Magnus, af Guds nåde Sveriges, Norges og Skånes konge, til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, hilsen evindelig med Gud.

Med vor tanke henvendt på Guds gavmildhed mod os uværdige og med henblik på vort kongerige Sveriges værnehelgen Sigfreds fortjenester ønsker vi på enhver mulig måde at være ham til behagN. Idet vi betænker, at Växjö kirke, som samme glorrige biskop, såvel medens han levede som efter sin død, ved sin ærværdige nærværelse har vist gunst og nåde, ingen købstæder, købinger eller besiddelser har nær kysten, og at biskoppen i Växjo derfor må udstå mange besværligheder og bære utålelige og tyngende udgifter ved indførsel af levnedsmidler og andre fornødenheder, skænker og overdrager vi derfor af kongelig gavmildhed alt vort nedennævnte gods til fornævnte Växjö kirke til dets biskopsbord, nemlig alt vort gods i Fur, Tangaboda, Saleboda, Lekaremåla, Peterslöfsmåla, Siggamåla, Sjunnamåla og Holmsjö i Fridlevstad sogn med alle dets tilliggender, rørligt og urørligt, huse, agre, enge, græsgange, frugtbærende og ikke frugtbærende skove, lunde, vande og alle fiskesteder, med møller og møllesteder og med hvilke som helst tilliggender hertil inden for nedennævnte grænseskel, med hvad benævnelse de end kan opregnes, hvilket gods i det hele nu kun afkaster 11 mark penge i årlig afgift eller landgilde, men som dog kan blive bedre, hvis det dyrkes af velegnede og faste besiddere. Vi overlader det til nævnte kirke at holde, besidde og bestyre fra nu af og til evig tid med både ejendoms- og besiddelsesret, hvilket vi ligeledes stadfæster uigenkaldeligt med samme myndighed, idet vi giver og tilstår den ærværdige fader i Kristus herr Thomas, af Guds nåde biskop i Växjö, og hans efterfølgere fuldmagt og ret til selv eller ved en anden at give sig af med dette gods, at tage det i besiddelse, at styre det, holde det, mageskifte det efter sin og Växjö kirkes tarv og råde over det på en hvilken som helst anden måde, ganske som det måtte behage ham, og idet vi ønsker, at fornævnte Växjö kirke på dette gods må kunne nyde de samme privilegier, friheder og nåder, som den nyder på sit gamle gods, som den har siddet inde med og besiddet før kong Birgers kroning. Men grænseskellene eller de mærkbare kendingstegn, på folkesproget kaldet landemærke, mellem Blekinge og godset i Fur med de andre ovennævnte landbosteder er følgende. For det første fra Silången i Värend i Vissefjärda sogn lige til Ulvsjön. Fremdeles fra Ulvsjön til Digramo. Fremdeles fra Digramo lige til Bredasjön. Fremdeles derfra til Holmsjöbäcken fra Holmsjöbäcken til Stakkogyl. Fremdeles derfra til Frägnagölen. Fra Frägnagölen til Dighrobirkisraas og derfra til Læghafen, men derfra lige til Simmonegölen i retning mod Möre også omkring Vissefjärda sogn. Givet på vor borg Stockholm i det Herrens år 1349 tirsdagen efter pinse.