua bona ibidem iure hereditario seu cum suis uxoribus uel titulo iuste empcionis uel impigneracionis racionabiliter demonstrare poterint. legaliter habuisse. ♦ Si uero nos aliqua bona. in eadem dimidietate terre. personaliter impigneraueramus ipsi domino regi. ea. liberare debeamus eadem sibi libere assignando. ♦ Si autem aliquis in illa dimidietate. aliqua bona. sine aliqua racionabili demonstracione. sicut dictum est occupauerit et se de ipsis bonis remouere noluerit. tunc nos assumpto nobiscum capitaneo domini regis de Nyborgh. si necesse fuerit/ eundem ipsa bona dimittere et se deinde compellamus remouere. ♦ Item omnes Theotunici ibidem residentes obsequium de suis familiis. infra proximum diem beati Michaelis. pro segetibus eorum metendis. habeant. et aliter se de bonis. que in possessione habent. nullatenus intromittant. nec pensionem. nec talliacionem. uel quodcunque consimile exigere debent uel eciam obtinere. nisi quod in curiis suis principalibus. dictis auelsgaarth. ad proximos dies carnispriuii. residentes. potestatem habeant. annonam suam triturandi. et infra eosdem dies ipsam annonam. una cum omnibus bonis suis mobilibus ad uelle suum deducendi. ♦ Si uero aliquis dictas curias de ipsis Theotunicis habere uoluerit. tunc ipsis pro edificiis in dictis curiis. per ipsos emptis uel constructis. uel pro premio carpentariorum. et laborancium satisfacere teneatur. ♦ Quod si facere noluerit. dicti Theotunici sua edificia infra eosdem dies carnispriuii liberam habeant potestatem deferendi. ♦ Hoc insuper notato. quod cum exactiones illius terre. ad singula castra diuidantur. tunc ad castrum Hyncegafl. Wenzlethereth. et Bokhereth. ad castrum uero Ørkyl. Salinggehereth. et Sundzhereth. computari debeant et manere. ♦ In recompensam autem istarum quatuor hereth. ipsi domino regi. per nos bona tanta. et equebona. iuxta Nyborgh utilia sibi et placita monstrari debeant et committi. ita. quod boni uiri et fidedigni. ipsum dominum regem. plenariam habere satisfaccionem. manifeste poterunt demonstrare./ ♦ Omnia uero alia bona que equalitati huius diuisionis superfuerint. tam in ciuitatibus et uillis. quam bonis aliis. in duas partes inter ipsum dominum regem et nos equaliter diuidantur/ exceptis hereditatibus domine comitisse. et bonis que nos ibidem iuste emeramus. ♦ Item ad arbitrium nostrum stabit usque ad proximum festum beate Marie uirginis natiuitatis/ utrum Theotunicos in nostra dimidietate existentes remouere uoluerimus. ipsi domino regi bona ipsorum assignando et precarias et donatiua de illa dimidietate nostra. sicut de dimidietate ipsius domini regis sibi dabitur. annuatim eidem domino regi conferendo. uel ipsos Theotunicos nobiscum in bonis suis habere uoluerimus. sine precariis residentes. ipsi domino regi de principali summa. qua Feonia redimatur. mille quingentas marchas argenti quolibet anno defalcando. donec dicta terra. Feonia. pro principali summa quittata fuerit et redempta. ♦ Preterea nos. ipsum dominum regem precautum et premunitum diligencius habeamus. ne Theotunici in dimidietate nostra existentes. precarias de familiis suis extorqueant ut destruantur. infra terminum antedictum. ♦ Si autem nos dicto domino regi. mille quingentas. marchas argenti annuatim defalcauerimus. tunc nos iuuabit ne Dani. clerici. uel layci. nobiscum super bonis suis in dimidietate nostra discordent siue bellent. donec. a. nobis dicta dimidietas redimatur. ♦ Item omnes prebendas et beneficia ecclesiarum. per nos seu patrem nostrum. in diebus suis concessa uel collata stabilia habet dominus rex atque rata. excepta uicaria. uidelicet