Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1349. 26. januar | Avignon | 115 | Pave Clemens 6. tillader biskop Henrik af Slesvig at lade en dertil egnet præst genindvie vanhelligede kirker og kirkegårde i hans stift. |
1349. 2. februar | | 115M | se nr. 559. |
1349. 7. februar | | 116 | Provst Jens Kappelgård i Roskilde erklærer, at Peder Brygger fra Kimmerslev har erkendt at skylde Tyge Brun, forstander for St. Clara kloster i Roskilde, 15 skilling grot. |
1349. 19. februar | Middelsom herredsting | 117 | Tingsvidne af Middelsom herredsting om, at Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet deres stedfader Jens Brandsen og deres halvsøskende alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig, undtagen en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel. |
1349. 22. februar | | 118 | Gunhild, enke efter Jens Nielsen af Klagstorp, erkender at skylde Kristine, enke efter Jens Nielsen af Torup, 20 mark skånsk, for hvilke hun forpligter sig til at indløse det gods i Musthusæ, som Kristine har pantsat til Peder Bagge. |
1349. 22. februar | | 119 | Biskop Niels af Odense stadfæster sin forgænger biskop Peders henlæggelse af Særslev kirke til skolemesterembedet i Odense. |
1349. 1. marts | Avignon | 119M | Acta Pont, I 162 nr. 366; Dipl. Svec. VI 79 nr. 4400; Dipl. Norv. VII nr. 218; Theiner, Monumenta Poloniae I nr. 688 — Klicman, Monumenta Vaticana I 605 nr. 1097; Sverges Traktater II 128 nr. 290, medtages ikke, da det drejer sig om et brev af Clemens 6., ved hvilket ærkebispen og kirken i Riga anbefales til kong Magnus af Sveriges bevågenhed. I afskriften i de pavelige kopibøger gives der Magnus titlen rex Dacie ac Suecie, hvilket må bero på en lapsus. |
1349. 8. marts | | 120 | Odo Reiner, kæmner i Deventer udbetaler 13 mark 8 skilling til kongen af Danmarks (kammer)mester. |
1349. 15. marts | Priwall | 121 | Grev Johan 3. af Holsten og Stormarn slutter forbund med hertugerne Albrecht 2. og Johan af Mecklenburg mod kong Valdemar 4. Atterdag og hans tilhængere. |
1349. 21. marts | | 122 | Jakob Karlsen af Højby pantsætter sit gods i Højby til Jakob Mus for 41 mark sølv og 2 mark korn. |
1349. 22. marts | | 123 | Peder Grubbe af Ordrup erklærer at have forpagtet det bol jord i Lyngby i Flakkebjerg herred, som hans moder, fru Elisabeth, har skødet til Agnete kloster i Roskilde. |
1349. 23. marts | Hjortholm | 124 | Biskop Jakob af Roskilde forbyder under straf af banlysning, at nogen fælder træer i Sorø klosters skove uden abbedens tilladelse. |
1349. 6. april | Ribe | 125 | Biskop Peder af Ribe, ridderne Klaus og Henneke Limbæk samt væbneren Tyge Østen vidimerer Markvard Stoves gældsbrev til Henrik Pedersen af 1337 29. september. |
1349. 16. april | Middelsom herredsting | 126 | Tingsvidne af Middelsom herredsting om, at Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet Jens Brandsen alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig med undtagelse af en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel. |
1349. 19. april | | 127 | Erik Abelsen pantsætter gården Tornskov til Henneke Barnefader for 9 mark sølv. |
1349. 21. april | Söderköping | 128 | Godsvend Byteroff sælger 1⅔ otting i Sjövalla i Å sogn, Linköping stift, til hr. Niels af Malmø, kannik i Lund. |
1349. 21. april | Daler | 129 | Biskop Peder af Ribe stadfæster overenskomsten af 1278 mellem klostret i Løgum og bønderne i Daler sogn angående tiendeydelsen. |
