Waldemarus dei gracia Danorum Slauorumque rex/ dilectis nobis uiris discretis senatoribus/ senioribus totique communitati ciuitatis Rozstok graciam suam cum omni bono/ ♦ Noueritis quod dominus Magnopolensis ciuibus ciuitatis nostre Roskildensis litteras suas direxit sub tali forma quod se cum hereditate nostra/ ad alios dominos diuertere intendit/ cuius hereditatis nostre uos et ciuitas uestra pars existitis/ ♦ Unde petimus/ quod si cum hereditate nostra nobilitatus est/ hoc animaduertere non curetis/ quia antiquitus predicta ciuitas uestra/ ad nos iuretenus spectauit/ et adhuc spectat/ ♦ Unde si se a nobis alienare et diuertere uoluerit/ et ab alio concessionem terrarum siue municionem suscipere/ super hoc semper cogitetis quod uos una cum ciuitate predicta/ hereditati regni nostri Dacie iuretenus attinetis/ attendentes insuper/ quod quam pluries sibi demandauimus ad seruiendum nobis, ut tenetur, pro quo seruicio nobis faciendo/ uos et dictam ciuitatem ei concessimus quod minime fecerat nobis ministrando/ attamen cum castris et municionibus/ se ad alium dominum diuertere intendit. et semper noster aduersarius fuit de quo corona regni nostri Dacie detrimentum magnum sustinet/ ♦ Cuiusmodi et quam plurima alia dampna de ipso et antecessoribus suis/ nos et antecessores nostri sustinuimus/ ac adhuc sustinemus et sic in multis contra coronam Dacie peccauerat/ ♦ Quare hereditatem et omnia alia bona que predictus dominus Magnopolensis a nobis habuit et sibi dimisimus/ propter delictum prescriptum postolamus utique uolentes rehabere/ ♦ Eciam propter aliam causam/ ipsa bona prescripta/ de/ domino Magnopolensi/ rehabere cupimus/ quod nullam iusticiam/ de principibus. et uiris regni nostri recipere uoluit coram nobis/ ♦ Unde eosdem iuuare proponimus in quantum ius exigit et requirit petentes quod nec in expensis seu alio aliquo subsidio predicto/ domino Magnopolensi/ subuenire uelitis exquo tantam indiscrecionem contra nos perpetrauit et adhuc presumit perpetrare/ ♦ Omnibus enim in terre ibidem habitantibus intimetis/ militibus armigeris clericis laycis ciuitatibusque quibuscunque/ ex quo ciuitas uestra capud et pars hereditatis nostre appellatur/ ♦ Nobis super singulis premissarum rescribi petimus/ prout in uobis confidimus et corone regni Dacie sitis obligati/ et commodo bonorum uestrorum uolueritis precauere/ ♦ Scriptum in die beati Clementis pape/ nostro sub secreto e tergo affixo.
Valdemar af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til vore elskede mænd, de gode rådmænd, oldermænd og hele staden Rostocks borgerskab sin nåde og alt godt.
I skal vide, at herren af Mecklenburg har sendt et brev til borgerne i vor stad Roskilde af det indhold, at han med vor arv — af hvilken I og Eders stad er en del — agtede at give sig ind under andre herrer. Derfor beder vi om, at I, hvis han er blevet nobiliteret med vor arv, ikke tager hensyn hertil, eftersom Eders fornævnte stad fra gammel tid med rette har tilhørt og stadig tilhører os. Hvis han derfor vil ophæve forbindelsen med os og vende sig fra os og modtage forlening af og værn for landene af en anden, skal I altid herved betænke, at I sammen med fornævnte stad med rette hører til vort rige Danmarks arv, idet I desuden overvejer, hvor mange gange vi har forlangt hans tjeneste, uden at han i mindste måde har ydet os den, skønt han er forpligtet dertil, idet vi har forlenet ham med Eder og nævnte stad mod, at han yder os denne tjeneste; tvært imod dette agter han at give sig under en anden herre med borge og befæstninger, og han har altid været vor modstander, fra hvis side vort rige Danmarks krone lider stor skade. Denne og adskillige andre skader har vi og vore forgængere lidt og lider stadig fra hans og hans forgængeres side, og på den måde har han forsyndet sig i mangt og meget mod Danmarks krone. Derfor gør vi på grund af ovenanførte forseelse krav på arven og alt andet gods, som fornævnte herre til Mecklenburg har fået fra os, og som vi har tilstået ham, idet vi ubetinget vil have det igen. Ligeledes ønsker vi at få dette ovenanførte gods tilbage fra herren til Mecklenburg af den anden grund, at han ikke for vor domstol har villet modtage nogen retslig afgørelse i sin strid med vort riges fyrster og mænd. Derfor agter vi at støtte disse i det omfang, retten kræver og fordrer, idet vi beder om, at I hverken vil komme fornævnte herre til Mecklenburg til hjælp med hensyn til levnedsmidler eller anden understøttelse, eftersom han har udvist og stadig drister sig til at udvise så stor hensynsløshed over for os. Thi skal I oplyse alle, der bor i landet der, riddere, væbnere, gejstlige, lægfolk og alle stæder herom, eftersom Eders stad kaldes hoved og del af vor arv. Vi beder om, at I vil give os et svar om enkelthederne i denne sag, der stemmer overens med den tillid, vi nærer til Eder, og som stemmer overens med Eders forpligtelse over for Danmarks riges krone og Eders ønske om at drage omsorg for Eders ejendommes tarv. Skrevet på den hellige pave Clemens' dag under vort sekret, der er fæstet på bagsiden.
Af Rostocks svarskrivelse, nr. 88, fremgår med sikkerhed, at der med Albrechts »nobilitering«, sigtes til hans ophøjelse til hertug 1348 8. juli, Mekl. UB. X 194 nr. 6860, af kejser Karl 4., Valdemars og hans allierede markgrev Ludvig af Brandenburgs fjende.