altari domini regis in Koldinge. ♦ Si autem. nos dimidietatem nostram ipsum dominum regem. sequi ex toto dimiserimus. tunc nobis tria milia marcharum argenti in principali debito computanda. dabit annuatim. et Theotunici. in ipsa dimidietate residentes. in curiis suis principalibus. ad dies carnispriuii resideant. annona sua. et bonis suis mobilibus utendo et deducendo prout in alia dimidietate superius est expressum. ♦ Si uero nos dimidietatem nostram retinuerimus nobis. mille quingentas marchas argenti. quolibet anno dabit eciam in principali summa computandas. et nos ipsi domino regi. de principali debito. mille quingentas marchas argenti. prout supra dictum est annuatim defalcabimus pro dimidietate nostra prius dictas ♦ Preterea nos. dimidietatem nostram antedictam. liberam habeamus totaliter ordinandam. una cum singulis ecclesiarum beneficiis ibidem. prout eadem. in hunc diem liberius habueramus donec. a. nobis totaliter redimatur. ♦ Item si de Iucia. aliqua donatiua seu precarias rex exegerit. et obtinuerit. tunc nos dimidietatem dictarum precariarum subleuabimus ipsi domino regi de summa principali terre Feonie tantum quantum de ipsis precariis subleuauerimus. penitus defalcando. hoc addito. quod quamcicius tota summa principalis. pro terra Feonie ut premissum est. nobis fuerit persoluta. tunc nos omnem dimidietatem terre Feonie/ quam in nostro pignere habemus. una cum castris. Hyncegafl. et Ørkyl. absque omni inuencione et arte doli et mali. ipsi domino regi. liberius assignabimus. ad uelle suum penitus ordinandam. ipsum dominum regem. precautum et sufficienter premunitum habendo. quod sic sibi contingat. de castris nominatis. ♦ Item aduocati nostri. pro singulis que in hunc diem in Feonia fecerant. ab impeticione domini regis maneant excusati. ♦ Insuper aduocatus domini regis cui castrum Nyborgh commiserit. cum decem militibus et armigeris in fide stabiliter promittat. quod idem dominus rex. omnia prescripta absque omni arte doli et mali teneat. nobis et nostris hominibus inuiolabiliter obseruanda. ♦ Si uero ille aduocatus destitutus fuerit. alius loco sui institutus cum decem hominibus equebonis sicut prius eadem certificet et promittat. consimilem eciam caucionem nos de castris. Hyncegafl et Ørkyl. facere debemus uiceuersa. domino regi supradicto. ♦ Item nos. domino nostro regi predicto. Hartwicum Breyde in uigilia proxima beati Iacobi apostoli monstrabimus. quod dicitur wisen super dimidietate castri Koldinge. ♦ Item nos. dominum Tymmonem. et Dose. dictos de Ghodendorph in predicta uigilia ipsi domino regi monstrabimus. quod wysen dicitur. super altera dimidietate castri Koldinge. antedicti. computacionem dictorum super impigneracione dicti castri audiendo. et eundem dominum regem. in hoc precautum et premunitum habendo. prout pecuniam pro redempcione eiusdem castri personaliter deberemus erogare et in quantum summa pecunie. secundum computacionem inter nos factam se extenderit. pro eadem summa pecunie dictum castrum Koldinge ab eisdem redimere debeat dominus rex supradictus. nec se de exaccionibus castri Koldinge intromittat. antequam ipsis Hartwico et Waldemaro dictis Breyde. et dictis Ghodendorph. pro pecunia sua in redempcionem dicti castri. per ipsum dominum regem fuerit satisfactum. ♦ Si uero aliqui. ipsis Breyde et Ghodendorph. in exaccionibus suis iniuriari uoluerint. dominus rex eosdem iuuabit pro eorum iniuria repellenda. ♦ Insuper nobis et nostris hominibus litteras suas appertas dabit idem dominus rex. continentes quod hec omnia. que iam dicta sunt. absque omni defectu et arte doli et mali teneat