1349. 22. april | Århus | 130 | Biskop Svend af Århus overdrager kapitlet i Århus al bandret i sit stift. |
1349. 22. april | Århus | 131 | Biskop Svend af Århus overdrager kapitlet i Århus al bandret i sit stift, der angår manddrab. |
1349. 25. april | Burg | 132 | De edssvorne og rådmændene i Burg samt hele befolkningen på Femern sværger grev Johan 3. af Holsten og Stormarn troskab. |
1349. 25. april | Helsingborg | 133 | Kong Magnus af Sverige tager præmonstratenserklostret i Tommerup under sin beskyttelse, fritager det for afgifter til kongen og overlader det sagefaldet over dets undergivne med undtagelse af driftefæ, danearv og vrag. |
1349. 26. april | | 134 | Katerine, enke efter hr. Tord Ambring, overdrager St. Clara kloster i Roskilde en gård sammesteds for hendes gravsted i klosterkirken. |
1349. 26. april | Lübeck | 135 | Franciskanerne i Lübeck vidimerer kong Erik 6. Menveds brev af 1294 9. oktober. |
1349. 30. april | | 136 | Kong Magnus skænker en gård i Malmø til Bosjø kloster. |
1349. 1. maj | | 137 | Niels Skrædder, bymand i Slangerup, skøder sin hustrus gods i Gentofte til Oluf Ebbesen, foged på borgen i København. |
1349. o. 1. maj | Lübeck | 138 | Henrik Schonenberg, rådmand i Odense, erkender at skylde Tideman v. Münster 60 mark lybsk, som han havde lånt til brug for rådmændene i Odense. |
1349. 2. maj | Lund | 139 | Peder Svendsen, kannik og kældermester i Lund, doterer det alter, som han har ladet opføre i Lunds domkirke. |
1349. 16. maj | | 140 | Erland Turesen pantsætter en gård i Everlöv til Bennike, kantor i Lund. |
1349. 17. maj | København | 141 | Kong Valdemar 4. Atterdag overlader landet Gedser til hertug Erik 2. af Sachsen-Lauenburg. |
1349. 19. maj | Avignon | | Pave Clemens 6.s befaling om opkrævning af annater i England. |
1349. 22. maj | Avignon | 142 | Pave Clemens 6. overdrager magister Simon Ödstensson et kanonikat ved kirken i Lund og giver ham ventebrev på en præbende sammesteds. |
1349. 22. maj | Avignon | 143 | Pave Clemens 6. pålægger biskopperne af Linköping og Växjö og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre magister Simon Ødstensson i et kanonikat ved kirken i Lund. |
1349. 22. maj | Avignon | 144 | Magister Jon Nielsen, gejstlig i Lunds stift, ansøger pave Clemens 6. om et kanonikat og en større præbende ved kirken i Lübeck, skønt han i forvejen besidder kanonikater og præbender ved kirkerne i Lund og Roskilde. |
1349. 23. maj | Avignon | 145 | Pave Clemens 6. overdrager Oluf Pedersen, gejstlig i Roskilde stift, det kanonikat og den prebende ved kirken i Oslo, der blev ledige ved Brynjulv Haraldsens død. |
1349. 23. maj | Avignon | 146 | Pave Clemens 6. pålægger biskopperne af Hamar og Skara og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Oluf Pedersen i et kanonikat og en præbende ved kirken i Oslo. |
1349. 23. maj | Avignon | 147 | Pave Clemens 6. reserverer for Torben Gullesson, gejstlig i Linköping stift, et kirkeligt beneficium med eller uden sjælesorg, hvortil ærkebiskoppen af Lund har overdragelsesretten. |
1349. 23. maj | Avignon | 148 | Pave Clemens 6. pålægger biskoppen af Växjö, ærkedegnen ved kirken i Lund og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Torben Gullesson i et kirkeligt beneficium, hvortil ærkebiskoppen af Lund har overdragelsesretten. |
