Nos W. dei gracia Danorum Sclauorumque rex. uos amicos nostros dilectos. dominos consules. Sundenses. in domino. quam intime salutamus. uobis significantes. nos litteras uestras. nobis nuper missas plenaliter intel- lexisse. diuersas causas. et bonorum seu rerum amissiones. uestris conciuibus. et mercatoribus. illatas continentes. quod nobis displicet. deus nouit. ♦ Unde unam litteram appertam uobis mittimus. quam si sigillo uestro pendenti sigillaueritis. extunc officiales nostros. et capitaneos. ad nostram presenciam citemus. uolentes. ipsos uestros conciues. et mercatores. ad obtinendum iusticiam ab illis nostris officialibus efficaciter adiuuare. ♦ Item pro famulo nostro in mari submerso. et melle eiusdem in uestra ciuitate uendito. nobis iusticiam petimus ordinari et in hoc nobis ita faciatis. sicuti a nobis uolueritis rehabere. ♦ Item petimus quod egre non feratis. quod coggonem. super quo nobis scripsistis. retinemus. quia ipsum tempore gwerre nostre non possumus supportare. sed finita gwerra. secundum uestram complacenciam pro eodem coggone. et aliorum nostrorum amicorum. satisfacere cupimus deo annuente. ♦ Item causa profectus. uestri et aliorum ciuitatensium. nostrorum amicorum existencium. naues nostras quas in mari pro impedimento emulorum nostrorum habuimus in portubus nostris reponi fecimus et locari. uolentes. quod propter uestrum commodum et aliorum ciuitatensium. nostrorum amicorum ut premittitur. cessent .a. spoliacione et desistant. ♦ Eciam propter hoc. naues nostras .a. spoliacione. cessare fecimus. quod sperabamus. quod ciuitatenses uidelicet Roztok et Wysmer nostros emulos existentes. informasse debuistis. quod nobis iusticiam. pro iniuria. nobis per eosdem facta. reddere uellent quod adhuc minime sentimus. sed. nuper et de nouo. idem emuli nostri. nobis .ii. naues abstulerunt. pro quibus dei adiutorio et uestro. et aliorum amicorum nostrorum ciuitatensium. emendam acquirere uolumus et speramus. ♦ Insuper amicabiliter uos rogamus. et consilio consulimus. quo poterimus saniori. quatinus uestras naues. inter passagia Ielland. et Moneklint. uelificare non permittatis. uel ad Wy<s>mer siue Roztok. siue alibi in illo circulo uenire faciatis. ♦ Scriptum vita feria proxima post octauam apostolorum Petri et Pauli.
8 et] tilf. o.l. A.
16 locari] rettet fra locare.
26-27 Wy(s)mer] Wymer A.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hilser Eder, vore elskede venner, de herrer rådmænd i Stralsund, inderligt med Gud og meddeler Eder, at vi fuldt ud har forstået Eders brev, som I fornylig har sendt os, foruden forskellige andre sager omhandlende tab på gods og ejendele, påført Eders medborgere og købmænd, hvilket — det ved Gud — er os til mishag. Derfor sender vi Eder et åbent brev, og hvis I forsegler det med Eders vedhængende segl, så vil vi stævne vore officialer og høvedsmænd til at stedes for os, idet vi ønsker virkningsfuldt at hjælpe disse Eders medborgere og købmænd til at opnå deres ret af vore nævnte offi cialer. Fremdeles beder vi Eder om at foranledige, at retfærdigheden sker fyldest med hensyn til vor svend, der er druknet på havet, og med hensyn til den honning, han har solgt i Eders stad, og om, at I på dette punkt vil gøre således mod os, som I måtte ønske at få til gengæld fra vor side. Fremdeles beder vi om, at I ikke vil tage det ilde op, at vi tilbageholder den kogge, hvorom I har tilskrevet os, eftersom vi ikke kan undvære den, medens vor krig står på, men efter krigen ønsker vi med Guds hjælp og efter Eders og efter andre af vore venners behag at yde erstatning for denne kogge. Fremdeles har vi af hensyn til Eders og vore venners, de øvrige stæders tarv ladet vore skibe, som vi for at forulempe vore fjender har haft på havet, oplægge og gå for anker i vore havne, idet vi ønsker, at de af hensyn til Eders og vore venner, de øvrige stæders velfærd, som før nævnt, skal ophøre med og afstå fra plyndring. Vi har også ladet vore skibe afstå fra plyndring i det håb, at I skulde give vore fjender, stæderne Rostock og Wismar, besked om at yde os vor ret for den uret, de har påført os, hvilket vi indtil nu på ingen måde har mærket noget til — tværtimod har disse vore fjender fornylig påny frarøvet os to skibe, for hvilke vi med Guds, Eders og vore venners, de øvrige stæders bistand ønsker og håber at opnå bod. Desuden beder vi Eder venskabeligt om, og råder vi Eder med det bedste råd, vi kan give Eder, til, at I ikke tillader Eders skibe at sejle i bæltet mellem Gellen og Møns klint og ikke lader dem komme til Wismar eller Rostock eller andetsteds på de kanter. Skrevet fredagen efter ottendedagen efter apostlene Petrus' og Paulus' dag.
Brevet må være udstedt 1349, da kong Valdemar i forbund med Pommern og Brandenburg var i krig med Mecklenburg; krigen afsluttedes med traktaten 1350 8. maj, cf. nr. 279—80 og Hans. UB. l.l.