inuiolabiliter obseruandum. ♦ Item nos. ipsi domino regi. dominum Nicholaum de Lembek super impigneracione castri Kalfø. monstrabimus. quod wysen dicitur. ita quod nos cum eodem domino Nicholao de Lembek. super impigneracione dicti castri. computabimus ipsum dominum regem. precautum et sufficienter premunitum habendo. prout nos pecuniam pro redempcione dicti castri personaliter deberemus erogare. et idem dominus rex dictum castrum Kalfø. pro summa pecunie in quam computacio nostra cum dicto domino Nicholao facta se extenderit. ab eodem domino Nicholao redimere debeat et habere. ♦ Promittat insuper in litteris suis idem rex. quod domina regina Dacie. domini dux Ericus Saxonie. iunior. Waldemarus dux Iucie. dux Barnum iunior de Stetyn. et domicellus Nicholaus. dominus de Werle. alias de Ghystrowe. secum promittant. quod neque ipse dominus rex. neque aliquis nomine suo. de dimidietate terre Feonie nobis impignerata. uel de ipsis duobus castris. uidelicet Hyncegafl et Ørkyl. se intromittat. antequam tota summa pecunie. nobis. pro dimidietate nostra terre Feonie ex toto fuerit persoluta. ♦ Acta sunt hec in curia Nybbæ. anno domini. mo.ccco.xol octauo. in die beate Marie Magdalene. ♦ In cuius rei testimonium. sigilla nostra presentibus duximus apponenda.
1 dominu(m) Nicholau(m)] dominus Nicholaus A.
Henrik og Klaus, af Guds nåde grever af Holsten og Stormarn, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.
Alle nulevende og fremtidige skal vide, at der er forhandlet mellem den stormægtige fyrste og herre, vor herre Valdemar, de Danskes og Venders berømmelige konge, på den ene og os på den anden side på følgende måde. For det første skal samme vor herre kong Valdemar til indløsning af landet Fyn betale os 31.000 mark lødigt sølv for den fulde hovedstol, således at han skal betale 10.000 mark sølv på denne måde: for det første skal han for 5.000 mark lødigt sølv stille borgen Stegen til vor rådighed og oplade den til os; og når nævnte borg er blevet opladt os eller dem, som vi måtte beskikke dertil, således som det indeholdes nedenfor, så lader vi herr Klaus v. d. Jura være kvit, fri og fuldstændig løst fra det løfte om igen at overdrage os borgen Nyborg, som han har afgivet over for os; og så skal ligeledes den opladelse eller henvisning, der for ridderen herr Klaus Limbæks vedkommende angår borgen Kalø, samt den opladelse og henvisning, der vedrører høvedsmændene på borgen Kolding, nemlig herr Timme og Dose, kaldet Godendorp, Hartvig Breyde og hans brødre tillige med den mandsed, samme har aflagt over for herr kongen, forblive fast og usvækket. Og til fornævnte borg Stegen skal han oplade os gods for 5.000 mark lødigt sølv i landet Holsten i sådant gods og i sådanne gårde, at to af vore riddere og to af Henneke Hummersbüttels venner, som vi på begge sider måtte godkende, erklærer, at vi har fået tilstrækkeligt gods i nævnte borg og gods for de nævnte 5.000 mark sølv, og at de personligt, hvis det angik dem, vilde give og modtage således. Men hvis nævnte fire ikke kan blive enige herom, så skal enten herr Markvard Brockdorf eller Wulf Pogwisch, hvem af de to nævnte Henneke foretrækker at vælge, være øverste voldgiftsmand, kaldet 'overmand' i denne sag. Fremdeles skal herr kongen — og vi sammen med ham — anordne, at hvis den ene af dem i mellemtiden skulde afgå ved døden, så skal den, som overlever, have fuldmagt til at træffe endelig afgørelse om det foranstående. Men de resterende 5.000 mark sølv skal han betale os inden nærmeste St. Nicolaus dag på den måde, at han skal give os 900 mark sølv i rede penge, idet han straks stiller