1349. 25. maj | Avignon | 149 | Kong Valdemar 4. Atterdag ansøger pave Clemens 6. om, at han og hans ledsagere i krigstid må spise mælkemad i fastetiden, og at klostergivne mænd må spise kød ved hans bord. |
1349. 25. maj | Avignon | 150 | Pave Clemens 6. overdrager efter ansøgning af kong Valdemar 4. Atterdag Henrik Vogt et kanonikat og en præbende ved kirken i Verden og ærkedegneembedet i Sottrum, skønt det er forbundet med sjælesorg. |
1349. 25. maj | Avignon | 151 | Pave Clemens 6. pålægger dekanen og skatmesteren ved kirken i Lübeck og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Henrik Vogt i et kanonikat og en præbende ved kirken i Verden og i ærkedegneembedet i Sottrum. |
1349. 25. maj | Avignon | 152 | Kong Valdemar 4. Atterdag ansøger pave Clemens 6. om, at hans kapellan Hartvig v. d. Sülte, baccalaureus i lovkyndighed, må få sognekirken i Ülzen. |
1349. 25. maj | Avignon | 153 | Pave Clemens 6. overdrager på kong Valdemar 4. Atterdags bøn Didrik vom Berge et kanonikat ved kirken i Verden og giver ham ventebrev på en præbende sammesteds. |
1349. 25. maj | Avignon | 154 | Pave Clemens 6. pålægger dekanen og skatmesteren ved kirken i Lübeck og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Didrik vom Berge i et kanonikat ved kirken i Verden. |
1349. 25. maj | Avignon | 155 | Pave Clemens 6. overdrager på kong Valdemar 4. Atterdags bøn Johan Warendorp et kanonikat ved kirken i Schwerin og giver ham ventebrev på en større præbende sammesteds. |
1349. 25. maj | Avignon | 156 | Pave Clemens 6. pålægger dekanen og skatmesteren ved kirken i Lübeck og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Johan Warendorp i et kanonikat ved kirken i Schwerin. |
1349. maj | Nyborg | 157 | Ærkebiskop Peder, biskopperne Svend af Århus, Niels af Odense, Anders af Børglum, Jakob af Roskilde, Peder af Viborg og Peder af Ribe eftergiver dem, der gør sig fortjent af Brenderup kirke, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
1349. 2. juni | Stockholm | 158 | Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne overdrager biskop Thomas af Växjö og hans efterfølgere alt sit gods i Fur, Tangaboda, Saleboda, Lekaramåla, Pætersløfsmula, Siggamåla, Sjunnamåla og Holmsjö i Fridlevstad sogn. |
1349. 5. juni | Lund | 159 | Ærkebiskop Peder af Lund og kapitlet sammesteds erklærer, at fru Cecilie, enke efter Henrik Frederiksen, har oprettet og doteret en diakonpræbende og forpligter sig til at overholde de af hende fastsatte betingelser. |
1349. 6. juni | | 159M | Acta Pont. VII 53 nr. 5310; Acta Pont. Svec,. I. 402 nr. 377, om udbetaling til Sifredo de Dacia, pavelig pønitentiar, medtages ikke; Sigfred var franciscanermunk fra Linköping, og Dacia betyder her blot den nordiske franciskanerprovins. |
1349. 13. juni | | 160 | Pave Clemens 6. befaler provsten i Roskilde at dømme i en sag mellem Bosjø kloster og Cecilie Henriksdatter. |
1349. 15. juni | Rostock | 161 | Hertugerne Albrecht 2. og Johan af Mecklenburg pantsætter fogediet Wismar samt Grevesmühlen, by og land, til sin råd Henrik v. Bülow for forskellige tilgodehavender, bl.a. 'for den del af solden i Danmark, som han ikke har modtaget og som hans breve lyder på, og som han redeligt kan bevise over for os at have krav på.' |
