Til vor elskede søn Nicolaus Reventlow, søn af afdøde Henrik v. Reventlow, ridder, kannik i Slesvig, hilsen o.s.v.

Din velbyrdige herkomst, Dine fine sæder, Din renlivethed og Dine andre retskafne fortjenester, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, fordrer, at vi udstrækker den apostoliske gavmildheds højre hånd mod Din person. Med henblik på Dine fornævnte fortjenester og i betragtning af, at vor kære søn i Kristus Magnus og vor kære datter Blanca, Sveriges og Norges berømmelige konge og dronning, har rettet en ydmyg bøn til os herom på Dine vegne, ønsker vi at vise Dig særlig nåde, hvorfor vi med apostolisk myndighed overdrager Dig et kanonikat ved kirken i Slesvig med fuld kanonisk ret og giver Dig det ved provision. Hvis en af de større præbender ved denne kirke — i hvilken der findes store, middelstore og mindre præbender — samt en dignitet, et personat eller et officium med eller uden sjælesorg, uanset om de forefindes i eller uden for nævnte kirke, når blot de plejer at overdrages eller oplades til kanniker ved samme kirke, for tiden er ledige ved nævnte kirke, eller når de på een gang eller efter hinanden bliver ledige, og Du eller Din hertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at Du eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til deres ledighed, beslutter at godtage dem, reserverer vi dem til apostolisk overdragelse til Dig, at overdrage Dig efter denne godtagelse med al ret og tilbehør. Vi forbyder strengt vor ærværdige broder, biskop (Henrik), og vore elskede sønner, kapitlet i Slesvig, og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen af eller al anden rådighed over præbenderne, digniteterne, personaterne eller officierne ved samme kirke i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til også i tiden før denne godtagelse på nogen måde at træffe bestemmelse om dem, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at Du eller nævnte befuldmægtigede ikke har villet godtage dem. Vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset den bestemmelse, der fastlægger kannikernes antal, og alle andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner i samme kirke eller i den kirke, hvori denne dignitet, dette personat eller officium måtte forefindes, og særlig de bestemmelser, hvorved det siges at være forordnet, at de ældre kanniker ved denne kirke ved indtrædende ledighed kan optere for de bedste præbenderN, og at ingen kan erhverve en større præbende i den, medmindre han gradvis forfremmes fra de mindre, og at ingen kan opnå en dignitet, et personat eller et officium i den, medmindre han et vist antal år har været kannik med præbende og er i besiddelse af en præbende i nævnte kirke i Slesvig, selv om disse bestemmelser er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendt som kannik ved samme kirke i Slesvig eller gør påstand om anerkendelse eller af nævnte sæde eller dets legater har fået særskilt eller almindeligt brev på, at de skal have provision på præbender, digniteter, personater eller officier eller andre kirkelige beneficier i de egne, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du frem for alle disse — dog med undtagelse af dem, der med vor myndighed har ventebrev på sådanne præbender og digniteter, personater eller officier — skal have fortrinsret til at opnå nævnte præbende og dignitet, personat eller officium, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre præbender, digniteter, personater eller officier eller beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om samme biskop og kapitel eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af samme sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at kanonikater og præbender, digniteter, personater eller officier eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse eller provision eller anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved virkningen af nærværende nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt omtales eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor overdragelse gælder også), hvis Du ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde de bestemmelser og sædvaner, der gælder i nævnte kirke i Slesvig eller i den kirke, hvori denne dignitet eller dette personat eller officium måtte forefindes, når blot Du i Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når Du kommer til denne kirke, gør det i egen person, eller (uanset), at Du efter Dit eget udsagn ifølge Dine forfædres og slægtninges bestemmelse besidder og oppebærer nogle indtægter, der er henlagt af samme forfædre og slægtninge til oprettelse af et kirkeligt beneficium, og at Du har ventebrev på dette beneficium, når det bliver oprettet på kanonisk vis. Intet menneske må bryde dette vort overdragelses-, provisions-, reservations-, forbuds- og bestemmelsesbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 8. november i vort syvende pontifikatsår.