os gidsler, kaldet 'ghysel', for 3.000 mark sølv, således at enhver af disse gidsler, der ikke betaler sine penge inden foromtalte St. Nicolaus' dag, for skaden skal betale os 20 mark sølv ud over hver 100 mark sølv, som ikke er betalt til den skyldige termin. Men hvis nogen af de gidsler, som nævnte herr konge udpeger, nægter at afgive løfte (om betaling), skal samme herr konge stille os en anden lige så god mand i hans sted, med den tilføjelse, at hvis nogen af disse gidsler bryder sit løfte eller afgår ved døden inden det nævnte tidspunkt, skal samme herr konge ikke desto mindre fyldestgøre os for ham. Fremdeles skal samme herr konge betale os den sum penge, som Heine Spliet har i borgen Nyborg, hvilken sum dog ikke kan udgøre mere end 1.000 mark sølv, på følgende måde: Hvis nævnte sum ved regnskabsopgørelsen mellem Tønne Rantzau og nævnte Heine Spliet, ikke når op på 1.000 mark, skal fornævnte herr konge tilføje og betale os det manglende i rede penge inden nævnte St. Nicolaus' dag sammen med de 100 mark sølv, som tidligere manglede i det andet tusind. Ydermere skal vi dagen efter førstkommende St. Oluf konges og martyrs dag uden al forhaling oplade nævnte herr Klaus v. d. Jura, ridder, borgen Nyborg til hans hånd som tillidsmand imellem herr kongen og os. Men føromtalte herr konge skal inden næste måned uden alle snedige kneb oplade borgen Stegen til herr Hartvig Krummedige, Henrik Glüsing eller Detlev v. Wensin på vore vegne, idet alle nævnte Henneke Hummersbüttels venner skal være fjernede fra nævnte borg og tilliggende by, når nævnte opladelse finder sted; der tilføjes, at den af disse tre, der modtager nævnte borg, kan have så mange af sine venner i sit følge, som det behager ham at indføre og indlægge i nævnte borg, og ligeledes tilføjes følgende bestemmelse, at hvis nævnte borg bliver opladt eller uden svig tilbudt en af de nævnte tre på vore vegne, men denne ikke vil modtage den, skal nævnte herr Klaus v. d. Jura i enhver henseende være fritaget for alle krav fra os eller vore arvinger som følge af sit løfte vedrørende borgen Nyborg, og han skal, når som helst det måtte behage herr kongen, uden nogen indsigelse oplade borgen Nyborg til nævnte herr konge. Men hvis nævnte borg Stegen ikke bliver opladt eller, som det er sagt, ikke tilbudt en af de tre fornævnte, så skal nævnte herr Klaus v. d. Jura uden alle svigagtige kneb tilbagegive og oplade os borgen Nyborg. Fremdeles skal vi uden alle snedige kneb frit oplade fornævnte herr Klaus v. d. Jura halvdelen af hele landet Fyn med nævnte borg Nyborg, idet vi fuldstændigt frigør herr kongen samme halvdel af landet Fyn for krav fra hvem som helst, med undtagelse af dem, der på gyldig måde kan påvise, at de lovligt har erhvervet noget gods sammesteds ved arveret eller med deres hustruer eller ved retmæssigt køb eller pant. Men hvis vi personligt har pantsat noget gods i samme halvdel af landet, skal vi frigøre det og frit oplade det til kongen. Men hvis nogen i denne halvdel uden, som det er sagt, at kunne påvise gyldig adkomst, bemægtiger sig noget gods og ikke vil fjerne sig fra samme gods, så skal vi om nødvendigt i forening med herr kongens høvedsmand på Nyborg, tvinge samme til at opgive dette gods og til dernæst at fjerne sig. Fremdeles skal alle tyskere, der bor sammesteds, have tjenesteydelse af deres undergivne indtil førstkommende St. Mikkelsdag til at høste deres korn, men ellers på ingen måde befatte sig med det gods, de har i besiddelse, og de skal hverken kræve afgift eller skat eller noget andet lig nende eller få det, undtagen at de, når de bor på deres