1349. 17. juni | Lund | 162 | Ærkebiskop Peder af Lund erklærer, at hr. Anders Nielsen af Skabersjö i hans nærværelse har skødet en brydegård og et landbosted i Uppåkra til kapitlet mod til gengæld at få en vandmølle i Tjustorp og en ø sammesteds. |
1349. 18. juni | | 163 | Trotte Pedersen, ridder, giver sin svend Tyge Isberg kvittering for forvaltning af borgen Varberg og af Trottes gods i Nørrehalland. |
1349. 20. juni | Skånes landsting | 164 | Ærkebiskop Peder af Lund, hr. Anders Nielsen af Skabersjö og Anders Jensen af Näsbyholm erklærer, at hr. Niels Hak af Hyby og væbneren Jens Larsen har skiftet det gods, som de gennem deres hustruer har arvet efter hr. Jens Uffesen. |
13[49]. 20. juni | | 165 | Jens Larsen, væbner, erkender at skylde hr. Niels Hak 600 mark sølv for gods, som er tilfaldet Niels Hak efter hr. Jens Uffesens død, men som han har tilskødet Jens Larsen. |
1349. 22. juni | Avignon | 166 | Ansøgning til pave Clemens 6. om, at Henrik Vogt, kongen af Danmarks protonotar, til sit provisionsbrev på et kanonikat ved kirken i Verden må få en tilføjelse om at måtte beholde sognekirken i Stege. |
1349. 23. juni | Lund | 167 | Jordan, sognepræst i Västra Vram, overlader sin broder Bennike, kannik i Lund, sin arvepart i det gods i Görslöv, Bingstorp og Åkarp, som er tilfaldet ham efter deres afdøde broder hr. Jens Kande, kannik i Lund. |
1349. | Lund, sommersynoden | 168 | Ærkebiskop Peder af Lund forordner, at afdøde præsters testamentsarvinger må oppebære indtægterne af sognekirken indtil næste års Quasimodogenitisøndag mod afholdelse af udgifterne ved gudstjenestens opretholdelse. |
1349. 26. juni | | 169 | Magister Hemming, ærkedegn i Roskilde, stifter et alter for St. Dionysius og St. Vincentius i Roskilde domkirke. |
1349. 29. juni | Lidingö | 170 | Isak Botulfsson og hans hustru Helene Erlandsdatter skøder alt deres gods i Upsverige til Björn Nilsson, hvilket bevidnes af kong Magnus, drosten Nils Turesson og ridderen Jens Nielsen (Galen). |
1349. 1. juli | Stockholm | 171 | Eringisl Suneson, ridder, oplader Anders Eskilsson 'alt gods med alle tilliggender i Småland og Halland', som denne havde pantsat til ham. |
1349. 2. juli | | 172 | Peder Nielsen, Niels af Buddinges søn, sælger 12 øre skyldjord i Buddinge til hr. Bo, dekan i København. |
1349. 2. juli | | 173 | Broder Lambert, guardian for franciskanerne i Kampen, og Albert, sognepræst sammesteds, vidimerer kong Erik 6. Menveds brev af 1298 16. august. |
[1349]. 10. juli | | 174 | Kong Valdemar 4. Atterdag lover rådmændene i Stralsund at hjælpe deres borgere til erstatning for tab, påført dem af hans officialer og høvedsmænd, beder til gengæld om det samme for en druknet svends gods, lover erstatning for en kogge, han har beslaglagt til krigsbrug, og henstiller til dem at indstille al sejlads mellem Gellen og Møns klint og på Wismar og Rostock, som er hans fjender. |
1349. 15. juli | Maaslev | 175 | Otto v. Sehested af Maaslev erklærer, at han og Lange Peder fra Eikelberg ikke vil rejse klage mod rådmændene eller borgerskabet i Rostock, da staden har tilbagegivet dem det skib, som den havde frataget dem i den tro, at det tilhørte danske undersåtter. |
1349. 16. juli | | | Israel Birgersson, lagmand i Uppland, sælger gods i Nyby, som han har erhvervet tidligere af ridderen Niels Ågesen, til ærkebiskop Hemming af Uppsala. |
