forrige næste

Wy svorne vnde ratmanne to der Borgh vnde ganse menheyd des landes to Vemeren bekennen vnde beth{vo}ghen openbare in desser schryft/ dat wy mit vordachtyghem můde/ mit endrachtyghen wyllen vnde wlborde vser aller/ ghedeghedynghet hebbe also hyr nascreven is mit deme edelen heren vseme rechten heren/ greve Iohanne van Holzten vnde Stormeren/ vnde mit synen rechten erfnamen/ dat w{yo}/ svorne ratmanne/ vnde ganse menheyd scholen wesen/ vnde ewychlyken blyven holde lude des vorbenømden vses heren greve Iohannes vnde syner rechten erfnamen de nu synd vnde noch tokomende synd/ tohelpende alse bederve lude eren rechten heren to rechte helpen scholen vnde ewyclyken nummer van en tokerende eder tolatende noch mit wyllen noch dorch nøt/ vnde nummer van en toschedende dorch iengherhande sake wyllen de begrypen eder bedenken mach/ men ewychlyken wy* vnde vse nakomelynghe by en toblyvende vnde todønde mit aller truwe alse holde lůde by eren rechten heren ♦ Alle desse vorbenømden stucke to holdende stede vnde vast svnder svr/ behendychet/ eder arghelyst/ vnde nicht tobrekende love wy/ svorne/ ratmanne/ vnde menheyd hyr vør bescreven entruwen mit samender hand in desseme breve/ vnde to ener openbaren beth{vo}gynghe desser dynghe synd vse ingheseghel/ des landes to Vemeren vnde der stad to der Borgh ghehenghet to desseme breve/ de ghegheven is to der seluen stad to der Borgh na ghodes bord drytteynhvnderd vnde neghene vnde vertych iar in deme daghe sente Marcus des hylghen ewangelisten.

29 "vnde] vnde vnde 4.

31 svr] v er gennemstreget ligesom et ø.

Vi edsvorne og rådmænd i Burg og hele tingsamfundet i landet Femern erkender og bevidner offentligt med denne skrivelse, at vi med betænksomt sind, med endrægtig vilje og tilslutning fra os alle har truffet den herefterstående aftale med den ædle herre, vor rette herre, grev Johan af Holsten og Stormarn og med hans rette arvinger, at vi edsvorne, rådmænd og hele tingsamfundet skal være og til evig tid forblive vor herre grev Johans og hans nulevende og senere tilkommende rette arvingers tro mænd, at vi skal hjælpe således som retskafne mænd rettelig skal hjælpe deres rette herrer, og at vi aldrig skal vende os fra dem eller svigte dem, hverken frivilligt eller nødtvunget, og vi aldrig skal skilles fra dem ved nogen foranledning, som man kan udfinde eller udtænke; men at vi og vore efterkommere evigt skal forblive hos dem og tjene i al troskab som tro mænd hos deres rette herrer. At vi stadig og fast vil holde alle disse fornævnte punkter, uden svig, list eller bagtanke, og ikke bryde aftalerne, det lover vi fornævnte edsvorne rådmænd og tingsamfund på tro og love og i fællesskab ved dette brev, og til offentligt vidnesbyrd om disse ting er vore segl, landet Femerns og staden Burgs, hængt ved dette brev, som er givet i samme stad Burg i året 1349 efter Guds fødsel på den hellige evangelist St. Marcus' dag.