hovedgårde, kaldet 'avlsgårde', indtil førstkommende fastelavn skal have ret til at lade deres korn tærske samt til efter deres vilje at lade dette korn fjerne sammen med alt deres rørlige gods inden samme dato. Men hvis nogen vil have de nævnte gårde af disse tyskere, så er han skyldig at fyldestgøre dem for de bygninger på de nævnte gårde, som er købt eller opført af dem, eller for tømrernes og arbejdernes løn; men hvis han ikke vil gøre det, skal de nævnte tyskere frit have lov til at føre deres bygninger bort inden samme fastelavn. Det bemærkes yderligere, at når dette lands oppebørselsdistrikter deles mellem de enkelte borge, så skal Vends herred og Båg herred regnes til og forblive ved borgen Hindsgavl, men Sallinge herred og Sunds herred ved borgen Ørkild. Men til vederlag for disse fire herreder skal vi til samme herre konge henvise og overgive lige så meget og lige så godt gods i nærheden af Nyborg, som kan være ham nyttigt og bekvemt, således at gode og troværdige mænd klart kan bevise, at samme herr konge har fået fyldestgørelse. Men alt andet gods, som ved denne ligelige deling bliver tilovers såvel i stæder og landsbyer som i andet gods, skal deles ligeligt mellem samme herr konge og os i to dele, med undtagelse af fru grevindens arv og det gods, som vi sammesteds retmæssigt har købt. Fremdeles skal det indtil førstkommende jomfru Marie fødselsdag henstå til os, om vi enten vil fjerne de tyskere, der bor i vor halvdel, og oplade deres gods til herr kongen og overlade ham beder og gaver af denne vor halvdel, således som de årligt skal gives ham af kongens egen halvdel, eller om vi vil have disse tyskere boende på deres gods hos os uden beder, idet der da hvert år skal afkortes kongen 1.500 mark sølv i den hovedstol, for hvilken Fyn skal indløses, indtil nævnte land Fyn vil være kvit og indløst for hovedstolen. Desuden skal vi omhyggeligt holde herr kongen sikret og beskyttet mod, at de tyskere, der bor i vor halvdel, ikke udpresser beder af deres undergivne inden for fornævnte termin, så at de rent ødelægges. Men hvis vi årligt afkorter 1.500 mark sølv for nævnte herr konge, så skal han hjælpe os med, at danskere, gejstlige eller verdslige, i vor halvdel ikke strides eller kriges med os angående deres gods der, indtil nævnte halvdel indløses fra os. Fremdeles skal herr kongen godkende overdragelsen af alle præbender og kirkelige beneficier, som er tilståede eller overdragne af os eller af vor fader i hans levetid, undtagen af et vikardømme, nemlig herr kongens alter i Kolding. Men hvis vi helt overlader herr kongen vor halvdel, så skal han årligt give os 3.000 mark sølv, som skal afregnes i hovedstolen, og de tyskere, der bor i den halvdel, skal bo på deres hovedgårde indtil fastelavn og bruge og fjerne deres korn og rørlige gods, således som det for den anden halvdel er udtrykt ovenfor. Men hvis vi selv vil beholde vor halvdel, skal han hvert år give os 1.500 mark sølv, som skal afregnes i hovedstolen, og vi skal årligt for vor fornævnte halvdel afskrive herr kongen 1.500 mark sølv i hovedstolen, sådan som det ovenfor er sagt. Ydermere skal vi fuldstændig frit kunne råde over vor fornævnte halvdel med alle dens kirkelige beneficier sammesteds, sådan som vi frit har haft den til denne dag, indtil den fuldstændigt indløses fra os. Fremdeles, hvis kongen kræver og opnår nogle gaver eller beder af Jylland, så skal vi oppebære halvdelen af de nævnte beder, idet vi fuldt ud skal afkorte kongen lige så meget af hovedstolen for landet Fyn, som vi oppebærer af disse beder, med den tilføjelse, at så snart hele hovedstolen