1349. 22. juli | | 176 | Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer den tyske orden for betaling af den sidste rate på 1000 mark sølv for Estland, som har fundet sted, efter at hans kapellan Niels Jensen, kannik i Roskilde, har udleveret ordenen det lensbrev, som kong Kristoffer 2. 1329 11. november havde givet Knud Porse på Estland, og lover desuden at holde ordenen skadesløs, hvis besiddelsen af Estland på grund af andre dokumenter hos Knud Porses arvinger eller andetsteds skulde blive antastet. |
1349. 22. juli | Lübeck | 177 | Bertram w. Heideby, Tideman v. Güstrow, Henrik Pape og Herman v. Wickede, rådmænd i Lübeck, bevidner, at kong Valdemar 4. Atterdags kapellan Niels Jensen har fået udbetalt 1000 mark sølv af den tyske orden efter at have udleveret det lensbrev, som kong Kristoffer 2. havde givet Knud Porse på Estland. |
1349. 3. august | Lund | 178 | Ærkebiskop Peder af Lund erklærer, at Jordan, sognepræst i Västra Vram, skødede alt sit gods i Görslöv, Bingstorp og Åkarp, som var tilfaldet ham efter deres afdøde broder hr. Jens Kande, kannik i Lund, til sin broder Bennike, kannik i Lund. |
1349. 4. august | | 179 | Notarialattest, at ærkebiskop Burchard af Bremens stadfæstelsesbrev af 1338 på Kielerhospitalets friheder (= Hasse III 582 nr. 1009) er fremlagt af borgmestrene i Kiel 'i nærværelse af herr Henrik, Slesvigkirkens biskop'. |
1349. 5. august | Frosta herredsting | 180 | Tingsvidne af Frosta herredsting om, at Trued Tane og Peder Eskilsen har skødet en del af en gård i Fogdaröd til Bosjø kloster. |
1349. [o. 5. august] | | 181 | Tingsvidne af Frosta herredsting om, at præsterne Tyge i Skarhult og Bent i Högseröd har skødet en gård i Fogdaröd til Bosjø kloster. |
1349. 5. august | Århus | 182 | Biskopperne Svend af Århus, Peder af Ribe, Peder af Viborg, ridderne Stig Andersen, Niels Bugge, Klaus Limbæk, marsken Erik Nielsen og væbnerne Strange Ebbesen og Esger Krog vidimerer hertug Valdemar 3. af Jyllands brev af 1340 20. september. |
1349. 12. august | | 183 | Gøzeke Sithogh pantsætter sin gård i Malmø til Godrik Jakobsen sammesteds for 104 mark skånsk. |
1349. 13. august | Lübeck | 184 | Testamente af Ghyso Ghyseler, borger i Lübeck. |
1349. 18. august | Avignon | 185 | Pave Clemens 6.s rundskrivelse til en række ærkebiskopper, heriblandt ærkebiskoppen af Lund, og deres lydbiskopper om ændringen af pave Bonifacius 8.s bulle om jubelaflad i 1300 og hvert følgende hundredår, således at der gives jubelaflad i 1350 og hvert følgende 50 år. |
1349. 19. august | | 186 | Lave Holk pantsætter gods i Flarup til Segebod Krummedige for 5 mark lybsk. |
1349. 3. september | | 187 | Niels Henzesen pantsætter sit gods i Arndrup og på Hessel mark til klostret i Løgum for 12 pund sterling. |
1349. 5. september | | 188 | Biskop Niels af Odense overlader prioren og brødrene i St. Knuds kloster i Odense den biskoppelige jurisdiktion over deres undergivne. |
1349. 8. september | | 189 | Oluf Pedersen af Strø skøder alt sit gods i Kastelev til Gødeke Mogensen. |
1349. 9. september | Oxie herredsting | 190 | Tingsvidne om, at Jens Ottosen solgte gården Bastorp til Bosjø kloster. |
1349 [f. 14. september] | | 191 | Jakob Pedersen Spink skænker sin gård i Gierslev til præsten herr Hågen. |
1349. 14. september | | 192 | Hågen, sognepræst i Gierslev, skøder og testamenterer sin gård i Gierslev til Antvorskov kloster for sin årtid sammesteds. |