for landet Fyn, sådan som det er sagt, bliver os betalt, så vil vi frit overdrage herr kongen hele vor halvdel af landet Fyn, som vi har i pant, sammen med borgene Hindsgavl og Ørkild uden alle påfund og snedige kneb, at råde fuldstændigt over efter hans vilje, idet vi yder herr kongen garanti og tilfredsstillende sikkerhed for, at det sker således med de omtalte borge. Fremdeles skal vore fogeder være fritagne for herr kongens tiltale for alt, hvad de indtil denne dag har foretaget sig på Fyn. Yderligere skal herr kongens foged, hvem han måtte overlade borgen Nyborg, sammen med 10 riddere og væbnere erklære fast på tro og love, at samme herr konge ubrydeligt skal overholde alt det forskrevne uden alle snedige kneb over for os og vore mænd. Men hvis denne foged bliver afsat, så skal den, som indsættes i hans sted, sammen med ti lige så gode mænd som før forsikre og love det samme; og omvendt skal vi afgive samme forsikring med hensyn til borgene Hindsgavl og Ørkild over for ovennævnte herr konge. Fremdeles skal vi dagen før næstfølgende St. Jakob apostels dag henvise — hvilket kaldes 'wisen' — Hartvig Breyde til vor fornævnte herre konge angående halvdelen af borgen Kolding. Ligeledes skal vi på den fornævnte dag henvise — hvilket kaldes 'wisen' — herr Timme og Dose, kaldet Godendorp, til samme herr konge angående den anden halvdel af fornævnte borg Kolding, idet vi hører de nævntes regnskab for pantsættelsen af nævnte borg, og idet vi sikrer og værner samme herr konge i denne sag, som om vi personligt skulde udbetale pengene for indløsningen af samme borg; og for så stort et beløb, som det ifølge den mellem os foretagne afregning andrager, for samme beløb skal ovennævnte herr konge indløse nævnte borg Kolding fra dem, og han skal ikke befatte sig med borgen Koldings oppebørsler, før Hartvig og Valdemar, kaldet Breyde, og de nævnte Godendorper er blevet fyldestgjorte af herr kongen for de penge, der tilkommer dem ved indløsning af nævnte borg. Men hvis nogen vil forurette nævnte Breyder og Godendorper i oppebørslerne, så skal herr kongen hjælpe dem med at tilbagevise forurettelserne. Ydermere skal samme herr konge give os og vore mænd sit åbne brev indeholdende, at han er forpligtet til uden indskrænkning og uden snedige kneb ubrydeligt at overholde alt det fornævnte. Fremdeles skal vi henvise, hvilket kaldes 'wisen', her Klaus Limbæk til samme herr konge angående pantsættelsen af borgen Kalø, således at vi afregner med samme herr Klaus Limbæk for pantsættelsen af nævnte borg, idet vi sikrer og værner samme herr konge i denne sag, som om vi personligt skulde udbetale pengene for indløsningen af nævnte borg, og herr kongen skal indløse og have nævnte borg Kalø af samme herr Klaus for den sum penge, hvortil den af os med herr Klaus foretagne afregning måtte beløbe sig. Samme konge lover ydermere i sit brev, at fru dronningen af Danmark, de herrer hertug Erik den yngre af Sachsen, hertug Valdemar af Jylland, hertug Barnim den yngre af Stettin og junker Nikolaus, herre af Werle, også kaldet af Güstrow, skal afgive løfte sammen med ham om, at hverken herr kongen selv eller nogen anden i hans navn skal befatte sig med den halvdel af landet Fyn, som er pantsat til os, eller med de to borge, Hindsgavl og Ørkild, førend hele pengesummen er betalt os for vor halvdel af landet Fyn. Dette er forhandlet på gården Nebbe i det Herrens år 1348 på St. Marie Magdalene dag. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vore segl hænge under dette brev.
Brevet er skrevet med samme hånd som nr. 42, mens nr. 40 er skrevet med anden hånd.