1349. 17. september | | 193 | Borgmestre og råd i Ribe giver medlemmer af skræddernes og overskærernes lav eneret på at forhandle, tilskære og sy tøj. |
1349. 28. september | København | 194 | Peder Nielsen, søn af Niels af Buddinge, pantsætter sit gods i Buddinge til Jakob Tybjerg, indvåner i København. |
1349. 28. september | Avignon | 195 | Pave Clemens 6. udnævner Johannes Guilaberti, kannik i Verdun, til sin nuntius og kollektor i Danmark, Norge og Sverige samt i stæderne og stifterne Uppsala, Lund og Nidaros. |
1349. 5. oktober | Lille herredsting | 196 | Tingsvidne af Lille herredsting, om at ærkedegnen i Roskilde, hr. magister Hemming, har stadfæstet den skødning, der under hans sygdom var foretaget af hans gods i Torslundemagle og Reerslev til indstiftelse af et alter i domkirken i Roskilde. |
1349. o. 18. oktober | Ringsted landsting | 197 | Tue Sverkersen og hans hustru fru Ingerd giver afkald på et bol jord i Gerlev, som Ingerds fader Peder Kol havde skødet til Sorø kloster. |
1349. 22. oktober | | 198 | Ingerd Jensdatter, enke efter hr. Albert (Albertsen), skøder på Ginding herredsting en gård i Felde til St. Mikkels kirke i Sale. |
1349. 27. oktober | | 199 | Herr Bent, sognepræst i Högseröd, skænker sin søn Povl og hans moder Tove en gård i Söderto. |
1349. 27. oktober | | 200 | Hr. Bent, sognepræst i Högseröd, skænker sin søn Peder og begge sine døtre en gård i Söderto. |
1349. 31. oktober | Lund | 201 | Ærkebiskop Peder af Lund stifter et alter i Lunds domkirke. |
[1349. 1. november, senest] | Helsingborg | | Kong Magnus akkrediterer Knut Folkason og Magnus Nilsson. |
1349. 2. november | | 202 | Biskop Svend af Århus bemyndiger kapitlet i Århus til at anvende interdikt- eller bandlysningsdom ved inddrivelsen af den bandret, biskoppen har overladt kapitlet. |
1349. 2. november | København | 203 | Peder Nielsen, søn af Niels Buddinge, sælger sit gods i Buddinge til Jakob Tybjerg. |
1349. 2 -7. november | | 204 | Tingsvidne om, at biskop Gunnar af Ribe har skænket Søbyvads mølle til Tvilum kloster. |
1349. 10. november | Spandau | 205 | Markgrev Ludvig af Brandenburg og hans broder Ludvig Romeren, hertug af Bayern, forlener grev Ulrik af Lindau med Wusterhausen og Gransee. |
1349. 11. november | Avignon | 206 | Pave Clemens 6. tillader ærkebiskop Peder af Lund at lade en dertil egnet præst genindvie vanhelligede kirker og kirkegårde i hans stift. |
1349. 13. november | | 207 | Herr Sigvid Trane skænker gods i Halland som sjælegave til Söndrum kirke og præstekald. |
1349. [13. november] | | 208 | Herr Sigvid Trane skænker gods i Halland som sjælegave til Söndrum kirke og præstekald. |
1349. 29. november | Odense | 209 | Biskop Niels af Odense forbyder den skik, der har vundet indpas ved skolen ved St. Knuds kirke i Odense, at de fattige peblinge skal betale skolens forstander eller skolemesteren halvdelen af de beløb, de indsamler, eller som tilkommer dem på anden måde. |
1349. 30. november | Königsberg | 210 | Markgrev Ludvig af Brandenburg og hans broder Ludvig Romeren eftergiver staden Königsberg (i Brandenburg) dens byskat, fordi den har frigjort dem og kong Valdemar af Danmark for visse panthæftelser. |
1349. 6. december | Soldin | 211 | Markgrev Ludvig af Brandenburg fritager staden Neu-Landsberg for 18 mark sølv af den årlige byskat, fordi den har frigjort ham, kong Valdemar af Danmark og hertug Erik af Saksen for en pantehæftelse. |
1349. o. 6. december | | 212 | Henneke og Markward Meyer, brødre, indvånere i Svans, og Godeke v. Kalkhorst, borger i Lübeck, skylder Martin Klotekow 20 mark. |
1349. 9. december | Gartz | 213 | Markgrev Ludvig af Brandenburg eftergiver staden Schönfliess otte mark sølv af den årlige byskat, fordi den har frigjort ham og hans broder samt kong Valdemar af Danmark for visse panthæftelser. |
1349. 21. december | Stettin | 214 | Markgrev Ludvig af Brandenburg vidimerer og stadfæster efter ansøgning af hertug Barnim 3. af Stettin sine forgængeres gave på 100 gårde til staden Pyritz. |
1349. 26. december | Driesen | 215 | Markgrev Ludvig af Brandenburg overdrager Beteke v. Borne beden i penge, korn og kød af landsbyen Schönrade som erstatning for fangenskab og andet tab i hans tjeneste. |
1349 | | 216 | Vilkår for borgere fra Kampen, der har boder i Skåne. |
1349 | | 216M | Reg. Dan. nr. 2327+, Mekl. UB. X nr. 6945, se [1348 omkr. 31. december], nr. 88. |
[1349] | | 217 | Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den 'store plage' borte, som 'nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her'. |
1349 | | 218 | Ærkebiskop Peder af Lund vidimerer pave Alexander 4.s bulle til munkene på Hovedø. |
[1349] | | 219 | Biskop Niels af Odense vidimerer pave Innocens 4.s bulle til munkene på Hovedø. |
[1349] | | 220 | Ærkebiskop Peder af Lund vidimerer pave Alexander 4.s afladsbulle til munkene på Hovedø. |
[1349] | | 221 | Biskoppen af Århus' vidisse af pave Alexander 4.s bulle til munkene på Hovedø. |
1349 | | 222 | Gødeke Mogensen skøder sit gods i Ulstrup til Næstved St. Peders kloster. |
1349 | | 223 | Niels Mogensen Kurebasse pantsætter sin rettighed i Rønnebæk til Tyge Tolvsen. |
1349 | | 224 | Niels Jensen af Bredemad pantsætter sit gods i Ammendrup og Neder-Vindinge til Jakob Basse. |
1349 | | 225 | Tingsvidne, at Henneke Bønstorp skøder en gård i Lundumskov til abbeden i Vor kloster. |
1349 | | 226 | Ivar Rostrup skøder en gård i Flensted. |
1349 | | 227 | Lave Jensen af Holm skøder sit gods i Glud til biskop Svend af Århus. |
1349 | | 228 | Peder Hvid skøder sit gods i Lynderup. |
1349 | | 229 | Mogens Gregersen pantsætter en gård i Borup til Vor Frue kloster i Ålborg. |
1349 | | 230 | Abbed Tomas i Glenstrup og Peder Heggedal skøder gods til Tord Degn. |
1349 | | 231 | Bodil Pedersdatter, enke efter Niels Jensen af Bagsværd, pantsætter Peder Nielsen alt sit gods i Bagsværd. |
1349 | | 232 | Morten Kyrning i København pantsætter sit gods i Lynge herred til Niels Olufsen. |
1349 | | 233 | Ingefred af Ganløse kvitterer Antvorskov kloster for betalingen for jord i Sørby. |
1349 | | 234 | Kong Valdemar 4. Atterdags skøde på en gård i Regby. |
1349 | | 235 | Klaus Dus pantsætter sin gård i Torup til Leonhard Leigel for fire mark sølv. |
1349 | | 236 | Kong Valdemars stadfæstelse på en gård i Ørsted. |
1349 | | 237 | Svend Friis af Stens, væbner, skøder herr Niels Bugge gods i Grønning sogn. |
[1349?] | | 238 | Hertugen af Pommern erkender at have Pommern i len af kong Valdemar. |
[1349?] | | 239 | Hertugen af Pommern erkender at have Kassubien i len af kong Valdemar. |
1349 og 1350 | | 239A | Klaus v. d. Jura, høvedsmand på Nyborg, og Herman v. d. Jura, høvedsmand på Næsbyhoved, kvitterer for oppebørsel af den af kong Valdemar pålagte bede. |